A+ | A- | Print | Send | Læs højt
Billede af mands hænder ved tastatur

Digital forvaltning på det sociale område

Digitalisering skal være et af de redskaber, der sikrer, at borgeren oplever sammenhæng og en stigende kvalitet i den sociale indsats. Digitalisering skal også bidrage til at gøre sagsbehandlingen mere gennemsigtig og styrke dialogen mellem borger og myndighed. Endelig giver digitalisering mulighed for at give det politiske niveau større viden, når der skal træffes politiske beslutninger på det sociale område. Et eksempel er udvikling af sagsbehandlingssystemer, som sikrer brugeren et overblik og opsamler viden om fx tilbud på det sociale område og deres virkning. Viden, der også kan bruges, fx når der skal træffes politiske beslutninger.

Velfærdsministeriet har derfor sammen med de kommunale parter og en række andre ministerier udarbejdet en strategi for digital forvaltning for det sociale område. I strategien er parterne gået sammen om at formulere fælles målsætninger for digitaliseringsinitiativer. Det har givet et resultat med lang holdbarhedsdato, som giver grobund for god gennemslagskraft. Målsætningerne skal medvirke til at digitaliseringsindsatser på det sociale område i højere grad trækker i samme retning. Det er til gavn på et område, hvor digitale initiativer ofte er udviklet som enkeltstående projekter, der ikke giver de store muligheder for digitalt samspil.

Yderligere oplysninger:

Jesper Nielsen, Digitaliseringsenheden, tlf.: 33 92 94 80