Formålet med vejledningen er at oplyse regioner, kommuner, sundhedspersoner og offentligheden i almindelighed om de gældende regler i sundhedsloven om aktindsigt i patientjournaler. Vejledningen har også til formål at oplyse patienter og deres pårørende om, hvordan man rent praktisk kan få aktindsigt og indsigt i patientjournaler efter sundhedsloven.
Den opdaterede vejledning erstatter Sundhedsministeriets gældende vejledning fra 1998 om aktindsigt i helbredsoplysninger.
Vejledningen indeholder en beskrivelse af, hvem der kan søge aktindsigt i patientjournaler, hvilke oplysninger der er omfattet af retten til aktindsigt, begrænsninger i retten til aktindsigt, hvordan man kan anmode om aktindsigt, frister, betaling og klagemuligheder m.v.
Vejledningen indeholder desuden en beskrivelse af pårørendes ret til visse helbredsoplysninger om en afdød patient.
Læs "Vejledning om aktindsigt i patientjournaler og om videregivelse af helbredsoplysninger til afdødes nærmeste pårørende"