Fredag den 13. marts 2026 kl. 12 er sidste frist for at anmelde kandidater til folketingsvalget

26-02-2026

Man kan enten stille op for et af de opstillingsberettigede partier eller som løsgænger.

Kandidater, der ønsker at stille op til folketingsvalget den 24. marts 2026, skal senest være anmeldt fredag den 13. marts 2026 kl. 12. Kandidater, som anmelder deres opstilling efter denne frist, kommer ikke på stemmesedlerne til det kommende folketingsvalg. 

Anmeldelser om opstilling skal indleveres på skrift til Ankestyrelsen. Anmeldelser kan sendes med fysisk post eller e-mail eller afleveres ved personlig henvendelse hos Ankestyrelsens afdelinger i Aalborg og København. 

12 partier er opstillingsberettigede. 

De partier, der blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg og fortsat er repræsenteret i Folketinget, har automatisk adgang til at stille op til det kommende valg. Derudover er Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen siden seneste folketingsvalg blevet opstillingsberettiget. Følgende partier kan opstille kandidater til folketingsvalget den 24. marts 2026:  

A. Socialdemokratiet
B. Radikale Venstre
C. Det Konservative Folkeparti
F. SF - Socialistisk Folkeparti
H. Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen
I. Liberal Alliance
M. Moderaterne
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti
Æ. Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne
Å. Alternativet 

Nye partier kan nå at anmelde sig frem til mandag den 9. marts 2026 kl. 12. 

Kandidater, der ønsker at opstille uden for partierne (såkaldte løsgængere), skal sammen med kandidatanmeldelsen indlevere underskrifter fra mindst 150 og højst 200 stillere i den opstillingskreds, hvor kandidaten stiller op. Skema til brug for anmeldelse af kandidater uden for partierne fås ved henvendelse til Ankestyrelsen eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

Læs mere og hent skema til anmeldelse af kandidater, der opstiller til folketingsvalg for et parti, her.


Ankestyrelsens kontaktoplysninger

Kandidatanmeldelse vedrørende folketingsvalg kan sendes med fysisk post til:

Ankestyrelsen Aalborg
Nytorv 7, 2. sal
9000 Aalborg 

Kandidatanmeldelser kan derudover afleveres på følgende adresser:

Ankestyrelsen                          
Nytorv 7, 2. sal                           
9000 Aalborg                              

Ankestyrelsen
Teglholmsgade 3 
2450 København SV

Kandidatanmeldelser kan endvidere sendes per mail med sikker (krypteret) e-post til mailadressen: sikkermail@ast.dk. Meddelelser, der ikke indeholder fortrolige personoplysninger, kan sendes til ast@ast.dk.

Ankestyrelsen kan i øvrigt kontaktes på følgende telefonnumre:

Tlf. 41 99 19 01

Tlf. 41 99 19 02

Tlf. 41 99 19 03

Læs mere om Ankestyrelsens åbningstider her.

Læs mere på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside.

Få flere nyheder om folketingsvalget: Følg @valgDK på X.  

Pressehenvendelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriets pressevagt:
Tlf.: 21 32 47 27 (modtager ikke SMS)
Mail: pressevagt@sum.dk 

Valgkonsulent Christine Boeskov, tlf. 25 16 12 06, valg@im.dk