A+ | A- | Print | Send | Læs højt

Studie- og ungdomsboliger

En god lejlighed. Centralt placeret. Og med lav husleje. For mange er det opskriften på den perfekte studiebolig. Men vi er alle forskellige, og dét, der er perfekt for den ene, er måske slet ikke noget for en anden.

I Indenrigs- og Socialministeriet vil vi gerne hjælpe dig med at gribe boligsøgningen rigtigt an. Du kan ikke finde en bolig her. Men vi kan hjælpe dig med at skabe gennemsigtighed i junglen, og du kan også få svar på nogle af de spørgsmål, der dukker op, når du først har fundet tag over hovedet.

Vær fleksibel

En af de første ting, du skal gøre dig klart, er, at din første studiebolig næsten helt sikkert ikke bliver din sidste. Du skal nok være indstillet på at flytte nogle gange i løbet af studiet. Så selv om det første sted, du havner, ikke lever op til dine hedeste drømme, behøver du ikke fortvivle. Når du først har fået tag over hovedet, har du fået foden indenfor, og så dukker der måske nye muligheder op.

Du skal også vide, at i de fleste dele af landet er det muligt at finde en bolig også med forholdsvis kort varsel. Hvis du vil bo i hovedstadsområdet, kan det være nødvendigt ikke at være for kræsen i første omgang. Husk at det er meget almindeligt kun at bo i den første studiebolig i fx et halvt eller et helt år.

I menuen til venstre i skærmbilledet kan du finde alle relevante oplysninger om jagten på din studiebolig.

Fokus på snyd

Hvordan undgår du at blive snydt af private udlejere?

Hvor meget må udlejer kræve i husleje?

Få svar på disse spørgsmål

Vidste du ?

At mange almene boligorganisationer gennem de såkaldte fleksible udlejningsregler giver fortrinsret til studerende på ventelisten? Læs om fleksibel udlejning

At regeringen har iværksat byggeri af ca. 3500 nye ungdomsboliger i perioden 2003-2007?

At der findes knap 60.000 kollegie- og ungdomsboliger og 200.000 studerende i landet? 45 pct. af en ungdomsårgang får i dag en videregående uddannelse.