Hvad er den vigtigste problemstilling, som Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger bør adressere?
1. Specialiseringens sejre har kostet på sammenhængen for kronisk syge borgere
- Både sygdomsbilledet og demografien ændrer sig, og det stiller nye krav til organiseringen af sundhedsvæsenet.
- Den øgede specialisering og centralisering af sundhedsvæsenet har givet gode resultater for særligt patienter med én alvorlig diagnose. Men specialiseringen har kostet på sammenhængen for det enkelte menneske med en eller flere kroniske sygdomme, som typisk oplever flere parallelle indsatser på tværs af sektorer (hospital, kommune, almen praksis), faggrupper og lovgivning. Det er uhensigtsmæssigt for den enkelte, og det presser hospitalsafdelinger med indlæggelser, som kunne være undgået.
- Ca. 57.000 (+65) forebyggelige sygehusophold i 2022 kunne have været undgået ved tidlig indsats (Danske Regioner, 2021).
- Personer med flere kroniske sygdomme (multisygdom) har flere kontakter til sundhedsvæsenet, er indlagt oftere og i længere tid, har flere ambulante besøg og hyppigere kontakt med den alment praktiserende læge. Fx har personer med multisygdom gennemsnitligt
25 kontakter til sin alment praktiserende læge per år, mens befolkningen generelt kun er i kontakt 7,6 gange om året (Sundhedsstyrelsen, 2023).
2. Sundhedsvæsenets incitamentsstrukturer understøtter ikke helhedsorienterede forløb for kronisk syge
- Den nuværende opdeling af ansvar mellem almen praksis, kommune og hospital skaber en udfordrende situation, hvor ingen har det fulde ansvar for at udvikle, implementere og udbrede forebyggende tværsektorielle løsninger til kronisk syge borgere. Desuden peger de nuværende incitamentsstrukturer for hospital, kommune og almen praksis ikke i samme retning, hvilket hæmmer helhedstænkning i indsatsen.
- Konsekvensen er, at indsatsen for mennesker med kronisk sygdom mangler helhedssyn, og at succesfulde sammenhængende tværsektorielle løsninger alt for ofte stopper efter pilotfasen, fordi det er uklart, hvilken kasse der skal betale for implementering og udbredelse til flere.
Er der nogle løsningsforslag til problemstillingen, som Sundhedsstrukturkommissionen bør forfølge?
Samlet ansvar for sammenhængende forløb for kronisk syge
- Falck ser et behov for at skabe et samlet økonomisk, fagligt og ledelsesmæssigt ansvar for at skabe sammenhængende forløb for mennesker med en eller flere kroniske sygdomme, så den myndighed, der træffer beslutningen om en indsats og implementerer løsningen, også oplever fordelen ved investeringen. Alternativt skal incitamentsstrukturerne – herunder de økonomiske – på tværs af hospital, kommune og almen praksis understøtte udvikling, implementering og skalering af tværsektorielle forløb for kronisk syge.
Afprøv nye samarbejdsmodeller og forløb for borgere med kronisk sygdom, mens vi venter på, at de strukturelle forandringer af sundhedsvæsenet træder i kraft
- Partnerskaber mellem offentlige og private aktører kan allerede nu afprøve og tilpasse skalerbare end\u0002to-end løsninger for borgere med kronisk sygdom i tyndt befolkede områder og anvende de forskellige kompetencer, ressourcer og erfaringer, der er på området, til gavn for både kronisk syge, medarbejdere og sundhedsvæsenet.
Partnerskab på Lolland-Falster – et samarbejde om at hjælpe kronisk syge i eget hjem
AcuCare-projektet er skabt i samspil mellem Nykøbing F. Sygehus, FIERS (Region Sjællands erhvervsdrivende fond for sundhedsinnovation), Falck og Roche Diagnostics
Formålet med projektet er først og fremmest at give kronisk syge borgere et længere og sundere liv – tryg behandling og øget livskvalitet med deres sygdom. Desuden er det formålet at frigøre hænder bl.a. i akutmodtagelsen på Nykøbing F. Sygehus og forebygge genindlæggelser hos borgerne, der tidligere har været indlagt på sygehuset.
Projektet har fokus på at skabe en bæredygtig ny sundhedsløsning, der - udover at aflaste sundhedsvæsenet - vil sikre en tryg og fleksibel behandling hos patienter med kronisk sygdom, der også vil opleve færre genindlæggelser på sygehuset.
I projektets samarbejdsmodel benyttes digitale teknologier og ressourcer, der allerede er udviklet og valideret.
Projektet tester nye samarbejdsmodeller i to spor:
Spor 1: Hjemmemonitorering af borgere med kroniske sygdomme
- Digital hjemmemonitorering anvendes til løbende at følge borgernes aktuelle tilstand fx blodtryk, vægt og aktivitet, for at forebygge, at borgernes tilstand forværres og nedbringe antallet af kontakter til sundhedsvæsenet.
- Borgerne tilbydes kontakt til Falcks online sundhedscenter, som responderer på monitoreringen gennem sundhedsfaglig hjælp. Hvis der er udslag i målingerne, udløses en alarm i monitoreringssystemet. Falck Online sundhedscenter kontakter dernæst patienten med et tryghedskald og tager her stilling til yderligere handling. Borgeren kan også selv rapportere symptomer og kontakte sundhedscentret med spørgsmål og bekymringer.
Spor 2: Indlagt i eget hjem
- Der tages hånd om de patienter, der ved start af akut behandling i den fælles akutmodtagelse på sygehuset vurderes at kunne blive færdigbehandlet tilsvarende eller bedre i eget hjem – til gavn for patienterne, personalet og sygehuset.
- Patienten tilbydes at blive færdigbehandlet hjemme af Falck ud fra a sygehusets behandlingsplan.
Patienten kan derved spare 1-5 dages indlæggelse på sygehuset.