Børn og unge, der henvises til sygehuspsykiatrien, skal vente alt for længe på at blive udredt og komme i behandling.
Det er på trods af, at de har ret til at blive udredt inden for 30 dage, efter de er henvist til børne- og ungepsykiatrien, hvis det er fagligt muligt.
Alligevel er det i dag kun omkring en ud af ti, som udredes inden for den gældende tidsfrist. Og ventetiden er betydeligt længere end de lovpligtige 30 dage.
Ifølge de seneste tal fra regionerne venter henviste børn og unge i dag mere end 160 dage i gennemsnit, før de er færdigudredt. Og det er fuldstændig uacceptabelt, mener indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde:
Den nuværende patientrettighed fungerer slet ikke. Den er ganske enkelt ikke det papir værd, den er skrevet på, og det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt for de mange børn og unge, der har brug for hjælp i psykiatrien. Og det er også dybt frustrerende for de forældre, som i dag må vente i månedsvis på en afklaring, så deres børn kan komme i behandling.
I dag er retten til udredning og behandling i sygehuspsykiatrien opdelt. Det betyder, at det først skal afklares, hvad patienten fejler, inden behandlingen opstartes. Det giver god mening, når det gælder fysiske sygdomme, der kan udredes med en ultralydsscanning eller et røntgenbillede.
Men det er ofte komplekst at udrede et barn eller et ungt menneske, der har ondt i sindet, og derfor er der behov for, at udredning og behandling tænkes sammen.
Med det nye lovforslag vil regeringen derfor give henviste børn og unge ret til et sammenhængende forløb, hvor udredningen skal påbegyndes inden for 30 dage efter henvisningen. Senest efter 60 dage skal den endelige udredning være færdig og behandlingen være sat i gang.
Det skal give hurtig støtte og behandling allerede fra starten af forløbet, så patienternes tilstand ikke forværres, mens udredningen er i gang.
Frit sygehusvalg skal give større tryghed og færre skift
En anden vigtig del af lovforslaget handler om at sikre større tryghed for børn, unge og deres familier.
Fremover får patienter nemlig ret til at vælge både at blive udredt og behandlet på et privat sygehus, hvis regionen ikke kan overholde de nye tidsfrister. Det kan fremover også give patienterne i børne- og ungdomspsykiatrien et mere sammenhængende forløb med udredning og behandling. Sådan er det ikke i dag, hvor udredningen og behandlingen ses som to separate forløb, og derfor risikerer patienterne mange skift mellem udrednings- og behandlingstilbud i deres forløb.
Men det udvidede frie sygehusvalg sikrer også, at patienterne rent faktisk bliver udredt og behandlet inden for de tidsrammer, så de har ret til.
Derfor er retten til frit sygehusvalg ifølge Sophie Løhde et vigtigt element i den nye lovgivning, så flere børn og unge i psykiatrien får sammenhængende udredning og behandling til tiden:
Som noget nyt får familier med børn med en psykisk lidelse, mulighed for at vælge at blive både udredt og behandlet på et privathospital, hvis regionerne ikke kan overholde den nye patientrettighed. Det vil give større tryghed og sammenhæng i forløbet, når man kan blive det samme sted, og vil også betyde, at flere børn og unge kan få rettidig hjælp.
Det forventes, at den nye ret til sammenhængende udredning og behandling træder i kraft 1. januar 2026.
Den nye patientrettighed indføres som led i den samlede 10-årsplan for psykiatrien, som regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier står bag.
Med 10-årsplanen tilføres psykiatrien ekstra 4,6 milliarder kroner i 2030 sammenlignet med 2019. Det svarer til et varigt, årligt økonomisk løft på 35 procent.
Læs aftalen om en samlet 10-årsplan for psykiatrien