Sundhedsvæsnet i Danmark er generelt stærkt, men der er i dag for store forskelle i borgernes adgang til sundhedstilbud på tværs af landet, og flere steder er det nære sundhedsvæsen ikke tilstrækkelig robust.
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har derfor indgået en aftale om en sundhedsreform, der bl.a. skal opruste sundhedstilbuddene uden for sygehusene, så mere behandling kan foregå tættere på borgernes hjem.
Hvis det skal lykkes, er det helt afgørende, at de praktiserende lægers rolle styrkes og udvikles, så de bl.a. kan varetage nye opgaver, i takt med at der de kommende år kommer 40 procent flere alment praktiserende læger.
Det kræver en ny organisering af det almenmedicinske tilbud, og i dag førstebehandler Folketinget et lovforslag, der fastlægger rammerne for fremtidens praktiserende læger. Forslaget er et afgørende skridt mod et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde:
De praktiserende læger spiller en nøglerolle. De er for mange hovedindgangen til sundhedsvæsnet, og almen praksis løfter i dag en stor og vigtig opgave. Sådan skal det også være fremover. Derfor ønsker vi at styrke og udvikle det almenmedicinske tilbud, så alle kan få en læge i nærheden af, hvor de bor, og sundhedstilbuddene kommer tættere på borgerne. Og med lovforslaget lægger vi fundamentet for fremtidens almen praksis og skaber rammerne for et endnu tættere samarbejde mellem de praktiserende læger og det øvrige sundhedsvæsen.
Ny national opgavebeskrivelse på vej
En central del af lovforslaget handler om at indføre en ny national opgavebeskrivelse og en såkaldt basisfunktion for det almenmedicinske tilbud.
Opgavebeskrivelsen vil fastsætte forpligtende krav om opgaver, der gælder for almen praksis som kollektiv, men ikke for den enkelte lægepraksis. Indholdet i basisfunktionen vil alle lægeklinikker som udgangspunkt derimod skulle leve op til.
Det er første gang, at der udarbejdes en opgavebeskrivelse for de almenmedicinske tilbuds opgaver, og formålet er bl.a. at sikre, at opgaverne i almen praksis er tænkt endnu bedre sammen med det samlede sundhedsvæsen, og at lægeklinikkernes tilbud er mere ensartede og har samme høje kvalitet overalt i landet.
Et udkast til den første opgavebeskrivelse, der er skrevet af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af en bredt sammensat følgegruppe, hvor bl.a. PLO, Dansk Selskab for Almen Medicin og Danske Regioner er repræsenteret, er i øjeblikket i høring.
Opgavebeskrivelsen træder i kraft den 1. januar 2027 og vil med et fast interval, fx hvert andet eller fjerde år, blive opdateret på baggrund af input fra et rådgivende udvalg bestående af relevante faglige aktører for de almenmedicinske tilbud, lægefaglige selskaber, regioner, kommuner og patientforeninger.
Og det har været meget vigtigt at sikre, at også de alment praktiserende læger også fremadrettet bliver inddraget i arbejdet, og at deres faglighed kommer mest mulig i spil, siger Sophie Løhde:
De praktiserende læger skal kunne se sig selv i den nye opgavebeskrivelse og i basisfunktionen, der bliver centrale værktøjer i arbejdet med at udvikle almen praksis og understøtte en omstilling mod nære og almene sundhedsindsatser. Derfor er det vigtigt, at udviklingen sker med afsæt i de praktiserende lægers erfaringer og hverdag og dermed bliver drevet af deres faglighed.
Lovforslaget skal bl.a. også give hjemmel til ny aftale for alment praktiserende læger, der omhandler vilkår og økonomi, og som bl.a. har afsæt i den nationalt fastsatte opgavebeskrivelse og basisfunktion.
Læs lovforslag om ny organisering af det almenmedicinske tilbud
Det samlede lovforslag forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.