Skoler holdes lukket i Ishøj, mens skoler og daginstitutioner genåbner i Kolding

05-03-2021

Smitten er steget den seneste tid i Ishøj kommune, derfor er det nødvendigt, at alle skoleelever fortsat undervises hjemme. Smitten er til gengæld faldende i Kolding, hvor det nu er forsvarligt at genåbne både skoler og daginstitutioner mv.

Ishøj kommune:

Kommuneincidensen pr. 100.000 indbygger er steget over flere dage i Ishøj Kommune. Antallet af bekræftede COVID-19-tilfælde i Ishøj Kommune er steget med 19 procent på en uge. Epidemikommissionen vurderer derfor, at der er sundhedsfaglig grundlag for at forlænge nedlukningen af skolerne for 0. – 4. klasse i Ishøj Kommune. Sårbare elever er fortsat undtage. Der er etableret nødpasning for elever, hvis forældre er nødt til at få passet deres barn for at kunne arbejde. Epidemikommissionen vurderer i den kommende uge, om der er sundhedsfagligt grundlag for at åbne skolerne pr. 15. marts.

Kolding kommune:

Kommuneincidensen pr. 100.000 indbygger er faldet over flere dage i Kolding Kommune. Antallet af bekræftede COVID-19-tilfælde i Kolding Kommune er faldet med 32 procent på en uge. Faldet er sket selvom man i Kolding, har testet rigtig mange borgere. Konkret har man i Kolding testet 118 procent flere end i Danmark som helhed over den seneste uge relativt til indbyggertallet.Epidemikommissionen vurderer derfor, at der er grundlag for at ophæve restriktionerne for skoler og daginstitutionerne mv. i Kolding by fra og med mandag den 8. marts.

 

Læs mere på coronasmitte.dk:

De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus på coronasmitte.dk
Hvis du ikke kan finde svar her, kan du ringe til: telefon-hotline 7020 0233

Pressehenvendelser til Sundhedsministeriet

Pressehenvendelser
Titel(pressetelefon modtager IKKE SMS'er)
KontorSundhedsministeriet