Ny særlig rådgiver til indenrigs- og sundhedsministeren

03-05-2024

Anne Katrine Melvig begynder som særlig rådgiver i Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 1. juni 2024.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde får tilknyttet en ny særlig rådgiver. Valget er faldet på den 47-årige Anne Katrine Melvig, som kommer fra en stilling som public affairs-chef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), hvor hun har arbejdet de seneste godt tre år.

Tidligere har hun været ansat i bl.a. Danske Bank og konsulentbureauet Rud Pedersen. Melvig har en kandidatuddannelse i statskundskab fra Københavns Universitet.

Anne Katrine Melvig tiltræder den 1. juni 2024 og kommer til at arbejde tæt sammen med ministerens nuværende særlige rådgiver Thomas Bille Winkel.