Der blev med aftalen om kommunernes økonomi for 2026 afsat en ramme til tilskud til nedsættelser af indkomstskatten på op til 200 millioner kroner. Formålet er at understøtte skattefleksibilitet i kommunerne inden for en samlet uændret kommunal skat.
Fem kommuner har søgt om ramme til skattenedsættelser med tilskud for samlet 258 millioner kroner. De fem kommuner får alle mulighed for at sætte skatten ned med hele eller delvist den ansøgte ramme inden for den samlede ramme på 200 millioner kroner. Det er nu op til kommunerne, om de udnytter de fordelte rammer.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:
Det er positivt, at der har været god interesse for puljen med tilskud til skattenedsættelser, som vi har aftalt med KL. Det glæder mig, at vi kan give fem kommuner besked om, at de får del i puljen, og jeg håber, de fem kommuner nu benytter muligheden til at sætte skatten ned.
Tabel for den tildelte ramme til skattenedsættelse med tilskud for 2026 med baggrund i aftale om kommunernes økonomi for 2026 kan ses her: