13 tilfælde af abekopper i Danmark

22-06-2022

Der er nu bekræftet yderligere et tilfælde af abekopper i Danmark, hvilket bringer det samlede antal op på 13 tilfælde. Der er i det nye tilfælde kendt smittekilde, og Styrelsen for Patientsikkerhed foretager smitteopsporing af nære kontakter.

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger:

Samlet har vi nu 13 tilfælde af abekopper i Danmark. Flere af tilfældene har rejsehistorik og alle tilfælde har en kendt smittekilde. Sundhedsmyndighederne smitteopsporer og tilbyder helt nære kontakter vaccine. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er samfundssmitte i Danmark.

Statens Serum Institut har i alt konstateret 15 tilfælde af abekopper, men da to af de smittede ikke er bosat i Danmark, tæller de ikke med i den danske opgørelse.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer til sundhedsvæsenet, om hvordan de skal håndtere sygdommen. Læs seneste version her. 

Pressehenvendelser til Sundhedsministeriet

Pressehenvendelser
Titel(pressetelefon modtager IKKE SMS'er)
KontorSundhedsministeriet