Input til Sundhedsstrukturkommissionen den 21. juni 2023

Hvad er den vigtigste problemstilling, som Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger bør adressere?

• Praktiserende læge er grundstenen for det danske sundhedsvæsen. Den praktiserende læge er i fronten, er ofte den eneste sundhedsperson som patienterne selv har valgt, klarer langt de fleste sundhedsproblemer sammen med patienten og er ansvarlig for effektiv og relevant visitation. Med ejerlæge-princippet er der større mulighed for kontinuitet og relationen mellem læge og patient end ved noget andet system. Og meget tyder på at systemet er det mest effektive system.
• Systemet er under alvorligt pres fordi systemet grundlæggende ikke er moderniseret siden sygekassernes tid;
  
  • Honorarsystemet er meget komplekst og understøtter ikke et sammenhængende sundhedsvæsen og de sundhedspolitiske mål i øvrigt
  • Der er i dag ikke nogen beskrivelse af hvad opgaven i almen praksis går ud på – kun hvilke ydelser der kan gives til patienterne
  • Kontrollen af praktiserende læger er fokuseret på en økonomisk/ydelsesmæssig kontrol 
  • Den ledelsesmæssige opmærksomhed i forhold til almen praksis er forsvindende lille
• Relationen mellem regionerne (som er ansvarlig for at levere almen lægehjælp til befolkningen) og de praktiserende læger (som er aftalepart) er under pres, bl.a. fordi der er uklarhed om hvilke opgaver der skal løses og fordi relationen er præget af kontinuerlige honorardebatter. Der savnes fokus på faglighed, ledelse og opgaveløsning
• Det er nødvendigt med initiativer, der kan understøtte en lægedækning i områder uden praktiserende læger – hvilket ofte er de områder, hvor befolkningen i særlig grad har brug for en praktiserende læge.
• Sundhedsstrukturkommissionen bør fremlægge et forslag til et paradigmeskift for praktiserende læger i Danmark byggende på honorarstrukturrådets anbefalinger.

Er der nogle løsningsforslag til problemstillingen, som Sundhedsstrukturkommissionen bør forfølge?

• Det nuværende honorar-system bygger på sygekassetænkningen, hvor lægen fik honorar for konkrete ydelser.
• I et moderne sundhedsvæsen, kan man ikke beskrive opgaverne for den praktiserende læge og honorere lægen efter enkeltydelses-systemet.
• Et nyt honorarsystem er et paradigmeskift hvor lægen ikke skal lade sit arbejde styre af en forældet og kompleks honorartabel – men i stedet basere sig på faglige overvejelser. Honorarsystemet bygger på følgende elementer;
  
  • En faglig beskrivelse af hvad opgaven for den praktiserende læge. En sådan Common Trunk er udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) i samarbejde med Honorarstrukturrådet
  • Et forenklet og overskueligt honorar-system der understøtter samarbejde på tværs, særlig indsats for patienter med særlige behov og faglig udvikling.
  • En kontrol af lægernes indsats der bygger på en økonomisk kontrol, en ledelsesmæssig kontrol og en faglig kontrol.
• Den faglige beskrivelse skal løbende moderniseres af DSAM og justeres i samspil med øvrige faglige selskaber – og godkendes af parterne forud for en overenskomstforhandling.
• Honorarsystemet indeholder fast honorar og aktivitetsafhængige ydelser for at balancere budgetsikkerhed og incitament til aktivitet;
  
  • Systemet er grundlæggende forenklet, med færre ydelser
  • Og klar beskrivelse af hvad lægen også skal lave (for det faste honorar).
  • Der gives som noget nyt honorar for samarbejde med andre læger og med ansatte i kommunerne i forhold til den enkelte patient.
  • Endelig gives der ekstra betaling for ydelser til de patienter lægen udnævner til at have en lav egenomsorgsevne/være særligt sårbare (”pluspatienter”).
  • En del af det faste honorar og andelen af plus-patienter skal variere efter hvor belastet lægens patienter er, og dermed hvor stor lægens behandlingsopgave er.
  • Der foreligger et afbalanceret forslag til nye honorarer, der ved uændret adfærd fra lægerne, vil være udgiftsneutralt. Men f.eks. mere samarbejde med sygehuse/kommuner vil give øgede udgifter.
  • Mulighed for udviklingsydelse i forbindelse med overenskomstforhandlinger – ”forbud” mod at lave nye ydelser og honorar i overenskomstperioden.
  • Mulighed for lokal tilpasning af service i praksis ud fra lokale behov.
• Kontrollen med lægernes indsats anbefales moderniseret;
  
  • En fortsat kontrol af antallet af de udbetalte honorarer – men i mindre omfang fordi antallet af honorarer bliver færre
  • Som noget nyt en ledelsesmæssig kontrol hvor information til patienterne, åbningstider, service i øvrigt indgår
  • Som noget nyt en faglig kontrol, hvor lægens patienters brug af vagtlægesystem, laboratorier, akutte indlæggelser, resultater i kliniske databaser m.v.
  • En forpligtelse på regionen til at levere relevante oplysninger til den enkelte praksis – f.eks. brugbare epikriser til tiden.
  • Kontrollen bygger på analyse, dialog og hjælp, og eventuelt sanktion.
  • Regionen bør have faglige kompetencer (f.eks. i hver sundhedsklynge) der kan være i ledelsesmæssig dialog med de praktiserende læger i området og have samme adgang til praktiserende lægers data som til f.eks. hospitalsdata.
• Man bør overveje sanktions-systemet, så der ikke altid skal være enighed mellem parterne om sanktioner ved f.eks. mistet tillid.