Lynne Birch Hansen er den 12. august 2019 blevet ansat som særlig rådgiver for social- og indenrigsminister Astrid Krag.
Hendes opgave bliver at rådgive og bistå ministeren.
Lynne Birch Hansen kommer fra en stilling som politisk rådgiver i Socialdemokratiets politiske afdeling på Christiansborg, hvor hun siden 2016 har rådgivet Astrid Krag og Socialdemokratiets daglige ledelse i velfærdspolitiske spørgsmål.
Lynne har tidligere arbejdet som specialkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet og Indenrigs- og Sundsministeriet.
Hun har en kandidat i statskundskab fra Syddansk Universitet fra 2007.
Yderligere oplysninger
Social- og Indenrigsministeriets pressetelefon: tlf. 41 85 13 60 (modtager ikke sms)