Kræftbehandlingen har gjort markante fremskridt de seneste 20 år. Det betyder, at flere end nogensinde før overlever kræft og lever videre med eller efter en kræftsygdom. Men for mange stopper generne ikke, når kræftbehandlingen er afsluttet. Mere end halvdelen af de mennesker, der har haft kræft, oplever belastende senfølger. Det kan eksempelvis være ekstrem træthed, kroniske smerter eller angst for at blive syg igen. Senfølger, der kan vende op og ned på hverdagen og gøre det svært at leve det liv, man gerne vil leve.
Sundhedsminister Ida Auken siger:
Kræftbehandlingen i Danmark er i verdensklasse. Det betyder, at flere overlever sygdommen, og det er en fantastisk udvikling. Men samtidig lever flere danskere med senfølger efter kræft, der kan have stor betydning for arbejdsliv, familieliv og livskvalitet. Nu sørger vi for, at de mennesker kan få den hjælp, de har brug for, så de ikke bliver efterladt alene efter at have overlevet en så alvorlig sygdom.
Det har tidligere været uklart, hvem der har ansvaret for at hjælpe mennesker med deres senfølger efter kræft. De eksisterende tilbud har varieret i kvalitet og indhold på tværs af landet. Det bliver der nu gjort op med.
De nye retningslinjerne fastlægger klart og tydeligt, hvem i sundhedsvæsenet der har ansvaret for at hjælpe mennesker med senfølger efter kræft. Så ingen er i tvivl om, hvilken indsats, der skal gives hvor.
Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer beskriver, hvordan mennesker med forskellige grader af senfølger kan få den hjælp, der passer til deres behov. Indsatsen skal samtidig kunne justeres, hvis behovene ændrer sig.
For nogle vil rådgivning og hjælp hos egen læge være tilstrækkeligt, mens andre med mere indgribende senfølger har brug for en mere specialiseret behandling, eksempelvis på en regional senfølgeklinik.
Sammen med de nye regionale senfølgeklinikker skal retningslinjerne bidrage til, at flere får et godt liv med og efter kræft – en central ambition i Kræftplan V.