Budgettet på området for børn og unge, der er udsatte eller har et handicap, er et af de områder, der er svære at styre for kommunerne.
Forskere fra VIVE har nu set på økonomistyringen på det specialiserede område for børn og unge i seks kommuner, der har gode resultater på det område. VIVE peger på en række fokuspunkter til inspiration for andre: Blandt andet at lade praksis være styret af en fælles faglig og økonomisk strategi og at have et detaljeret datagrundlag i prognoser og opfølgning.
Analysen er nummer to i en række af analyser. De er forankret i partnerskabet om god økonomistyring mellem KL og regeringen. Det kan man læse mere om i aftalerne om kommunernes økonomi for 2017 og 2018.
Den første analyse, ”Kommunernes økonomistyring 2016”, udkom i maj 2017. Den tredje handler om specialundervisning i folkeskolen. Den er klar i første kvartal af 2018.
Yderligere oplysninger
Presse- og kommunikationsmedarbejder Mette Gerlach, mge@oim.dk, tlf. 72 28 24 16
Chefkonsulent Henning Elkjær Nielsen, hen@oim.dk, 72 28 25 59