Private landsdækkede foreninger og organisationer har hvert år mulighed for at søge om penge fra en pulje til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Nu udmønter sundhedsminister Magnus Heunicke dette års pulje på knapt 37 mio. kr. på baggrund af indstilling fra Sundhedsstyrelsen.
Magnus Heunicke siger:
Vi skal passe på danskernes både mentale og fysiske helbred, så godt vi overhovedet kan. Ikke mindst under denne langstrakte corona-epidemi, som har trukket veksler for mange. Med dette års pulje til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse får en række foreninger og organisationer midler til initiativer, der blandt andet skal få danskerne til at dyrke motion, forebygge et højt alkoholforbrug blandt unge og fremme fællesskaber for børn og unge med diabetes.
De knapt 37 mio. kr. skal bruges inden for følgende områder:
• Alkoholforebyggelse
• Astma og Allergi
• Forebyggelse af dopingmisbrug
• Fysisk aktivitet
• Mental sundhed
• Monitorering på sundhedsområdet
• Seksuel sundhed
• Tobaksforebyggelse
• Tværkommunale netværk for sundhedsfremme og forebyggelse
Se her hvem der i år får penge.