Ministeren tog første spadestik til stort byggeri af over 200 nye ungdomsboliger

13-06-2022

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen ser frem til de mange nye ungdomsboliger centralt på Østerbro i København.

Det var en glad indenrigs- og boligminister, som mandag eftermiddag var med til at tage første spadestik ved nyt, stort boligbyggeri ved Østre Gasværk på Østerbro i København.

Projektet, som lægger op til cirka 200 nye boliger, er en blanding af både private og almene lejligheder, der særligt henvender sig til unge.

”Det er afgørende, at vores hovedstad har plads til alle – også studerende på SU. Derfor er jeg glad for, at vi med byggeriet får flere nye boliger, ikke mindst flere nye ungdomsboliger og almene boliger. Det er vigtigt for at skabe en blandet by,” siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen. 

Det er NRE Copenhagen A/S som er udvikler på projektet med AKB København, AP Pension og Østre Gasværk Teater som bygherre.

Test

Fra venstre er det formand for AKB København Bjørn Petersen, adm. direktør i AP Ejendomme Peter Olsson, indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, overborgmester i Københavns Kommune Sophie Hæstorp Andersen, formand for EJENDOMMEN ØSTRE GASVÆRK (FOND) Søren Jenstrup og formand for NRE Group Bo Anders Olesen.