To nye ministre på plads i Sundheds- og Ældreministeriet

28-11-2016

Ellen Trane Nørby er ny sundhedsminister og Thyra Frank ny ældreminister i den nye trekløver-regering, som statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag kunne præsentere.

Klokken var tæt på 16, da Sophie Løhde foran et fremmødt pressekorps og en masse spændte medarbejdere i Sundheds- og Ældreministeriet kunne lykønske Ellen Trane Nørby (Venstre) og Thyra Frank (Liberal Alliance) med posten som henholdsvis ny sundhedsminister og ny ældreminister i Regeringen Las Løkke Rasmussen III.

De to nyudnævnte ministre, der begge får deres daglige gang i Sundheds- og Ældreministeriet, ser frem til arbejdet, og Ellen Trane Nørby roste den afgående minister for at overlevere et stærkt ministerium. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby sagde henvendt til sin forgænger,r

Jeg glæder mig til at overtage et stærkt regeringsprogram og et stærkt ministerium. Hvad enten vi taler Kræftplan IV, handlingsplanen for den ældre medicinske patient, demenshandlingsplanen, eller det at gøre op med den geografiske ulighed i sundhed, så er det initiativer, du har været med til at skabe. 

Og vendte sig mod den nye ældreminister og sagde:

Jeg glæder mig også til samarbejdet med Thyra, og jeg synes, det er en styrke, at det her ministerium ikke deles op. Og jeg er sikker på, at vi kommer til at få et godt samarbejde.

Thyra Frank kvittede og slog fast, hendes hjerte banker for de ældre:

Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle blive ældreminister. Jeg glæder mig meget, men jeg er også ydmyg over for den store opgave. Jeg brænder for ældreområdet. Det fylder mine tanker, mit hjerte og mit liv, og sådan har det været, siden jeg fik min første ansættelse på et plejehjem i 1975.

Sagde ældreministeren, der siden hen blev uddannet som sygeplejerske og i en længere årrække var forstander på et plejehjem på Frederiksberg, før hun blev Folketingsmedlem.

Fakta om de ministre:

Ellen Trane Nørby har siddet i Folketinget for Venstre siden 2005 og har det seneste halvandet år været minister for børn, undervisning og ligestilling i Regeringen Lars Løkke Rasmussen II.

Læs sundhedsminister Ellen Trane Nørbys CV her  

Thyra Frank har i perioden fra 2011 til 2015 været medlem af Folketinget for Liberal Alliance og har tidligere bl.a. været for forstander for OK-Hjemmet Lotte.

Læs ældreminister Thyra Franks CV her  

Pressehenvendelser til Sundhedsministeriet

Pressehenvendelser
Titel(pressetelefon modtager IKKE SMS'er)
KontorSundhedsministeriet