Kreditadvarsel er en registrering, som borgeren kan få indsat i CPR, med henblik på at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Særligt kreditvurderingsvirksomheder bruger oplysningen til at forhindre identitetstyveri.
Borgere, der har været berørt af fejlen, kan have oplevet, at de i forbindelse med optagelse af lån eller køb på kredit er blevet afvist med den begrundelse, at de har kreditadvarsel i CPR.
CPR-kontoret har været i dialog med kreditvurderingsvirksomheder og orienteret om fejlen.
Borgere, der ønsker at vide, om de har kreditadvarsel, kan se det på borger.dk i CPR’s registerindsigt. Borgere, der måtte være blevet afvist på grund af fejlen, kan opfordre banken eller en anden långiver til at foretage opslag i CPR. Her vil det være muligt at se korrekte data.
Kontorchef Carsten Grage i CPR-kontoret udtaler:
"Det er beklageligt, at et antal borgere har oplevet vanskeligheder ved optagelse af lån. Heldigvis har fejlen ikke berørt de borgere, som rent faktisk har kreditadvarsel i CPR som en særlig beskyttelse mod identitetstyveri. Fejlen i CPR-systemet er nu rettet, og vi er i gang med at vurdere, om det er muligt at forbedre vores testprocedurer, så lignende fejl ikke sker igen."
- Carsten Grage
Yderligere oplysninger
Kontorchef Carsten Grage, cg@cpr.dk, tlf. 60 89 17 44