A+ | A- | Print | Send | Læs højt
Billede af glad ældre kvinde

Ældre

Regeringens mål

Regeringen har fremlagt en kvalitetsreform, der skal sikre en fortsat fornyelse og udvikling af kvaliteten i ældresektoren. Kvalitetsreformen vil over en bred kam bidrage til at styrke forholdene for de ældre og de ansatte i ældresektoren.

"Ældreplejen skal i endnu højere grad end i dag ydes fleksibelt og med fokus på de ældres individuelle behov. De ældre skal i centrum, og institutionerne skal bidrage til at udvikle kvaliteten. Det gøres blandt andet ved, at de gode erfaringer spredes hurtigere til andre institutioner og ved at investere i bedre fysiske rammer og ny teknologi i ældreplejen.

Omsorg, nærvær og tryghed skal komme nedefra – fra ledere og medarbejdere. Regeringen har i forbindelse med arbejdet med kvalitetsreformen mødt en imponerende iderigdom og et stort engagement hos medarbejderne blandt andet i ældreplejen.

Med henblik på at forbedre ældreplejen ønsker regeringen blandt andet at udvide og videreudvikle det frie valg. Regeringen vil give kommunerne mulighed for at tilbyde ældre, der er visiteret til hjælp, et ”servicebevis”, der giver mulighed for at ansætte en privat hjælper til at udføre opgaverne. Og flere leverandører skal have adgang til madserviceområdet.

Regeringens indsats for forebyggelse skal også ses i sammenhæng med indsatsen for de ældre. Regeringens mål er, at så mange som muligt får gode betingelser for et sundt og velfungerende liv med høj livskvalitet. Det vil også medvirke til at udskyde behovet for offentlig hjælp."

(Regeringsgrundlaget 2007)

Konkrete initiativer

Loft over ældres betaling for madservice i plejeboliger og plejehjem

Regeringen ønsker at give beboere i plejeboliger og plejehjem en sikkerhed for, at de ikke betaler mere end 3000 kr. pr. måned for deres mad. Derfor er der pr. 1. juli 2009 indført et loft over egenbetalingen på 3.000 kr. pr. måned for madservice i plejeboliger og plejehjem samt botilbud efter servicelovens §§ 107-108.

Fast kontaktperson i hjemmeplejen

Alle modtagere af personlig og praktisk hjælp har pr. 1. januar 2009 fået ret til én fast kontaktperson i hjemmeplejen, som de kan henvende sig til for at få råd og vejledning, hvis de har spørgsmål vedrørende hjemmeplejen. Loven sikrer en lettere adgang til den kommunale myndighed og skaber dermed tryghed og kontinuitet for den enkelte borger.

Tidssvarende bygninger, anlæg og teknologi

Regeringen vil som led i kvalitetsstrategien etablere en kvalitetsfond på 25 mia. kr., hvoraf en del vil blive prioriteret til bedre fysiske rammer og ny teknologi i blandt andet ældreplejen.

Bedre læring mellem kommuner og sektorer

Regeringen vil gennemføre forsøg med udvikling og afprøvning af et system, hvor plejepersonale, beboere og pårørende kan indberette fejl og utilsigtede hændelser i ældreplejen, så der kan skabes bedre læringsmuligheder på tværs af kommunegrænser og sektorer.

Konkrete initiativer

Kvalitetsreformen betyder nye muligheder for borgere og leverandører

D 1. juli 2009 trådte en lov, som indeholder to initiativer fra regeringens kvalitetsreform på ældreområdet, i kraft. Loven giver modtagere af hjemmehjælp større valgfrihed og sikrer samtidig, at leverandører af hjemmehjælp på fritvalgsområdet får bedre mulighed for at markedsføre sig.
Læs mere her

Justering af maksimumbeløb for ældre- og plejeboliger

Regeringen vil på baggrund af drøftelser med KL foretage en justering af maksimumbeløbene for ældre- og plejeboliger i særlige geografiske områder.

Vil du vide mere