A+ | A- | Print | Send | Læs højt

Skimmelsvamp

Information til lejere: Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig?

Indenrigs- og Socialministeriet (det daværende Velfærdsministeriet) har udgivet informationsmateriale om fugt og skimmelsvamp til lejere i både almene boliger og i privat udlejningsbyggeri.
Pjecerne informerer om, hvordan man som lejer skal forholde sig, hvis der er tegn på fugt og skimmelsvamp i boligen, og om hvem man kan henvende sig til for at få hjælp.

Pjecerne findes på dansk, engelsk, tyrkisk, urdo og arabisk.

Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum

Ministeriet udsendte den 27. juni 2008 en vejledning om skimmelsvamp til brug for kommuner, der får henvendelser om forekomst af fugt og vækst af skimmelsvamp i boliger, eller hvor kommunen på anden vis bliver opmærksom på skimmelsvampeproblemer i boliger og opholdsrum.

Formålet med vejledningen er at sikre, at kommunalbestyrelsen i den konkrete situation griber ind over for fugt og skimmelsvampevækst i boliger og opholdsrum efter de gældende lovbestemmelser. Find vejledning samt følgebrev til kommunerne i højrekolonnen

Læs Sundhedsstyrelsens orientering:

Embedslægernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe, juni 2008

www.skimmel.dk kan du hente pjecer om bekæmpelse af skimmelsvamp. Hjemmesiden er udarbejdet af Landsbyggefonden og Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Få yderligere information om skimmel og fugt på BYG-ERFA's hjemmeside, hvor informationsblade med vejledning om håndtering af skimmel og fugt i bygninger kan bestilles eller downloades.

Vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp

Indenrigs- og Socialministeriet udsendte den 6. august 2008 en vejledning om skimmelsvamp til brug for ejere af private udlejningsejendomme, der får henvendelser om forekomst af fugt og vækst af skimmelsvamp i boligen, eller hvor udlejeren på anden vis bliver opmærksom på fugt og skimmelsvampeproblemer i ejendommen.
Formålet med vejledningen er at sikre, at udlejere ved, hvordan de skal forholde sig, hvis der er mistanke om fugt og skimmelsvampeangreb i boligen eller ejendommen. Vejledningen redegør således for udlejerens pligter efter lejeloven og boligreguleringsloven til at få undersøgt og afhjulpet eventuelle fugt og skimmelsvampeproblemer samt for de muligheder, der er for at indbringe uenighed mellem lejer og udlejer for huslejenævnet.

Find vejledningen samt følgebrevet til kommunerne i højrekolonnen.