De nye sundhedsråd

Sundhedsrådene er en ny politisk organisering på sundhedsområdet, hvis formål er at opbygge stærke sundhedsindsatser tættere på borgerne og sikre bedre sammenhæng på tværs af sygehusene og sundhedsvæsenet tæt på borgerne i både regioner og kommuner.

Sundhedsrådene skal være med til at sikre, at flere sundhedsbeslutninger træffes tættere på borgerne, så tilbuddene i højere grad indrettes efter lokale behov, og sundhedstilbuddene i højere grad tilbydes uden for sygehusene, herunder i borgerens eget hjem.

Sundhedsrådene er regionens stående udvalg på sundhedsområdet, hvori kommunale repræsentanter har stemmeret. Som noget helt nyt får kommunerne altså markant indflydelse på hele sundhedsvæsenet, inkl. sygehusene og almen praksis.

Der etableres som udgangspunkt i alt 17 sundhedsråd i regionerne bestående af folkevalgte repræsentanter fra regionsrådet og af folkevalgte repræsentanter fra de kommuner, der indgår i sundhedsrådets geografiske område.

Sundhedsrådene får som en central opgave at udmønte 4,4 mia. kr. frem mod 2030 til nære indsatser i både regioner og kommuner, som bl.a. skal understøtte målsætning om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud samt omsætte nationale tværgående kvalitetsstandarder til lokale behov.

Sundhedsrådene har det umiddelbare politiske og forvaltningsmæssige ansvar for alle regionens sundhedsopgaver inden for et afgrænset geografisk område.

Det vil sige, at sundhedsrådene på vegne af regionsrådet skal behandle og træffe beslutninger om alle sædvanlige, løbende sager på sundhedsområdet (og social- og specialundervisningsområdet) inden for det afgrænsede geografiske område – og inden for de rammer, som regionsrådet har fastlagt. Det betyder f.eks. også, at sundhedsrådene har et budget for at kunne varetage det umiddelbare ansvar.

Sundhedsrådene er ikke selvstændige myndigheder, men virker på regionsrådets vegne. Regionsrådet har således det endelige ansvar for de opgaver, der er henlagt til sundhedsrådene. Det forvaltes bl.a. via rammesætning og ved at en række sager forelægges regionsrådet til endelig beslutninger samt via en standsningsret og initiativret for regionsrådsmedlemmer i sundhedsrådene.

Standsningsretten: indebærer retten til at indbringe en sag fra sundhedsrådet til behandling i regionsrådet. Standsningsretten skal udøves enten af det hele antal regionsrådsmedlemmer, der udgør mindst 1/3 af sundhedsrådets regionsrådsmedlemmer, eller af formanden for sundhedsrådet.

Initiativretten: ethvert medlem af sundhedsrådet kan udøve initiativret og i den forbindelse stille forslag om, at en sag sættes på dagsordenen til et møde i sundhedsrådet.

Beslutninger på sundhedsområdet, der ikke henligger under sundhedsrådets kompetencer, herunder tværgående beslutninger på tværs af sundhedsråd, sygehusplan m.v., henhører under regionsrådet med forretningsudvalget som umiddelbart forvaltning.

Sundhedsrådene har det umiddelbare ansvar for alle regionens sundhedsopgaver inden for et afgrænset geografisk område.

Sundhedsrådets opgaver indebærer således:

• det umiddelbare politiske ansvar for strategi og planlægning af driften af sygehuse
• lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor
• de sundhedsopgaver, som flyttes fra kommunerne. Det gælder akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilitering og dele af genoptræningen på avanceret niveau samt midlertidige ophold på nye regionale sundheds- og omsorgspladser.
• Sundhedsrådene får også det umiddelbare ansvar for regionens opgaver på socialområdet.

Et sundhedsråd vil forventeligt skulle træffe beslutning om f.eks. lokale planer for omlægning af ambulant sygehusaktivitet til indsatser i eller tættere på borgerens eget hjem, som udmønter den regionale sundhedsplanlægning. Et andet sagseksempel kunne være etablering af udgående eller rådgivende funktioner fra sygehuse til understøttelse af det nære sundhedsvæsen. Det kan f.eks. være konkrete rammer for almenmedicinsk lægedækning på plejehjem og botilbud og understøttelse af de kommunale sundhedsindsatser.

Sundhedsrådene skal fungere som en omstillingsmotor og omstillingskraft, der skal sikre den nødvendige omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen. Det indebærer, at sundhedsrådene får som en central opgave at udmønte midler til nære indsatser i både regioner og kommuner.

Sundhedsrådene får det umiddelbare ansvar for de sundhedsopgaver, som flytter fra kommuner til regioner per 1. januar 2027.

Der etableres 17 forberedende sundhedsråd i overgangsåret 2026, som vil skulle forberede sundhedsrådenes opgaver og virke forud for, at disse træder i kraft 1. januar 2027, herunder bl.a. forberede varetagelse af de sundhedsopgaver, hvor myndigheds- og finansieringsansvaret flyttes fra kommunerne til regionerne.

Der ligger en stor og vigtig opgave for sundhedsrådene i at udvikle disse opgaver, der flytter fra kommuner til regioner, løbende, herunder tilpasset til lokale behov og ønsker. Eksempelvis sundheds- og omsorgspladserne, som er et nyt regionalt tilbud, og som bl.a. skal understøtte indsatser af høj kvalitet for borgere og patienter uden for sygehusene.

Ifølge Aftale om sundhedsreform hører organiseringen af forvaltningen, herunder hvordan sundhedsråd betjenes, under regionsrådet med regionsrådsformanden som den, der på regionsrådets vegne er øverste daglig leder af forvaltningen.

I lighed med regionernes sekretariatsbetjening af sundhedsklynger og stående udvalg i dag vil dette kunne varetages af den centrale forvaltning på regionsniveau i et samspil med decentrale driftsledelser på sygehuse, tilbud mv.

Det fremgår af Aftale om sundhedsreform, at der vil være et vist samarbejde mellem sundhedsrådene. Der vil således på en del områder være en arbejdsdeling mellem sundhedsrådene, hvor ét sundhedsråd skal levere tilbud til hele eller dele af regionens befolkning og evt. til øvrige dele af landet afhængig af aftaler mellem de enkelte regioner.

Regionen har ansvaret for at sikre en hensigtsmæssig tværgående planlægning og styring, der understøtte dette samarbejde. Derudover kan en kommune deltage som observatør i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen er omfattet af, hvis særlige hensyn taler for det. Det fremgår af Aftale om sundhedsreform, at det er sundhedsrådet, der beslutter, om en kommune uden for det pågældende sundhedsråd kan deltage som observatør.

Indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at fravige denne regel og tildele en kommune observatørstatus i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen er omfattet af, hvis særlige tungtvejende hensyn taler for det. Et særligt hensyn kan f.eks. være, hvis en betydelig andel af kommunens borgere modtager sygehusydelser fra et akutsygehus, som ligger i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen er omfattet af.

I hovedtræk kan arbejds- og ansvarsdelingen beskrives således, at regionsrådet og forretningsudvalget har ansvaret for den samlede og tværgående planlægning på sundhedsområdet. Det vil sige planlægning af sygehusopgaver, inkl. planlægning af specialiserede sygehusfunktioner inden for rammerne af national regulering, samt ressourcefordeling af økonomi og personale.

Sundhedsrådene får det umiddelbare politiske og forvaltningsmæssige ansvar for drift og udvikling af de regionale sundhedsopgaver i et afgrænset geografisk område. Det vil f.eks. sige umiddelbart ansvar for sygehuse, almenmedicinske tilbud, hjemmebehandlingsteams, sundheds- og omsorgspladser mv. Sundhedsrådene får også det umiddelbare ansvar for regionens opgaver på socialområdet og inden for specialundervisning.  

Det umiddelbare ansvar vil sige, at sundhedsrådene skal behandle og træffe afgørelser om alle sædvanlige, løbende sager inden for det afgrænsede geografiske område, medmindre andet følger af lovgivningen eller regionsrådets beslutning. Sundhedsrådene er ikke selvstændige myndigheder, men virker på regionsrådets vegne. Regionsrådet har således det endelige ansvar for de opgaver, der er henlagt til sundhedsrådene.

Sundhedsrådene består af regionale medlemmer, der er medlem af regionsrådet, og kommunale medlemmer, der er kommunalbestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer kommunalbestyrelsen i de kommuner, der henhører under det enkelte sundhedsråd. De kommunale og regionale medlemmer har hver én stemme.

Kommuner med under 80.000 indbyggere har én repræsentant, kommuner mellem 80.000-300.000 indbyggere har to repræsentanter, mens kommuner med 300.000 indbyggere eller derover har tre repræsentanter.

De kommunale medlemmer af sundhedsrådet udpeges af kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten. De kommunale medlemmer vil som udgangspunkt være borgmesteren og/eller formænd for stående udvalg i kommunen.

De regionale medlemmer vælges af regionsrådet. De regionale medlemmer har flertal i sundhedsrådet.

Sundhedsrådets formand og næstformand vælges af og blandt regionsrådets medlemmer. Valget sker ligesom valget af regionsrådets formand og næstformand ved et flertalsvalg på konstitueringsmødet. Valget kan i praksis indgå som et element i en konstitueringsaftale efter regionsrådsvalget.

En borgmester, som også er valgt til et regionsråd, kan ikke vælges som formand for sundhedsrådet. Det samme vil gælde for regionsrådsformanden. Derudover kan en formand for et stående udvalg i en kommune, som også er valgt til regionsrådet, ikke være formand for det sundhedsråd, som kommunen henhører under.

Regionsrådet vil have adgang til at afsætte formanden og næstformanden for sundhedsrådet i løbet af funktionsperioden.

Sundhedsrådene adskiller sig markant fra sundhedsklynger, da de udgør regionernes stående udvalg på sundhedsområdet, hvor beslutninger træffes ved stemmeflertal. De nye sundhedsråd med både kommunale og regionale repræsentanter er en central nyskabelse, som skal sikre en større lokal, politisk beslutningskraft. Det gør de ved, at sundhedsrådene har et driftsansvar samt er beslutningsdygtige inden for et afgrænset geografisk område. Sundhedsrådene har det umiddelbare politiske ansvar for strategi og planlægning af driften af sygehuse, lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor samt de sundhedsopgaver, som flyttes fra kommunerne. Sundhedsrådene får også det umiddelbare ansvar for regionens opgaver på socialområdet. 

Sundhedsrådene får økonomi og beslutningskompetence til at skabe flere tilbud tæt på borgerne gennem en investeringsmotor på i alt 4,4 mia. kr., som sundhedsrådene skal udmønte frem mod 2030.

Sundhedsrådene skal sikre politisk fokus på reel udvikling og omstilling af driften. Som konsekvens af oprettelsen af sundhedsråd nedlægges de nuværende sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg, ligesom arbejdet med sundhedsaftaler ophører i dets nuværende form.