Hvad er den vigtigste problemstilling, som Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger bør adressere?
Cirka 25% af den danske befolkning er multisyge og forekomsten af multisygdom forventes at stige med 1,4% om året. Stigningen tilskrives både en genuin stigning af kroniske sygdomme i en aldrende befolkning, og forbedrede diagnose- og
behandlingsmuligheder. Stigende alder er den vigtigste risikofaktor for multisygdom, desuden rammes kvinder hyppigere, og lav social position er også en væsentlig faktor. Populationen af personer med multisygdom er karakteriseret ved at have lavere sundhedsrelateret livskvalitet, reduceret fysisk formåen, højere forekomst af psykiske sygdomme, øget mortalitet og et større forbrug af sundhedsydelser. Begrebet kompleks multisygdom beskriver tilstanden hos de mennesker, der har høj både sygdoms- og behandlerbyrde, og denne gruppe og udgør samlet 5-15% af personerne med multisygdom. Dette er en særlig belastet gruppe personer, der bør have særskilt opmærksomhed fra sundhedsvæsenet.
Organiseringen af sundhedsvæsenet betyder, at læger og sygeplejersker varetager behandling af enkeltsygdomme i silo-opdelte specialer. Patienterne oplever ofte fragmenterede forløb, hvor kontinuiteten mellem patient og behandler går tabt ligesom vigtige informationer i overgangene ikke udveksles tilfredsstillende. Baseret på både nationale og internationale erfaringer er evidensen for hensigtsmæssig organisering af sundhedsvæsenet ift. patienter med multisygdom relativt sparsom.
Behandling af multisygdom baseres oftest på guidelines for enkeltsygdomme, hvilket er ensbetydende med komplekse behandlingsregimer og polyfarmaci. Det er et stort problem, blandt andet fordi evidensgrundlaget for behandlingen da ikke er til stede.
Uhensigtsmæssig polyfarmaci omfatter overmedicinering, ukorrekt medicinering og undermedicinering. De kliniske konsekvenser af uhensigtsmæssig polyfarmaci er hyppigere hospitalsindlæggelser, bivirkninger, fejlernæring, fald, kognitiv og psykisk svækkelse samt død.
Er der nogle løsningsforslag til problemstillingen, som Sundhedsstrukturkommissionen bør forfølge?
Udviklingen i forekomsten af multisygdom og de dermed forbundne omkostninger fordrer, at sundhedsvæsenets organisering, fordelingen af opgaver og anvendelse af nye teknologier skal gentænkes radikalt.
Behovet for integrerede sammenhængende patientforløb skal imødekommes. Dette bør ske gennem udvikling af sammenhængende økonomiske og ikke-økonomiske incitamentsstrukturer. Særligt økonomiske incitamentsstrukturer synes at være en stærk faktor.
En række forskellige organisatoriske modeller for indretning af sundhedsvæsenet ved multisygdom er afprøvet både nationalt og internationalt. Desværre findes evidensen for hensigtsmæssig organisering af sundhedsvæsenet relativt sparsom. Nationalt er vi ved at afprøve forlængede konsultationer i almen praksis, tværsektoriel koordinering og multidisciplinære ambulatorieforløb.
I et tidligere studie i almen praksis fandtes at forlængede konsultationer for patienter med kompleks multisygdom, uddannelse af sundhedspersonalet samt øget tværsektorielt samarbejde førte til større tilfredshed blandt både personale og patienter.
Klinik for multisygdom i Silkeborg, der fokuserer på at styrke samarbejdet om komplekst multisyge patienter i almen praksis, har vist at kunne øge samarbejdet mellem flere kliniske discipliner, dvs. den specialiserede behandling i hospitalet og almen praksis for kompleks multisyge patienter.
På Regionshospitalet Silkeborg har resultater fra en ny organisatorisk intervention med multidisciplinære ambulatorieforløb for patienter med multisygdom vist at kunne opnå at 15% af ambulatoriebesøg foregik på samme dag og at blodprøver blev reduceret med 20%.
Referencer
Bell C, Vedsted P, Kraus DGA et al. Appel, CW. Clinic for multimorbidity: an innovative approach to integrate general practice and specialized health care services. Int J Integr Care. 2023;23(2):25. doi: 10.5334/ijic.7015.
Bell C, Appel CW, Frølich A et al. Improving health care for patients with multimorbidity: a mixed methods study to explore the feasibility and process of aligning scheduled outpatient appointments through collaboration between medical specialties. Int J Integr Care. 2022;22(1):17. doi: 10.5334/ ijic.6013.
Birke H, Jacobsen R, Jønsson AB et al. A complex intervention for multimorbidity in primary care: a feasibility study. J Comorb. 2020;10:2235042X20935312. doi:10.1177/2235042X20935312.
Eriksen CU, Birke H, Helding SAL et al. Organization of care for people with multimorbidity: a systematic review of randomized controlled trials. Int J Integr Care. 2021;20:60. doi: 10.5334/ijic.s4060.
Frølich A, Holm A, Andersen JS. Organisation of care in multimorbidity. Ugeskr Læger.2023.185. 42.
Frølich A. Multisygdom og polyfarmaci. Leder. Ugeskr Læger. 2023.185. 42.
Frølich A, Schiøtz M, Glümer C et al. Multimorbity and healthcare utilization and socioeconomic status: a register-based study in Denmark. PLOS ONE. 2019;14(8):e0214183. doi: 10.1371/journal.pone.0214183.
Rozing MP, Jønsson A, Køster-Rasmussen R et al. The SOFIA pilot trial: a cluster\u0002randomized trial of coordinated, co-produced care to reduce mortality and improve quality of life in people with severe mental illness in the general practice setting. Pilot Feasibility Stud. 2021;7(1):168.
Schiøtz ML, Høst D, Frølich A. Involving patients with multimorbidity in service planning: perspectives on continuity and care coordination. J Comorb. 2016;6(2):95-102. doi: 10.15256/joc.2016.6.81.
Schiøtz ML, Høst D, Christensen M, Domínguez H et al. Quality of care for people with multimorbidity – a case series. BMC Health Serv Res. 2017;17(1):745. doi: 10.1186/s12913-017-2724-z.
Smith SM, Wallace E, O’Dowd T, Fortin M. Interventions for improving outcomes in patients with multimorbidity in primary care and community settings. Cochrane Database Syst Rev. 2021;1(1):CD006560. doi: 10.1002/14651858.CD006560.pub4