Danmarks Statistik har den 27. april og den 3. maj korrigeret regionernes regnskaber for 2016. Korrektionerne indebærer, at de regionale driftsudgifter for regional udvikling er faldet med ca. 15 mio. kr., mens driftsudgifter til sundhed er steget med ca. 15 mio. kr. Samlet betyder korrektionerne, at regionernes regnskaber for regional udvikling nu er ca. 6 mio. kr. under budgetniveauet, mens regionernes regnskaber for sundhedsområdet er ca. 278 mio. kr. under budgetniveauet, jf. tabel 1.
Tabel 1
Regionale budgetter og regnskaber, 2016
Mio. kr., 2016-pl
|
Budget
|
Regnskab
|
Forskel
|
Sundhed
|
107.736
|
107.458
|
-278
|
Regional udvikling
|
2.983
|
2.978
|
-6
|
|
Anm.: Aftale- og budgetniveauet er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. samt ændrede pris- og lønforudsætninger.
Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets meropgaveopgørelse.
Korrektionerne medfører, at der ikke længere er en overskridelse i forhold til regionernes regnskaber for regional udvikling og derfor ikke grundlag for at sanktionere regionerne i henhold til sanktionsloven, jf. tidligere pressemeddelelse d. 24. april 2017.
Korrektionerne har ikke betydning for vurdering af regionernes regnskab for sundhed.
Yderligere oplysninger
Presse- og kommunikationsmedarbejder Camilla Severin Madsen, csm@oim.dk, tlf. 22 46 64 70
Fuldmægtig Lars Døssing, ldss@oim.dk, tlf. 41 85 10 47