Minister: Danmark kan lære af Israels erfaringer med medicinsk cannabis

05-12-2017

Mandag var sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V), i Israel for at besøge nogle af landets hospitaler og producenter af medicinsk cannabis.

Israel har i årtier produceret medicinsk cannabis og har derfor mange års erfaring på området.

Af den grund tog sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V), til Tel Aviv for at få inspiration til, når Danmark selv åbner op for lægeordineret medicinsk cannabis og dansk produktion i det nye år.

Ellen Trane Nørby siger: 

Danmark er meget grøn på det her område, og derfor skal vi selvfølgelig lære af andre lande som Israel, der har gjort sig erfaringer om muligheder og udfordringer ved fremstilling af medicinsk cannabis, om udvikling af regler og om hospitalernes rolle. 

Ministeren besøgte både en producent af medicinsk cannabis, et hospital og mødtes med det israelske sundhedsministerium.

Dansk forsøgsordning med medicinsk cannabis
  • Fra 1. januar 2018 kan flere patienter få udskrevet medicinsk cannabis af deres læge.
  • Det er en forsøgsordning på fire år, hvor der er afsat 22 mio. kr.  
  • Lægerne får en udførlig vejledning til at udskrive medicinsk cannabis.
  • Private aktører får lov til at dyrke medicinsk cannabis i Danmark til medicinsk brug sideløbende med forsøgsordningen. Aktørerne skal dog have tilladelse fra myndighederne, som kræver rene og standardiserede produkter.

Pressehenvendelser til Sundhedsministeriet

Pressehenvendelser
Titel(pressetelefon modtager IKKE SMS'er)
KontorSundhedsministeriet