Fødselstal stiger igen i 2017

27-06-2018

Antallet af fødsler fortsætter med at stige, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Sundhedsministeren glæder sig.

I 2017 var der 61.235 fødsler i Danmark, og det er næsten 10 procent højere end i 2013, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

”Det er rigtig glædeligt, at der bliver født flere børn”, fastslår sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Hun pointerer samtidig, at flere fødsler også betyder, at der opleves mere travlhed på fødeafdelingerne:

Flere fødsler betyder også, at der kan blive endnu mere travlt på fødegangene, og det er vigtigt, at vi er på omgangshøjde med situationen. Derfor er jeg glad for regeringens fødselspakke, som jeg fremlagde i begyndelsen af året. 

Med initiativet ”En god og sikker start på livet” lægger sundhedsministeren vægt på, at gravide kvinder har forskellige ønsker og behov op til og under fødslen, og at der skal være et godt arbejdsmiljø for de ansatte på fødegangene.

Fødselspakken opstiller derfor fire målsætninger for fremtidens fødselsindsats:

  1. Skræddersyede forløb,
  2. gode fødesteder,
  3. sundt arbejdsmiljø og 
  4. bedre digital tilgængelighed.

 

Læs mere på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside

Læs også pressemeddelelse fra 5. januar 2018: Sundhedsministeren er klar med efterspurgt fødselspakke

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pressehenvendelser til Sundhedsministeriet

Pressehenvendelser
Titel(pressetelefon modtager IKKE SMS'er)
KontorSundhedsministeriet

En god og sikker start på livet: