Folketinget har vedtaget et lovforslag om at videreføre forsøgsordningen med medicinsk cannabis.
Loven indebærer, at forsøgsordningen forlænges i fire år for så vidt angår lægers mulighed for at ordinere medicinsk cannabis til patienter, mens forsøgsordningen gøres permanent for så vidt angår virksomheders mulighed for dyrkning af cannabis til medicinsk brug.
Lovforslaget er en udmøntning af en politisk aftale af 25. maj 2021 (indgået af S, V, DF, SF, EL, NB, LA, ALT, KD og FG).
Lovforslaget blev ved 2. behandlingen delt i to og vedtaget som to ændringslove til hovedloven.
Aftalen kan læses her.