Det er trettende år i træk, at der offentliggøres systematiske opgørelser af produktivitet i sygehussektoren1. Denne kontinuitet har en række fordele.
For det første bevirker kontinuiteten i opgørelserne, at målingerne kan anvendes som et pejlemærke for, hvordan regionerne og sygehusene udnytter ressourcerne. Opgørelserne bidrager til et løbende overblik over ressourceanvendelsen i sygehussektoren, hvilket både for politikere, administratorer og ledelser på sygehusene er væsentlig information. Den løbende offentliggørelse bidrager fx til, at sygehusene løbende kan sammenligne sig selv med lignende sygehuse. Herved skabes der et grundlag for udveksling af erfaring og gensidig læring. Kun ved at synliggøre forskelle bliver det muligt at diskutere, hvad disse forskelle er udtryk for.
For det andet anvendes den samme opgørelsesmetode år efter år. Produktiviteten opgøres således igen i denne delrapport ved anvendelse af omkostningsbrøkmetoden. Dette er en simpel metode, hvor aktiviteten (udtrykt ved den samlede produktionsværdi) sættes i forhold til de udgifter, der er medgået til at skabe denne aktivitet. Det er et bevidst, men væsentligt hensyn i produktivitetsmålingerne at anvende en relativ simpel opgørelsesmetode. Herved sikres gennemsigtighed i målingerne.
For det tredje - og ligeledes for at sikre mulighederne for sammenligning - er det væsentligt, at såvel produktivitetsudviklingen over tid som produktivitetsniveauet det enkelte år opgøres (se i øvrigt afsnit 3.1).
Opgørelserne af produktivitetsudvikling kan bl.a. anvendes som pejlemærke for, om det enkelte sygehus eller den enkelte region bevæger sig i den ønskede retning over tid. Produktivitetsniveauet kan i højere grad anvendes til sammenligning af sammenlignelige enheder.
Hent:
Faktaark: Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet (PDF)
Regneark (Excel/XLSX)