Delingsaftaler mellem kommuner og regioner

I følge overgangslovens § 141, stk. 1, skal aktiver, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en opgave, der overføres til regionen, overdrages til regionen. Der er ikke fastsat en bestemt procentsats for, hvornår et aktiv m.v. kan siges helt overvejende at være knyttet til varetagelsen af en overført opgave. Det fremgår dog af lovbemærkningerne, at anvendelsesgraden i et ikke ubetydeligt omfang vil skulle overstige halvdelen.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det i den forbindelse er uden betydning, hvordan den resterende del af f.eks. en bygning anvendes. Det kan være til en eller flere andre kommunale opgaver, der ikke overføres til regionen med sundhedsreformen, udlejning til regionen mhp. varetagelse af andre regionale opgaver f.eks. hospitalsfunktioner eller udlejning til private til fx almen praksis.

Det er kun i det tilfælde, hvor anvendelsen i overvejende grad er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, at aktivet skal overdrages til regionen. Det vil kunne medføre, at en kommune ikke vil skulle overføre et aktiv, selv om det efter sundhedsreformen kun i begrænset omfang eller slet ikke bliver anvendt til kommunale opgaver. 

Eksempel:

En bygning anvendes i dag på følgende måde:

• Midlertidige pladser, der er omfattet af opgaveflyttet (30 pct.)
• Udlejning til øvrige regionale opgaver fx visse hospitalsfunktioner (40 pct.)
• Udlejning til private fx almen praksis, fysioterapi, kiropraktik (30 pct.)

Den anførte bygning vil ikke skulle overdrages til regionen, selv om den efter sundhedsreformen i overvejende grad anvendes til regionale opgaver. Kommunen har imidlertid mulighed for at sælge bygningen til regionen, hvis der måtte være et ønske om at gøre det. ^[1]

Som det fremgår af eksemplet, skal en bygning således betragtes som et samlet aktiv.

[1] Der er ikke hjemmel til at aftale, at bygningen skal overdrages til regionen, da en kommune ikke må forære aktiver væk uden hjemmel.

Det fremgår af overgangsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, at flere bygninger på samme grund/matrikel betragtes som adskilte aktiver ved vurderingen af, om et aktiv udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, jf. overgangslovens § 141, stk. 1. Det medfører, at bygninger på matriklen, hvor der varetages opgaver, der i overvejende grad er omfattet af opgaveflyttet, skal overføres til regionen efter overgangslovens § 141, stk. 1 og 2, mens bygninger, hvor der varetages opgaver, der ikke er omfattet af opgaveflyttet, skal forblive hos kommunen.

Det betyder, at det kan blive nødvendigt at foretage en udmatrikulering af grunden, men andet kan også aftales. 

Det fremgår af overgangslovens § 141, stk. 1, at aktiver, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, skal overføres fra kommunen til regionen.

Det er tydeliggjort i Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen, at ejendomme, der helt eller overvejende er knyttet til sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til regioner (inkl. løsøre) skal overføres vederlagsfrit til regionerne uanset tidspunktet for overførelse. Det gælder således, hvis en bygning skal overdrages, så er det med alt løsøre, medmindre løsøret som fx kunst intet har med opgaven at gøre.

Det følger af overgangslovens § 141, stk. 1, at selv om en bygning ikke skal overdrages, så skal det løsøre i bygningen, der udelukkende eller i overvejende grad vedrører den overførte opgave fx medicinsk udstyr, møbler, lamper m.v. overdrages til regionen. Løsøret skal ligesom i det kommunale regnskab betragtes som et selvstændigt aktiv. 

Betingelser for at løsøre betragtes som et aktiv:

• at kostprisen kan opgøres pålideligt
• at det er sandsynligt, at der for kommunen er fremtidige økonomiske fordele forbundet med anvendelsen
• at aktivet forventes anvendt i mere end ét regnskabsår

Det er ikke en forudsætning, at løsøret er optaget i kommunens regnskab som et aktiv. Der eksisterer således løsøre, der som følge af bagatelgrænsen på 50.000-100.000 kr. ikke er optaget i kommunens regnskab, men opfylder betingelserne for at være et aktiv.

Der er i forbindelse med overførelse af løsøre fastsat en bagatelgrænse på 25.000 kr.,  således at løsøre med en værdi på under 25.000 kr. ikke skal overføres, medmindre løsøret indgår i en bygning, herunder lejemål, der overføres efter overgangslovens § 141, stk. 1.

Det gælder efter overgangslovens § 141, stk. 1, at aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til regioner, som udgangspunkt skal overføres fra kommunerne til regionen den 1. januar 2027.

Det fremgår af bemærkningerne til overgangslovens § 141, stk. 1, ”at den region, som overtager en opgave, vil indtræde som ejer af bygninger og andre aktiver, der udelukkende er knyttet til varetagelsen af den pågældende opgave, og som hidtil har været ejet af den kommune, hvorfra den pågældende opgave overføres. Den region, der overtager en opgave, vil endvidere indtræde som debitor i forhold til lån og andre passiver, herunder garantiforpligtelser, der er optaget af den kommune, hvorfra opgaven overføres, hvis lånet m.v. udelukkende er optaget i forbindelse med varetagelsen af den pågældende opgave. Bestemmelsen vil således indebære, at kreditorerne i forhold til den kommune, hvorfra opgaven overføres, ikke kan opsige det pågældende mellemværende alene som følge af debitorskiftet.”

Det følger af ovenstående, at kreditor forpligtes til at acceptere, at regionen indtræder som debitor, og at kommunen ikke længere er debitor, samt at kreditor ikke alene som følge som følge af debitorskiftet kan opsige mellemværendet. Kreditor skal således tåle et debitorskifte ved overdragelse af leasingkontrakter (eller lejeaftaler) fra kommuner til regioner.

Der kan ikke opføres midlertidige pladser efter almenboligloven, men almene plejeboliger kan efter kommunalbestyrelsens beslutning - som en fravigelse fra hovedreglen - anvendes som aflastningsboliger i en periode. Der er tale om en fleksibel ordning, hvor den samme bolig skiftevis kan anvendes som almen bolig og aflastningsbolig.

En bygning er omfattet af opgaveflytningen, hvis pladserne i bygningen udelukkende eller helt overvejende har været anvendt til midlertidigt ophold for borgere visiteret efter sundhedsloven og/eller til midlertidigt ophold efter serviceloven eller ældreloven, og hvor borgerne har haft behov for sundhedsfaglige indsatser som observation, pleje og/eller behandling og genoptræning under ophold. Der henvises i øvrigt til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven), vedtaget d. 11. juni 2025, og lovforslag nr. L 42 om etablering af sundheds- og omsorgspladser m.v., fremsat d. 9. oktober 2025.

Det følger af § 6, stk. 1, i den kommunale lånebekendtgørelse, at indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., hvis etablering kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, ikke henregnes til kommunes låntagning, hvis kommunen samtidig deponerer et beløb på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponerer obligationer med en tilsvarende kursværdi i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit.

Det gælder endvidere efter overgangslovens § 141, stk. 1, at aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til regioner, som udgangspunkt skal overføres fra kommunerne til regionen den 1. januar 2027. Bestemmelsen omfatter alene aktiver og passiver samt rettigheder og pligter, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave.

Deponeringsbestemmelsen har bl.a. til formål at sikre, at valget mellem at bygge selv eller indgå leje- eller leasingaftaler ikke sker af hensyn til, hvorledes kommunens økonomi belastes. Det kan således være forskelligt, om der i sin tid i forbindelse med de indgåede aftaler er valgt at anvende ledig låneramme eller at deponere et beløb svarende til værdien af leasingaftalen. Det kan således ikke lægges til grund, at deponeringen er foretaget med henblik på varetagelsen af en overført opgave. Deponeringen foretages alene i de situationer, hvor kommunen ikke har ledig låneramme, eller hvor den ikke ønsker at belaste kommunens låneramme.

Det er på den baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at et beløb, der er deponeret i forbindelse med indgåelsen af en leasingaftale, ikke skal overføres.

ISM bemærker hertil, at der ikke vil kunne fastsættes en bestemt procentsats for, hvornår et aktiv kan siges helt overvejende at være knyttet til en overført opgave.  Derfor er der anvendt formuleringen ”anvendelsesgraden vil dog i et ikke ubetydeligt omfang skulle overstige halvdelen”.

ISM skal endvidere henvise til, at aftaleudkastet skal indeholde en påtegning fra kommunens revisor. Revisors påtegning skal indeholde en konklusion om, hvorvidt alle aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der skal overføres, er blevet identificeret. 

Andelen i en fællesejet bygning betragtes som et selvstændigt aktiv og vil skulle vurderes på samme måde som øvrige selvstændige aktiver i forhold til, om de skal overføres fra kommunen til regionen. Dvs. hvis kommunens andel udelukkende eller helt overvejende anvendes på opgaver, der overføres til regionen, vil andelen skulle overføres til regionen.

Det fremgår af overgangslovens § 149, stk. 1, at det er kommunalbestyrelsen, der udarbejder et udkast til en aftale mellem kommunen og regionen, inden for hvis område kommunen ligger, om overførslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte fra kommunen til regionen.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at det forudsættes, at den kommune, der udarbejder aftaleudkastet, i videst muligt omfang og i god tid inden tidspunktet for udarbejdelsen af aftaleudkastet indgår i en dialog med den region, hvortil der skal overføres opgaver fra kommunen, om overførslen af de pågældende aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt navnlig overførslen af ansatte med henblik på, at overførslen af blandt andet ansatte kan ske så smidigt og hensigtsmæssigt som muligt.

Det følger af overgangslovens § 151, stk. 12, at kommunalbestyrelsen for den kommune, som der overføres opgaver fra, underretter Delingsrådet og ministeriet om forhandlingernes forløb, herunder om indgåelse af delingsaftale.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det i vidt omfang er overladt til kommunalbestyrelsen at vurdere, i hvilket omfang der løbende orienteres om forhandlingerne. Der er således ikke fastsat nærmere krav til form eller hyppighed af orienteringen.

Det forudsættes dog som minimum, at der sker orientering om:

• indgåelse af delingsaftale samt aftalens indhold, herunder fordeling af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, og
• væsentlige forhold i forhandlingsforløbet, som må forventes at kunne få betydning for de videre delingsprocesser.

Det kan efter omstændighederne fx være relevant at orientere om forhold som større uenigheder mellem parterne eller forhold, der kan indebære risiko for forsinkelser eller behov for inddragelse af Delingsrådet.

Det bemærkes i den forbindelse, at både Delingsrådet og ministeriet har mulighed for at anmode om yderligere oplysninger efter henholdsvis § 172 og § 139, hvis der vurderes behov herfor.

Efter overgangslovens § 141, stk. 3, kan en kommune og region, såfremt de er enige herom, aftale at overføre aktiver, som hverken udelukkende eller helt overvejende er knyttet til en overført opgave.

Det er i § 1 i overgangsbekendtgørelsen fastsat, at overførslen efter overgangslovens § 141, stk. 1 og 2, af aktiver, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, skal ske uden kompensation. Bekendtgørelsen regulerer ikke, hvordan kompensationen skal ske, hvis der er tale om en overførsel efter overgangslovens § 141, stk. 3.

Det følger dog af overgangslovens § 141, stk. 6 og 7, at der ved overdragelse af et aktiv efter overgangslovens 141, stk. 3, skal ske en kompensation svarende til differencen i de overførte aktivers og passivers værdi.

Frivillige aftaler efter overgangslovens § 141, stk. 3, er en del af delingsaftalen, jf. overgangslovens § 149, stk. 3, nr. 2, og § 151, stk. 5, nr. 2, og er dermed omfattet af fristerne i § 7 (1. maj. 2026) og § 8 (1. juli 2026) i overgangsbekendtgørelsen. Frivillige aftaler efter overgangslovens  § 141, stk. 3, er derimod ikke omfattet af Delingsrådets beslutning, jf. overgangslovens § 152, stk. 1. 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 4.6.

Det fremgår af overgangsbekendtgørelsens § 1, at overførslen efter overgangslovens § 141, stk. 1 og 2, af aktiver, passiver, rettigheder og pligter fra den kommune, hvorfra der overføres opgaver, til den region, hvortil opgaverne overføres, sker uden kompensation. Kompensation for overførsler over overgangslovens § 141, stk. 3-5, skal ske efter lovens § 141, stk. 6 og 7. 

Hjemlen til at fravige reglen om kompensation vedrørende overførsler efter overgangslovens § 141, stk. 1 og 2, er § 141, stk. 12, der lyder således:

»Stk. 12. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der tidligere, herunder på et af ministeren fastsat tidspunkt, udelukkende eller helt overvejende har været knyttet til den overførte opgave, og om, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang der skal ske kompensation efter stk. 6 og 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan ved fastsættelsen af regler efter 1. pkt. fravige stk. 1-8.«

Indenrigs- og sundhedsministeren har ikke benyttet adgangen i overgangslovens § 141, stk. 10, til at fastsætte regler om værdiansættelsen af aktiver og passiver til brug for opgørelsen af, hvilket beløb der skal overføres som kompensation for en evt. difference i de overførte aktivers og passivers værdi mellem kommuner og regioner, jf. § 141, stk. 6 og 7.

Det kan dog oplyses, at følgende fremgår af forarbejderne til bemyndigelsesbestemmelsen i overgangslovens § 141, stk. 10:

”Indenrigs- og sundhedsministeren vil blandt andet kunne fastsætte regler for værdiansættelsen af aktiver og passiver. Reglerne forventes at tage udgangspunkt i de værdiansættelsesprincipper, som fremgår af ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”, og som ligger til grund for opgørelsen af værdien af kommunale aktiver og passiver fra regnskab 2024. Værdiansættelsen skal muliggøre, at der kan ske en sammenregning af forskellige aktiver og passiver samt til sumtal, som vil danne baggrund for kompensationen efter stk. 6 og 7."

I henhold til overgangslovens § 141, stk. 4, kan regionen indgå aftale med kommunen om alene at overtage brugsretten til et aktiv omfattet af overgangslovens § 141, stk. 1, dvs. et aktiv der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave. Endvidere kan regionen efter samme lovbestemmelse indgå aftale med kommunen om overtagelse af ejendomsretten eller brugsretten til en del af et aktiv, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave.

Der er tale om et alternativ til overtagelse af et aktiv efter overgangslovens § 141, stk. 1, og det kræver, at der er enighed mellem kommunen og regionen herom, herunder om evt. betalingen for brugsretten. Det følger af overgangsbekendtgørelsens § 1, at det alene er overførsler efter overgangslovens § 141, stk. 1 og 2, der sker uden kompensation. Ved overførsler efter § 141, stk. 4, skal der ske kompensation for overdragelse af brugsretten efter § 141, stk. 6-8. Kommunen og regionen har frihed til at aftale, hvorledes betalingen skal erlægges. Det kan som anført i bemærkningerne aftales såvel betaling af et engangsbeløb som betalinger i rater og løbende betaling af et beløb. Det må antages, at betalingen for brugsretten skal afspejle de udgifter, som kommunen har til det pågældende aktiv. Der vil efter almindelige kommunalretlige grundsætninger ikke være hjemmel til, at kommunen kan beregne sig en fortjeneste ved overdragelsen.

Der er efter overgangslovens § 141, stk. 4, alene mulighed for at overdrage brugsretten til et aktiv omfattet af § 141, stk. 1. En kommune kan ikke efter § 141, stk. 4, overdrage brugsretten til regionen af en bygning/dele af en bygning, der ikke opfylder betingelsen i § 141, stk. 1, om, at anvendelsesgraden i et ikke ubetydeligt omfang overstiger halvdelen. Hvis der alligevel er ønske herom mellem kommune og region herom, vil dette skulle ske på et aftaleretligt grundlag.

Det følger af § 4, stk. 1, i overgangsbekendtgørelsen (BEK nr. 1708 af 08/12/2025), at løsøre betragtes som selvstændige aktiver ved vurderingen af, om et aktiv udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, jf. overgangslovens § 141, stk. 1. Løsøre, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, vil derfor skulle overføres fra kommunen til regionen, idet dog løsøre med en værdi på under 25.000 kr. ikke overføres, jf. overgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Om overførsel af løsøre ved en lejeaftale efter overgangslovens § 141, stk. 4., 2. pkt. henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.20.

Om opsigelsesvarsel i forbindelse med frivillige lejeaftaler henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.4.

Det antages, at der er tale om en kommunal bygning, der indeholder midlertidige pladser, hvor kun en mindre del af pladserne anvendes til varetagelsen af en overført opgave.

I henhold til overgangslovens § 141, stk. 4, 2. pkt., kan regionen indgå aftale med kommunen om overtagelse af ejendomsretten eller brugsretten til en del af et aktiv, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave. Det kan derfor aftales, at regionen overtager brugsretten til de pladser, der udelukkende eller helt overvejende anvendes til varetagelsen af en overført opgave.

Ved overførsler efter § 141, stk. 4, skal der ske kompensation for overdragelse af brugsretten efter § 141, stk. 6-8. Kommunen og regionen har frihed til at aftale, hvorledes betalingen skal erlægges. Det kan som anført i bemærkningerne aftales såvel betaling af et engangsbeløb som betalinger i rater og løbende betaling af et beløb. Det må antages, at betalingen for brugsretten skal afspejle de udgifter, som kommunen har til det pågældende aktiv. Der vil efter almindelige kommunalretlige grundsætninger ikke være hjemmel til, at kommunen kan beregne sig en fortjeneste ved overdragelsen, ligesom der heller ikke er hjemmel til, at kommunen giver en gave til regionen ved at sælge til under markedspris.

Der er også mulighed for uden for delingsaftalen at indgå en lejeaftale under to betingelser: For det første skal der være hjemmel hertil i lovgivningen i øvrigt. Det vil f.eks. blive aktuelt, hvis der i medfør af lovgivningen i øvrigt sker overdragelse af udøvelsen af en opgave mellem kommuner og regioner, f.eks. efter servicelovens § 5. For det andet skal der være tale om en lejeaftale, som ikke kan indgås efter overgangslovens § 141, stk. 3 og 4. Kan en lejeaftale indgås efter overgangslovens § 141, stk. 3 og 4, skal den fremgangsmåde, der er angivet i overgangsloven, følges. Regionen har ikke krav på, at kommunen skal acceptere en lejeaftale, ligesom kommunen ikke har krav på, at regionen skal acceptere en lejeaftale. Lejen skal ske på markedsvilkår, jf. de kommunalretlige grundsætninger, der er nævnt i forrige afsnit.

Et varelager er juridisk set løsøre, da det er flytbart og ikke er en del af fast ejendom (jord og bygninger).

Et varelager er dermed omfattet af bestemmelsen i § 4, stk. 2, i BEK 1708/2025. Det betyder, at såfremt det har en værdi på 25.000 kr. eller derover og kan henføres til opgave, der overføres til regionen, så skal det overdrages til regionen. Hvis varelageret indgår i en bygning, herunder lejemål, der overføres efter overgangslovens § 141, stk. 1, så skal det overføres uanset værdien.

I henhold til overgangslovens § 141, stk. 4, 2. pkt., kan regionen indgå aftale med kommunen om overtagelse af ejendomsretten eller brugsretten til en del af et aktiv, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave.

Der kan således i medfør af overgangslovens § 141, stk. 4, 2. pkt., indgås aftale om overtagelse af brugsretten til en del af bygning. Ved overførsler efter § 141, stk. 4, skal der ske kompensation for overdragelse af brugsretten efter § 141, stk. 6-8. I besvarelsen af spørgsmål 1.18 på ministeriets hjemmeside lægges det til grund, at betalingen for brugsretten skal afspejle de udgifter, som kommunen har til det pågældende aktiv. Der vil efter almindelige kommunalretlige grundsætninger ikke være hjemmel til, at kommunen kan beregne sig en fortjeneste ved overdragelsen, ligesom der heller ikke er hjemmel til, at kommunen giver en gave til regionen ved at sælge til under markedspris.

Det følger endvidere af § 4, stk. 2, i  BEK nr. 1708 af 08/12/2025, at løsøre med en værdi på under 25.000 kr. ikke overføres, medmindre løsøret indgår i en bygning, herunder lejemål, der overføres efter overgangslovens § 141, stk. 1.

4, stk. 2, i BEK 1708/2025 skal forstås som en undtagelse til § 4, stk. 1, i samme BEK, jf. ordene ”jf. dog stk. 2” i § 4, stk. 1. Efter § 4, stk. 1, betragtes løsøre som selvstændige aktiver ved vurderingen af, om et aktiv udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, jf. overgangslovens § 141, stk. 1, jf. dog stk. 2. § 4, stk. 2, gør således udtømmende op med spørgsmålet om, i hvilket omfang løsøre på under 25.000 kr. skal overføres som et opgavehenførbart aktiv efter overgangslovens § 141, stk. 1.

4, stk. 2, indebærer således, at løsøre med en værdi på under 25.000 kr., selv om løsøret udelukkende eller helt overvejende måtte være knyttet til varetagelsen af en overført opgave, ikke overføres efter overgangslovens § 141, stk. 1, medmindre løsøret indgår i en bygning, herunder lejemål, der overføres efter overgangslovens § 141, stk. 1.

I det her foreliggende tilfælde indgår løsøret ikke i en bygning, der overføres efter overgangslovens § 141, stk. 1, men i en bygning, hvoraf dele overføres efter aftale efter overgangslovens § 141, stk. 4. Løsøre på under 25.000 kr. overføres således ikke efter overgangslovens § 141, stk. 1.

Dette udelukker ikke, at region og kommune kan indgå en frivillig aftale efter overgangslovens § 141, stk. 3, om overførsel af løsøret. Efter overgangslovens § 141, stk. 3, kan region og kommune indgå en frivillig aftale om overtagelse af aktiver, passiver, rettigheder og pligter, som ikke er omfattet af overgangslovens § 141, stk. 1. I forbindelse med en sådan aftale skal der ske kompensation efter overgangslovens § 141, stk. 6-8.

Løsøre på en værdi af over 25.000 kr. kan i det omfang, løsøret udelukkende eller helt overvejende måtte være knyttet til varetagelsen af en overført opgave, overføres efter overgangslovens § 141, stk. 1. En sådan overførsel sker uden kompensation, jf. § 1 i BEK 1708/2025.

I det her foreliggende tilfælde indgår løsøret ikke i en bygning, der overføres efter overgangslovens § 141, stk. 1, men i en bygning, hvoraf dele overføres efter aftale efter overgangslovens § 141, stk. 4, og derfor overføres løsøre på under 25.000 kr. ikke, jf. § 4, stk. 2 i BEK 1708/2025, medmindre der indgås en frivillig aftale om overtagelse af løsøre under 25.000 kr. med kompensation, jf. overgangslovens § 141, stk. 3, jf. stk. 6-8.

KL anfører i forbindelse med forespørgslen, at det administrativt vil være mest enkelt, hvis kommunernes tilgodehavender hos borgerne på sundhedsområdet forbliver hos kommunerne i forbindelse med opgaveflytningen pr. 1.1.2027. KL kender ikke omfanget af kommunernes fordringer på borgerne på sundhedsområdet, men det er vurderingen, at der på de områder, der overgår, givet regler om brugerbetalingen, næppe kan opbygges meget store restancer mellem den enkelte borger og kommunen. Til gengæld kan der ligge krav, der går en del år tilbage.

Det vil efter KL’s opfattelse være mest hensigtsmæssigt, at overgangsloven fortolkes på den måde, at fordringer opstået frem til 1.1.2027 forbliver i kommunen, mens fordringer, der opstår herefter, varetages af regionerne.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at overgangsloven ikke kan tolkes på denne måde. I kap. 8 i Budget- og regnskabssystem for kommuner defineres et aktiv som en anskaffelse/ressource der:

• for det første er forbundet med fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale, og
• for det andet er et resultat af en allerede indtruffet begivenhed eller transaktion og
• endelig for det tredje, hvor de fremtidige fordele eller det fremtidige servicepotentiale kontrolleres af pågældende myndighed (her kommunen).

Fordringer på borgere ses at opfylde denne definition og vil derfor som udgangspunkt skulle overføres vederlagsfrit til regionerne, jf. § 1, stk. 1, i BEK 1708/2025.

Der er imidlertid mulighed for med hjemmel i overgangslovens § 141, stk. 2, at region og kommune kan aftale ikke at overføre sådanne aktiver. Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal derfor opfordre KL til at drøfte sagen med Danske Regioner med henblik på at opnå en fælles forståelse af, at de anførte aktiver ikke skal overføres.

Se vedhæftede fælles udmelding fra Danske Regioner og KL om tilgodehavender hos borgerne ifm. sundhedsreformen.

En bygning i BBR defineres således, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR):

”En bygning består af en eller flere konstruktioner, der udgør en rumlig helhed, og som skærmer mod vejrliget. En bygning består som minimum af en overdækning (et tag).”

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det forhold, at det indenfor en bygning er teknisk muligt at adskille den del af bygningen, der udelukkende eller helt overvejende rummer opgaver, som overdrages til regionen pr. 1.1.2027, betyder ikke, der er tale om flere bygninger, der skal betragtes som adskilte aktiver ved vurderingen af, om et aktiv udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, jf. overgangslovens § 141, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, i BEK 1708/2025.

Vurderingsstyrelsen har oplyst, at udgangspunktet i BBR er, hvis to bygningsdele er fysisk forbundet med en lukket, fast gangbro, en mellemgang eller ved at dele en fælles væg, betragtes de som udgangspunkt som én bygning, da man kan passere mellem dem uden at forlade et lukket areal.

Vurderingsstyrelsen har samtidig oplyst, at der i BBR ikke er en entydig praksis for, hvordan kommunerne håndterer sammenbyggede erhvervsbygninger. Hvis fx to institutionsbygninger, der ikke før var forbundne, forbindes via tilbygninger eller forbindelsesgange, kan disse forblive registreret som selvstændige bygninger, også selvom det endelige bygningskompleks i princippet udgør en brugsmæssig helhed. Dette gøres for at bibeholde oplysninger om hver bygnings oprindelige bygningskarakteristika, såsom opførelsesår, materiale-oplysninger, eventuelle fredningsbestemmelser osv.

Det er på den baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfattelse, at to bygningsdele, der er fysisk forbundet med en lukket, fast gangbro, en mellemgang eller ved at dele en fælles væg, betragtes som én bygning. Det er som følge af den forskellige praksis i kommunerne uden betydning, hvis bygningsdelene er registreret som selvstændige bygninger i BBR.

Ministeriet har forstået, at baggrunden for spørgsmålet er et konkret eksempel, hvor en kommune har et sundhedshus, der ikke skal overdrages efter overgangslovens § 141, stk. 1. Kommunen og regionen ønsker at indgå en lejeaftale om benyttelse af et antal pladser i bygningen. Spørgsmålet er, om kommunen vederlagsfrit skal overdrage løsøre med en værdi på over 25.000 kr., i det omfang det overvejende har været anvendt til den kommende regionale opgave.

Det følger af § 4, stk. 1, i overgangsbekendtgørelsen (BEK nr. 1708 af 08/12/2025), at løsøre betragtes som selvstændige aktiver ved vurderingen af, om et aktiv udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, jf. overgangslovens § 141, stk. 1. Løsøre, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, vil derfor skulle overføres i henhold til overgangslovens § 141, stk. 1, uden kompensation fra kommunen til regionen. Løsøre med en værdi på under 25.000 kr. overføres dog ikke, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Som anført i besvarelsen af spørgsmål 1.20 skal overgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, forstås således, at løsøre med en værdi på under 25.000 kr. ikke overføres som et opgavehenførbart aktiv efter overgangslovens § 141, stk. 1. Dette er ikke til hinder for, at region og kommune kan indgå en frivillig aftale efter overgangslovens § 141, stk. 3 eller 4, om overførsel af løsøret. Se nærmere besvarelsen af spørgsmål 1.20.

Det gælder uanset, om der efter overgangslovens § 141, stk. 4, 2. pkt., indgås en lejeaftale om et antal pladser i sundhedshuset eller ej.

Indgås der en lejeaftale om et antal pladser i sundhedshuset, vil der i forbindelse med lejeaftalen kunne indgås en frivillig aftale efter § 141, stk. 3 eller 4, om, i hvilket omfang yderligere løsøre skal overdrages, ligesom der efter § 141, stk. 2, vil kunne indgås aftale om, at løsøre omfattet af § 141, stk. 1, ikke kan overføres.

Det følger desuden af overgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, at personlige hjælpemidler og særligt udstyr, som er knyttet til ansatte, der overføres til regioner i medfør af overgangslovens § 142, følger den ansatte ved overførsel af ansættelsesforholdet fra en kommune til en region. Denne bestemmelse dækker også personlige hjælpemidler til en borger.

Som følge heraf har ministeriet revideret besvarelsen af spørgsmål 1.17 fra:

”Der er tale om lejeaftale, der ikke er reguleret af overgangsloven og -bekendtgørelsen. Hvorvidt der skal stilles løsøre til rådighed for regionen i de lejede lokaler, beror på det aftalte i lejekontrakten.”

til følgende:

”Det følger af § 4, stk. 1, i overgangsbekendtgørelsen (BEK nr. 1708 af 08/12/2025), at løsøre betragtes som selvstændige aktiver ved vurderingen af, om et aktiv udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, jf. overgangslovens § 141, stk. 1. Løsøre, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, vil derfor skulle overføres fra kommunen til regionen, idet dog løsøre med en værdi på under 25.000 kr. ikke overføres, jf. overgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Om overførsel af løsøre ved en lejeaftale efter overgangslovens § 141, stk. 4., 2. pkt. henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.20.

Om opsigelsesvarsel i forbindelse med frivillige lejeaftaler henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.4."

Nej, det er en beregningsteknisk forudsætning, der er lagt til grund i DUT-sagen. Den indgår ikke i de regler, der er fastsat i overgangsloven.

Følgende fremgår af § 2, stk. 1, i BEK nr. 1708 af 08/12/2025:

”Vurderingen af, om en bygning udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, jf. overgangslovens § 141, stk. 1, sker på grundlag af bygningens anvendelse den 25. maj 2025.”

Ligeledes fremgår det af ”Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen mellem regeringen, KL og Danske Regioner”, at udgangspunktet for overførelsen er ejendommenes anvendelse som anvendt d. 25. maj 2025.

På denne baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det alene er bygningens konkrete faktiske anvendelse den 25. maj 2025, der er bestemmende for, om en bygning er omfattet af overgangslovens § 141, stk. 1. Øvrige forhold kan ikke tillægges betydning, herunder f.eks. planlagte eller gennemførte ændringer af udnyttelsen af bygningen. Har kommunen fx efter den 25. maj 2025 foretaget en tilbygning, vil disse arealer ikke skulle medregnes ved vurderingen. Har en kommune efterfølgende erhvervet en bygning, som kommunen ikke ejede pr. 25. maj 2025, vil denne bygning ikke skulle overføres som et opgavehenførbart aktiv efter overgangslovens § 141, stk. 1.

Det bemærkes i øvrigt, at skæringsdatoen den 25. maj 2025 alene gælder, hvis der er tale om kommunalt ejede bygninger, og alene gælder ved vurderingen af, om bygningen i sin helhed overgår til regionen. Er der tale om en lejekontrakt, kommunen har med en ikke-kommunalt ejet ejendom, fx en almen boligorganisation, vil skæringsdatoen være anvendelsen af de af lejekontrakten omfattede arealer på tidspunktet for indgåelsen af delingsaftalen mellem kommunen og regionen, jf. § 2, stk. 2, i BEK nr. 1708 af 08/12/2025.

Særligt om fællesarealer (personalerum, depoter, omklædning, køkken eller administrationskontorer m.v.):

Da fællesarealer har betydning for løsningen af alle opgaver, der varetages i bygningen, vil fællesarealer  skulle fordeles forholdsmæssigt på alle opgaver efter deres tyngde. Det svarer også til, at fællesarealerne ikke medtages ved opgørelsen af, om en bygning ”udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave”, jf. overgangslovens § 141, stk. 1. Dette betyder, at hvis et fællesareal i en bygning udgør 10 pct. af bygningen, trækkes de 10 pct. fra, således at det er anvendelsen af de resterende 90 pct., man vurderer ud fra, dvs. det skal vurderes, om de 90 pct. udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave.

Særligt om tomme eller uudnyttede arealer pr. d. 25. maj 2025:

I følge overgangslovens § 141, stk. 1, skal aktiver, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en opgave, der overføres til regionen, overdrages til regionen. Det fremgår af lovbemærkningerne, at anvendelsesgraden i et ikke ubetydeligt omfang vil skulle overstige halvdelen.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det i den forbindelse er uden betydning, hvordan den resterende del af en bygning anvendes. Det kan være til en eller flere andre kommunale opgaver, udlejning til andre offentlige myndigheder eller private, eller det kan være tomme arealer, der endnu ikke er disponeret over.

Det er kun i det tilfælde, hvor den faktiske anvendelse af en bygning i overvejende grad er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, at bygningen skal overdrages til regionen.

Opsummering

Det ovenfor anførte betyder, at der ved vurderingen af, om en bygning udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en opgave, der overføres til regionen, jf. overgangslovens § 141, stk. 1, skal opstilles en brøk, i hvis tæller indgår de arealer i bygningen, der rent faktisk pr. 25. maj 2025 anvendes til opgaver, der overføres til regionen, og i hvis nævner indgår hele arealet ekskl. fællesarealer.

Der henvises til i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.1.

Hvis der er tale om en lejeaftale omfattet af overgangslovens § 141, stk. 1, vil regionen indtræde som lejer i den lejekontrakt, som kommunen har indgået med en privat om benyttelse af et aktiv, hvor de lejede arealer helt eller udelukkende er knyttet til varetagelsen af overført opgave. Medmindre andet aftales, har regionen pligt til at overtage lejekontrakten, ligesom kommunen har pligt til at overdrage lejekontrakten. Og regionen indtræder i kommunens pligter og rettigheder efter kontrakten.

Udlejer vil ikke kunne opsige lejekontrakten som følge af myndighedsskiftet, ligesom de eksisterende lejevilkår videreføres, herunder opsigelsesvarsel.

Hvis der er tale om en lejekontrakt, som kommunen har indgået med en almen boligorganisation vedr. almene ældreboliger, og som er omfattet af overgangslovens § 141, stk. 1, dvs. udelukkende eller helt overvejende anvendes til opgaver, der overføres til regionen, overdrages denne fra kommunen til regionen, som indtræder i kommunens pligter og rettigheder efter kontrakten. Der gælder med andre ord det samme som ved lejekontrakter med private, jf. ovenfor. Spørgsmålet om den fremtidige håndtering af lejeaftalen kan reguleres i delingsaftalen mellem kommunen og regionen.

Det gælder under alle omstændigheder, når regionen ikke længere vil bruge boligerne, skal de anvendes som almene ældreboliger, som kommunen har anvisningsret til med tilhørende pligt til at betale tomgangsleje. Se besvarelsen af spørgsmål 2.1, se notatets pkt. 1.1, side 6 nederst.

Hvis der er tale om en kommunalt ejet bygning omfattet af overgangslovens § 141, stk. 1, og der indgås en aftale mellem regionen og kommunen efter overgangslovens § 141, stk. 4, 1. pkt., om, at regionen alene overtager brugsretten til bygningen, vil adgang til opsigelse, opsigelsesvarsel m.m. skulle aftales i forbindelse med delingsaftalen.

Kommunen vil skulle kompenseres for overdragelsen af brugsretten efter § 141, stk. 5-8. Det antages, at betalingen for brugsretten skal afspejle de udgifter, som kommunen har til det pågældende aktiv.

Hvis bygningen ønskes overdraget til regionen ved ophør af aftalen, vil overdragelsen skulle ske på markedsvilkår, da en sådan overdragelse ikke er reguleret af overgangsloven. Der vil efter almindelige kommunalretlige grundsætninger ikke være hjemmel til, , at kommunen giver en gave til regionen ved at sælge til under markedspris.

Ved lejeaftaler efter overgangslovens § 141, stk. 3 og 4, skal lejen afspejle de udgifter, som kommunen har til det pågældende aktiv.

Dette skyldes følgende: Ved lejeaftaler efter overgangslovens § 141, stk. 3 og 4, skal der ske kompensation for overdragelse af brugsretten efter § 141, stk. 6-8. Det antages, at betalingen for brugsretten skal afspejle de udgifter, som kommunen har til det pågældende aktiv.

Der er også mulighed for uden for delingsaftalen at indgå en lejeaftale under to betingelser: For det første skal der være hjemmel hertil i lovgivningen i øvrigt. Det vil f.eks. blive aktuelt, hvis der i medfør af lovgivningen i øvrigt sker overdragelse af udøvelsen af en opgave mellem kommuner og regioner, f.eks. efter servicelovens § 5. For det andet skal der være tale om en lejeaftale, som ikke kan indgås efter overgangslovens § 141, stk. 3 og 4. Kan en lejeaftale indgås efter overgangslovens § 141, stk. 3 og 4, skal den fremgangsmåde, der er angivet i overgangsloven, følges, dvs. lejen skal afspejle de udgifter, som kommunen har til det pågældende aktiv.

Dette er en præcisering af spørgsmål 1.18.

Regionen har ikke krav på, at kommunen skal acceptere en lejeaftale, ligesom kommunen ikke har krav på, at regionen skal acceptere en lejeaftale. Lejen skal ske på markedsvilkår, hvis lejeaftalen ikke kan indgås efter overgangslovens § 141, stk. 3 og 4, men kan indgås uden for delingsaftalen. Der vil efter almindelige kommunalretlige grundsætninger ikke være hjemmel til, , at kommunen giver en gave til regionen ved at sælge til under markedspris.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.18.

Hvis der er tale om en frivillig aftale efter overgangslovens § 141, stk. 4, om udlejning af almene ældreboliger ejet af kommunen til regionen, vil regionen skulle betale den husleje, der fremgår af lejekontrakten mellem kommunen og den del af kommunens forvaltning, der administrerer de kommunale almene boliger. Det bemærkes, at når en kommune beslutter at anvende en ældrebolig som aflastningsbolig, jf. almenboliglovens § 56, skal den betale en leje, der svarer til balancelejen. Hensigten er, at de øvrige beboere hverken skal tabe eller vinde ved, at en bolig anvendes som aflastningsbolig.

Ved frivillig aftale efter overgangslovens § 141, stk. 4, om udlejning til regionen af almene ældreboliger ejet af en almen boligafdeling og udlejet til kommunen vil det skulle aftales mellem kommunen og regionen, at regionen betaler den husleje, som fremgår af lejekontrakten mellem kommunen og boligafdelingen. Her gælder princippet om balanceleje også, jf. ovenfor.

Udgangspunktet er, at frivillige lejeaftaler, der indgås som følge af lovgivningen om en ny sundhedsstruktur, hvor en række opgaver flytter fra kommunerne til regionen pr. 1. januar 2027, skal indgås efter overgangslovens regler (§ 141, stk. 3 og 4).

Der er mulighed for uden for delingsaftalen at indgå en lejeaftale under to betingelser: For det første skal der være hjemmel hertil i lovgivningen i øvrigt. Det vil f.eks. blive aktuelt, hvis der i medfør af lovgivningen i øvrigt sker overdragelse af udøvelsen af en opgave mellem kommuner og regioner, f.eks. efter servicelovens § 5. For det andet skal der være tale om en lejeaftale, som ikke kan indgås efter overgangslovens § 141, stk. 3 og 4. Kan en lejeaftale indgås efter overgangslovens § 141, stk. 3 og 4, skal den fremgangsmåde, der er angivet i overgangsloven, følges. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.28.

Som følge heraf har ministeriet foretaget en præcisering af svaret på spørgsmål 1.18, hvor sidste afsnit, 1. pkt. ændres fra:

”Der er også mulighed for uden for delingsaftalen at indgå en lejeaftale. Dette kan blive relevant, hvis aktivet hverken udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, og man ikke ønsker at benytte sig af fremgangsmåden efter overgangslovens § 141, stk. 4, 2. pkt.”

til:

”Der er også mulighed for uden for delingsaftalen at indgå en lejeaftale under to betingelser: For det første skal der være hjemmel hertil i lovgivningen i øvrigt. Det vil f.eks. blive aktuelt, hvis der i medfør af lovgivningen i øvrigt sker overdragelse af udøvelsen af en opgave mellem kommuner og regioner, f.eks. efter servicelovens § 5. For det andet skal der være tale om en lejeaftale, som ikke kan indgås efter overgangslovens § 141, stk. 3 og 4. Kan en lejeaftale indgås efter overgangslovens § 141, stk. 3 og 4, skal den fremgangsmåde, der er angivet i overgangsloven, følges.”

Som anført i besvarelsen af spørgsmål 1.28 er det en af betingelserne for, at en lejeaftale indgås uden for delingsaftalen, at lejeaftalen ikke kan indgås efter overgangslovens § 141, stk. 3 og 4. Denne betingelse vil være opfyldt, dels i situationer, hvor lejeaftalen først skal have virkning efter den 1. januar 2027, dels i situationer hvor lejeaftalen slet ikke vedrører bygninger, der helt eller delvis vedrører opgaver, der overføres til regionerne pr. 1. januar 2027.

I henhold til overgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, skal løsøre med en værdi på under 25.000 kr. ikke overføres som et opgavehenførbart aktiv efter overgangslovens § 141, stk. 1. Dette er ikke til hinder for, at region og kommune kan indgå en frivillige aftale efter overgangslovens § 141, stk. 3 eller 4, om overførsel af løsøret. I forbindelse med en sådan aftale skal der ske kompensation efter overgangslovens § 141, stk. 6-8. Kompensationen skal ske som forskellen mellem værdien af aktiver og passiver, der kan henføres til løsøret.

Imidlertid er løsøre med en værdi på under 25.000 kr. ikke optaget som et aktiv i balancen i kommunens regnskab, da det gælder i følge afsnit 8.1 i "Budget- og regnskabssystem for kommuner", at aktiver til under 50.000 kr. ikke må optages i anlægskartoteket og balancen i kommunens regnskab. Der foreligger derfor typisk ikke viden om værdien af løsøre under 25.000 kr.

Det er på den baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at værdien må fastsættes skønsmæssigt. Der kan i den forbindelse indgå, at den forventede levetid for inventar på institutioner er 3-5 år, jf. kapitel 8.2 i "Budget- og regnskabssystem for kommuner".

Uddybet spørgsmål:

”Hvis man har en situation, hvor der er en bygning med midlertidige pladser, hvor et alment privat boligselskab ejer boligerne med de midlertidige pladser og kommunen ejer fællesarealerne f.eks. køkken, servicerum og andet, så har vi jf. overgangsloven krav på at overtage lejemålet af de almene boliger fra det private boligselskab og overtage ejerskabet af fællesarealerne fra kommunen. Der er tale om en bygning, der helt overvejende bruges til den overdragne opgave.

Hvis regionen senere f.eks. efter 10 år ønsker at fraflytte lejemålene, så genopstår kommunens anvisningsret og forpligtigelse i forhold til tomgangshusleje. Vil det her være muligt, at regionen lovligt kan give fællesarealerne tilbage til kommunen uden at opkræve betaling for det eller kun opkræve en mindre betaling, som evt. dækker forbedringer, der er gjort af disse fællesarealer dvs. at sælge til kommunen til under markedsværdi eller helt give det gratis tilbage til kommunen?”

Svar:

Overgangsloven regulerer overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte fra en kommune til en region som følge af overførslen af sundhedsopgaver fra kommuner til regioner med virkning fra den 1. januar 2027. Overførsler, der finder sted på et andet tidspunkt, reguleres ikke af overgangsloven. Hvis en kommune den 1. januar 2027 vederlagsfrit har overdraget en bygning til en region i henhold til overgangslovens § 141, stk. 1, og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1708 af 8. december 2025 om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte fra kommuner til regioner, og den senere måtte ønske at tilbageerhverve bygningen, vil den skulle betale en pris, der svarer til markedsværdien, medmindre regionen varetager en saglig regional interesse i overensstemmelse med anden lovgivning, jf. reglerne i § 6 i bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Opmærksomheden henledes dog på, at regionen som led i delingsaftalen kan indgå aftale med kommunen om ikke at overføre bygningen, jf. overgangslovens § 141, stk. 2. Som det mindre i det mere må region og kommune også som en del af delingsaftalen kunne aftale en tilbagekøbsoption for kommunen på de vilkår, regionen og kommunen kan blive enige om. Det indebærer, at det kan aftales, at regionen overtager bygningen pr. 1. januar 2027, og at bygningen efter en årrække tilbagekøbes af kommunen, hvor salgsprisen kan fastsættes til mindre end markedsværdien, herunder vederlagsfrit.

Regionen og kommunen vil også kunne aftale, at bygningen – i det konkrete tilfælde servicearealet - ikke overføres til regionen pr. 1. januar 2027, jf. overgangslovens § 141, stk. 2. Regionen og kommunen vil herefter efter reglerne i overgangslovens § 141, stk. 4, kunne indgå en brugsretsaftale om benyttelse af bygningen.  Regionens betaling for brugsretten skal afspejle de udgifter, som kommunen har til den pågældende bygning. Se også besvarelsen af spørgsmål 1.18.

UDVIDET SPØRGSMÅL

Det fremgår af svar på spørgsmål 1.23, at ’Det er på den baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfattelse, at to bygningsdele, der er fysisk forbundet med en lukket, fast gangbro, en mellemgang eller ved at dele en fælles væg, betragtes som én bygning’. Er det korrekt forstået, at det i vurderingen af om der er tale om én bygning alene skal ligges til grund om de to bygningsdele er fysisk forbundet med en lukket, fast gangbro, en mellemgang eller ved at dele en fælles væg? Og det er således uden betydning hvordan enkelte dele af bygningen adgangsbetjenes, fx via separate indgangsdøre, hvorfor den konkrete daglige adgang ikke foregår via et ”lukket areal” men fx via altangange?

SVAR

1. Indledningsvis bemærkes, at afgørende for bedømmelsen af, om en bygning skal overgå til en region, vil være forholdene pr. 25. maj 2025.

Følgende fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1.26:

Følgende fremgår af § 2, stk. 1, i BEK nr. 1708 af 08/12/2025:

”Vurderingen af, om en bygning udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, jf. overgangslovens § 141, stk. 1, sker på grundlag af bygningens anvendelse den 25. maj 2025.”

Ligeledes fremgår det af ”Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen mellem regeringen, KL og Danske Regioner”, at udgangspunktet for overførelsen er ejendommenes anvendelse som anvendt d. 25. maj 2025.

På denne baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det alene er bygningens konkrete faktiske anvendelse den 25. maj 2025, der er bestemmende for, om en bygning er omfattet af overgangslovens § 141, stk. 1. […]”

På denne baggrund vil det efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse være de faktiske forhold ved bygningens indretning den 25. maj 2025, der er bestemmende for, om der er tale om en eller to bygninger.

2. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der den 25. maj 2025 var tale om én eller to bygninger, fremgår følgende af besvarelsen af spørgsmål 1.23:

”Vurderingsstyrelsen har oplyst, at udgangspunktet i BBR er, hvis to bygningsdele er fysisk forbundet med en lukket, fast gangbro, en mellemgang eller ved at dele en fælles væg, betragtes de som udgangspunkt som én bygning, da man kan passere mellem dem uden at forlade et lukket areal.

[…]

Det er på den baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at to bygningsdele, der er fysisk forbundet med en lukket, fast gangbro, en mellemgang eller ved at dele en fælles væg, betragtes som én bygning. Det er som følge af den forskellige praksis i kommunerne uden betydning, hvis bygningsdelene er registreret som selvstændige bygninger i BBR.”

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal supplerende oplyse følgende:

Udgangspunktet for vurderingen af, om to bygningsdele skal betragtes som en bygning eller to bygninger, vil være, om man kan passere mellem bygningsdelene uden at forlade et lukket areal.

Hvis to bygningsdele er fysisk forbundet med en lukket, fast gangbro eller en mellemgang, der er forsynet med en overdækning og vægge til siderne, vil der være tale om én bygning. Hvis to bygningsdele er fysisk forbundet med en mellemgang med en tagmæssig overdækning, men uden vægmæssig afskærmning til siderne, vil der være tale om to bygninger.

Hvis to bygningsdele alene er fysisk forbundet med en mellemgang uden overdækning, vil der ligeledes være tale om to bygningsdele.

Hvis to bygningsdele deler fælles væg, uden at der er i den fælles væg er nogen dør, hvorved man kan passere fra den ene bygningsdel til den anden, vil der være tale om to bygninger, hvis den eneste mulighed for at gå fra den ene bygningsdel til den anden vil være et åbent areal uden overdækning, f.eks. i form af gårdsplads eller altaner, eller en gang uden vægmæssig afskærmning. Er der mulighed for at passere fra den ene bygningsdel til den anden gennem en lukket gang, vil der være tale om én bygning.

Hvis to bygningsdele deler fælles væg, men hvor der i den fælles væg er en dør, hvorved man kan passere mellem bygningsdelene inden for bygningens rumlige afskærmning, vil der være tale om én bygning. Dette gælder, uanset om den fælles dør er forsynet med adgangskoder, der forhindrer fælles passage mellem bygningsdelene.

De nævnte vurderinger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet tjener dog alene som et udgangspunkt for den konkrete vurdering af, om der den 25. maj 2025 var en eller to bygninger.

Uddybende spørgsmål:

”Regionerne og kommunerne er i fuld gang med at formulere de aftalemæssige rammer for sundhedsreformens implementering i form af de lovpligtige delingsaftaler. I den forbindelse er vi stødt på et fortolkningsspørgsmål, som parterne ikke har kunne afklare i forhandlingerne. Det drejer sig om rammerne for leje/brugsretsaftaler, når Regionen ønsker at anvende kommunens lokaler, jf. overgangslovens § 141, stk. 4.

Ministeriet har tidligere offentliggjort et fortolkningsbidrag (FAQ 1.18), hvoraf fremgår, at de almindelige kommunalretlige grundsætninger (kommunalfuldmagten) finder anvendelse, når kommunen overdrager en brugsret til regionen, herunder når der som i vores konkrete tilfælde overdrages en brugsret til enkelte pladser, der udelukkende eller helt overvejende anvendes til varetagelsen af en overført opgave, jf. overgangslovens § 141, stk. 4, 2. pkt. Det fremgår således eksplicit, at kommunen ikke må opnå et provenu ved indgåelse af en leje/brugsretsaftale, ligesom kommunen heller ikke må give en gave. Den 21. maj offentliggjorde ministeriet et nyt fortolkningsbidrag (FAQ 1.28), der af Regionen tolkes som en hjemmel for kommunen til at fravige kommunalfuldmagten, når leje/brugsretsaftalen indgås i medfør af overgangslovens § 141, stk. 4. Egedal Kommune, og andre i Sundhedsråd Københavns Omegn Nord, deler ikke Regionens tolkning, idet formuleringen ikke eksplicit hjemler en fravigelse af kommunalfuldmagten, ligesom der i forarbejderne til loven heller ikke ses intentioner om en sådan hjemmel, og hvor vi især hæfter os ved bemærkningerne til § 141, stk. 6 om værdiansættelsen, hvor der står, at det forudsættes, at kommunen opgør værdien af aktivet, passivet, rettigheden eller forpligtelsen i overensstemmelse med de almindelige regler om saglighed i forvaltningen.

Egedal Kommune skal derfor bede ministeriet oplyse, om fortolkningsbidraget (FAQ 1.28) kan anses for hjemmel til fravigelse af kommunalfuldmagten, når der mellem kommunerne og regionerne indgås leje/brugsretsaftale efter overgangslovens § 141, stk. 4, således at disse aftaler kan indgås på vilkår, der ikke anses som markedskonforme, herunder i forhold til lejestørrelse og uopsigelighed? Under hensyn til tidsfaktoren håber kommunen, at ministeriet vil prioritere en besvarelse, da denne afklaring er helt afgørende for, at vi kan komme i mål med forhandlingerne om en aftale.”

Svar:

I både FAQ 1.18 og 1.28 anføres det, at der ved lejeaftaler efter overgangslovens § 141, stk. 4, skal ske kompensation for overdragelse af brugsretten efter de nærmere regler for kompensation i overgangslovens § 141, stk. 6-8. Det antages, at betalingen for en brugsret/lejeaftale efter overgangslovens § 141, stk. 4, skal afspejle de udgifter, som kommunen har til det pågældende aktiv. I FAQ 1.18 tilføjes det, at tilsvarende gælder lejeaftaler efter overgangslovens § 141, stk. 3.

Det følger således efter ministeriets opfattelse af reglerne om kompensation efter overgangslovens § 141, stk. 6-8, at betalingen for en lejeaftale skal afspejle kommunens udgifter og dermed ikke skal ske til markedspris.

Da kommunalfuldmagten viger for skreven lovgivning, bliver det ikke aktuelt i denne situation at vurdere, hvad der følger af kommunalfuldmagtens regler. Måtte det følge af kommunalfuldmagtens regler, at lejen skal fastsættes som markedsleje, udgør overgangslovens regler en tilstrækkelig hjemmel til fravigelse af kommunalfuldmagtens regler.

Indgås der derimod en lejeaftale uden for delingsaftalen – og er betingelserne herfor opfyldt, jf. FAQ 1.28 – skal lejen ske på markedsvilkår, jf. FAQ 1.28.

I FAQ 1.18 er der tilføjet:

”Der vil efter almindelige kommunalretlige grundsætninger ikke være hjemmel til, at kommunen kan beregne sig en fortjeneste ved overdragelsen, ligesom der heller ikke er hjemmel til, at kommunen giver en gave til regionen ved at sælge til under markedspris.”

Denne sætning skal ikke forstås som, at betalingen for en brugsret/lejen skal fastsættes på markedsvilkår. Hensigten med sætningen har været at tydeliggøre, at det efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse hverken er en kommunal opgave at yde tilskud til andre myndigheder, herunder regionen, eller at opnå fortjeneste ved kommunens virksomhed, dvs. betalingen for brugsretten/lejen skal afspejle de udgifter, som kommunen har til det pågældende aktiv, hverken mere eller mindre.

Princippet om, at betalingen skal dække kommunens udgifter, gælder i øvrigt også, hvis det aftales mellem en region og en kommune, at kommunen på vegne af regionen fra d. 1. januar 2027 skal varetage driften af en opgave, der fra den 1. januar 20027 overføres fra kommunen til regionen, eller hvis en region anmoder en kommune om, at kommunen skal varetage driften af opgaven på vegne af kommunen.  Der henvises til de specielle bemærkninger til § 5, stk. 4, i overgangsloven.

For så vidt angår spørgsmål om opsigelsesvarsler og uopsigelighed henvises til FAQ 2.5, hvor der bl.a. anføres:

”Hvis en kommune overdrager brugsretten til en del af en af bygning, f.eks. aflastningsboliger, vil dette kunne gøres ved, at kommunen udlejer disse til regionen. Der er ikke i overgangsloven eller almenboliglovgivningen regler om varigheden af en sådan lejekontrakt eller om evt. opsigelsesvarsler fra begge parter, men sådanne klausuler vil kunne aftales

Ud fra almindelige kontraktretlige principper vil der dog uden aftale herom være en adgang til ensidigt at opsige et lejemål, der er indgået i medfør af overgangslovens regler, med et rimeligt aftalt varsel. Det lægges i den forbindelse til grund, at erhvervslejeloven ikke finder anvendelse, eftersom overgangslovens § 141, stk. 4, 2. pkt., skal forstås således, at lejeaftaler indgået i henhold til denne bestemmelse er reguleret af overgangslovens regler, jf. erhvervslejelovens § 2. ”

Det følger således af ovenstående, at parterne vil kunne aftale uopsigelighed.

Uddybet spørgsmål:

”En kommune har rejst et spørgsmål vedr. regler for lejefastsættelse i forbindelse med en lejeaftale mellem en kommune og en region.

En kommune forventer at leje et tidligere plejehjem ud til regionen. Der er tale om en bygning, der i mindre udstrækning har været anvendt til de kommende regionale opgaver, dvs. der er tale om en lejeaftale med hjemmel i overgangslovens §141 stk. 3 og 4, og hvor der skal betales omkostningsbestemt leje. Kommunen spørger til, om det indebærer, at der kan opkræves betaling for slid på bygningen (afskrivning).

Der er tale om et plejehjem opført efter serviceloven. Kommunen spørger på den baggrund til, om der i den situation er særlige regler for lejefastsættelsen, jf. bemærkning om lejefastsættelse for plejeboliger opført efter almenboligloven i spørgsmål og svar 1.28.”

Svar:

Ved lejeaftaler efter overgangslovens § 141, stk. 3 og 4, skal der ske kompensation for overdragelse af brugsretten efter § 141, stk. 6-8. Det antages, at betalingen for brugsretten skal afspejle de udgifter, som kommunen har til det pågældende aktiv.

Princippet om, at betalingen skal dække kommunens udgifter, gælder i øvrigt også, hvis det aftales mellem en region og en kommune, at kommunen på vegne af regionen fra d. 1. januar 2027 skal varetage driften af en opgave, der fra den 1. januar 2027 overføres fra kommunen til regionen, eller hvis en region anmoder en kommune om, at kommunen skal varetage driften af opgaven på vegne af kommunen.  Der henvises til de specielle bemærkninger til § 5, stk. 4, i overgangsloven, jf. FAQ 1.34.

Det kan herudover oplyses, at i lejen skal indgå alle de direkte udgifter, der er forbundet med driften af plejehjemmet, og kommunens indirekte udgifter f.eks. andel af fællesudgifter m.v. Lejen skal baseres på en opgørelse af kommunens faktiske udgifter, og der må ikke indgå beregnede omkostninger som f.eks. forrentning og afskrivning, jf. herved kap. 5.4 i VEJ nr. 9192 af 30/01/2026 om indgåelse af horisontale samarbejdsaftaler og om anmodninger i det nære sundhedsvæsen.

Det er uden betydning, hvordan lejen fastsættes for beboerne i plejehjem opført efter serviceloven, herunder at lejen fastsættes som en procentandel af beboerens indtægt, og at beboeren aldrig skal betale mere end boligens driftsomkostninger, jf. §§ 17-19 i BEK nr. 858 af 15/06/2025 om plejehjem og beskyttede boliger.

Der gælder således ikke særlige regler for lejefastsættelse, som det er tilfældet for plejeboliger opført efter almenboligloven, jf. FAQ 1.28.

Se spørgsmål og svar vedrørende overgangsloven og almene ældreboliger i dette notat.

Læs mere om frivillige aftaler om udlejning af almene ældreboliger ejet af kommunen til regionen samt frivillige aftaler om udlejning af almene ældreboliger ejet af en almen boligorganisation til regionen her.

Den varige ændring i anvendelsen til de nye sundheds- og omsorgspladser falder uden for definitionen af en almen bolig (almenboliglovens § 1), og de tidligere ældreboliger vil ikke længere være omfattet af reglerne i almenboligloven. Det vil derfor heller ikke være muligt at modtage støtte og garanti efter almenboligloven, og lånene vil derfor skulle indfries samtidig med overdragelsen af boligerne fra kommunerne til regionerne. UDK vil i henhold til almenboliglovens § 28, stk. 4 og 5, skulle underrettes herom.

Det er låntager, der har ansvar for lånene. Det er derfor kommunen, der skal igangsætte processen vedr. indfrielse i forhold til långiver. I det omfang lånene indfries ved optagelse af nye lån, vil disse lån skulle overdrages til regionerne, jf. overgangslovens § 141, stk. 1.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har drøftet med KommuneKredit, som i henhold til almenboliglovens § 119 formentlig har ydet de fleste af lånene til kommunerne vedrørende almene ældreboliger, hvordan indfrielsen og gældsoverdragelsen rent praktisk bedst kan tilrettelægges.

Da regionerne efter reglerne i overgangsloven vil skulle overtage gælden vedr. de pågældende ejendomme, vil det være mest hensigtsmæssigt, hvis regionerne indfrier de eksisterende lån i de almene ældreboliger i stedet for kommunerne, således at regionerne bl.a. får mulighed for at aftale lånevilkårene med långiver. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil på den baggrund overveje at give regionerne dispensation i henhold til den regionale lånebekendtgørelses § 16, stk. 1, til at kunne optage sådanne lån.

KommuneKredit har oplyst, at en sådan proces kan igangsættes på følgende måde:

 Hvis der er lån vedrørende almene ældreboliger, der ikke er optaget i KommuneKredit, gælder det, at disse lån også skal indfries. Det anbefales at søge samme model anvendt som beskrevet ovenfor, dvs. det er regionen, der indfrier eksisterende lån gennem optagelse af nye lån.

Et lejemål, som en kommune har indgået med en almen boligorganisation, er både en rettighed og en pligt, da lejeren har ret til i en afgrænset periode at benytte de lejede lokaler/boliger/pladser, men har samtidig en pligt til f.eks. at betale husleje. Det fremgår specifikt af lejekontrakten, hvad lejemålet omfatter. Lejemålet kan omfatte flere lokaler/boliger/pladser.

Ved vurderingen af, om et lejemål med en almen boligorganisation er omfattet af overgangslovens § 141, stk. 1, er det anvendelsen af det samlede antal pladser i bygningen omfattet af lejemålet, der skal lægges til grund, dvs. om det samlede antal pladser i bygningen inden for lejemålet udelukkende eller helt overvejende benyttes til opgaver, der overføres til regionen pr. 1. januar 2027. Har en kommune fx indgået en lejekontrakt med en almen boligorganisation om 10 pladser i en given bygning, skal det vurderes samlet for de 10 pladser, om de 10 pladser udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave. Hver plads skal ikke vurderes for sig.

Har kommunen indgået et lejemål med den del af kommunens forvaltning, der administrerer de kommunale almene boliger, henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.2., pkt. 1.

Kommunen og regionen kan efter overgangslovens § 141, stk. 4, 2. pkt., indgå frivillige lejeaftaler, der i givet fald indgår som en del af delingsaftalen mellem kommunen og regionen. I dette tilfælde vil der være tale om en lejeaftale/brugsret til en del af et aktiv, hvor den pågældende del af aktivet udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, f.eks. nogle ældreboliger, som anvendes som aflastningsboliger og som indgår i en bygning, der ikke skal overføres efter overgangslovens § 141, stk. 1. Det ligger i sagens natur, at kommunen ikke har pligt til at indgå i en sådan aftale, ligesom regionen ikke har krav på, at der etableres en sådan aftale.

Hvis en kommune overdrager brugsretten til en del af en af bygning, f.eks. aflastningsboliger, vil dette kunne gøres ved, at kommunen udlejer disse til regionen. Der er ikke i overgangsloven eller almenboliglovgivningen regler om varigheden af en sådan lejekontrakt eller om evt. opsigelsesvarsler fra begge parter, men sådanne klausuler vil kunne aftales.

Ud fra almindelige kontraktretlige principper vil der dog uden aftale herom være en adgang til ensidigt at opsige et lejemål, der er indgået i medfør af overgangslovens regler, med et rimeligt aftalt varsel. Det lægges i den forbindelse til grund, at erhvervslejeloven ikke finder anvendelse, eftersom overgangslovens § 141, stk. 4, 2. pkt., skal forstås således, at lejeaftaler indgået i henhold til denne bestemmelse er reguleret af overgangslovens regler, jf. erhvervslejelovens § 2.   

Indgås lejeaftalen uden for overgangsloven, vil spørgsmålet om lejemålets opsigelse afhænge af erhvervslejelovens, lejelovens eller almenlejelovens regler herom, afhængig af, hvilket regelsæt det pågældende lejemål er omfattet af. Erhvervslejeloven giver generelt kun adgang til opsigelse, hvis der er en gyldig opsigelsesgrund, jf. erhvervslejelovens § 61.

I tilfældet med aflastningsboliger gælder det, når regionen ikke længere vil bruge boligerne, så skal de anvendes som almene ældreboliger, som kommunen har anvisningsret til med tilhørende pligt til at betale tomgangsleje. Det gælder både for kommunalt ejede ældreboliger og ved en lejekontrakt med en almen boligorganisation om benyttelse af aflastningsboliger. Se besvarelsen af spørgsmål 2.1, se notatets pkt. 1.1, side 6 nederst.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 2.2.

Det følger af § 4, stk. 1, i overgangsbekendtgørelsen (BEK nr. 1708 af 08/12/2025), at løsøre betragtes som selvstændige aktiver ved vurderingen af, om et aktiv udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, jf. overgangslovens § 141, stk. 1.

Løsøre, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, vil derfor skulle overføres fra kommunen til regionen, idet dog løsøre med en værdi på under 25.000 kr. ikke overføres, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Om løsøre herudover skal følge med til regionen, beror på en frivillig aftale mellem kommune og region efter overgangslovens § 141, stk. 3 og 4. Det kan også aftales mellem kommune og region, at opgavehenførbart løsøre ikke følger med, jf. overgangslovens § 141, stk. 2.

I tilfælde af opsigelse eller ophør af en frivillig lejeaftale, som regionen har indgået med kommunen, uden at der herved tilbageføres nogen opgave mellem region og kommune, er regionen berettiget til at beholde det løsøre, som ved indgåelsen af lejeaftalen overgik til regionen, fordi det pågældende løsøre udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, jf. sundhedslovens § 118 d, stk. 1, og overgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2. Regionen er berettiget til at beholde løsøret, fordi opgaven fortsat ligger hos regionen. Regionen er ligeledes berettiget til at beholde det løsøre, som regionen har suppleret med i løbet af lejeperioden med henblik på at løse den til regionen overførte opgave.

Tilbageføres der i forbindelse med opsigelse eller ophør af en frivillig lejeaftale, som regionen har indgået med kommunen, opgaver fra regionen til kommunen, fx fordi der indgås en aftale med kommunen om driften af en regional opgave, er kommunen berettiget til at få overført de aktiver, passiver, rettigheder og pligter, dvs. også løsøre, som det i forbindelse med aftalen aftales skal overgå til kommunen. Kommunen er endvidere berettiget til at få overført de ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til den opgave, der tilbageføres til kommunen. Kommunen og regionen kan ikke aftale, at ikke-opgavehenførbare ansatte skal overføres til kommunen. Der er nemlig ikke i bekendtgørelse nr. 1800 af 29. december 2025 regler om, at kommunen skal overtage andet end opgavehenførbare ansatte, jf. nærmere denne bekendtgørelses § 3.

Regionen overtager på ny opgavehenførbare aktiver, passiver, rettigheder og pligter fra kommunen under to betingelser:

For det første skal en af følgende tre situationer foreligge: En horisontal samarbejdsaftale efter sundhedslovens § 118 d, stk. 1, opsiges eller udløber. En kontrakt efter overgangslovens § 5, stk. 2, ophører eller udløber. En anmodning efter overgangslovens § 5, stk. 3, ophører eller udløber.

For det andet skal der samtidig med opsigelsen eller ophøret overføres en opgave fra kommunen til regionen, fx fordi kommunen ikke længere skal varetage driften af en opgave på regionens vegne.

Under disse to betingelser overtager regionen på tidspunktet for virkningen af opsigelsen eller ophøret de aktiver, passiver, rettigheder og pligter, som udelukkende eller helt overvejende er knyttet til den overførte opgave, jf. § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1800 af 29. december 2025. Dette gælder også løsøre, som udelukkende eller helt overvejende er knyttet til den overførte opgave. 

Dette gælder dog ikke, hvis regionen og kommunen, fx i lejekontrakten eller i forbindelse med selve opsigelsen eller ophøret, har indgået aftale om ikke at overføre det pågældende løsøre m.v., jf. § 8, stk. 2, i samme bekendtgørelse.

Regionen overtager under de nævnte to betingelser også på tidspunktet for virkningen af opsigelsen eller ophøret de ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave, jf. § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1800 af 29. december 2025. Regionen overtager dog ikke ansatte, som kommunen og regionen har indgået aftale om ikke at overføre, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1800 af 29. december 2025.

Uddybet spørgsmål:

”Varde Kommune har en ejendom hvorpå der både er almene ældreboliger, botilbud og andre aktiviteter.

I forbindelse med overdragelse af ejendommen, er vi i tvivl om samspillet mellem almenboligloven og overgangsloven.

I forhold til overdragelse af almene ældreboliger, har vi forstået, at almenboligloven går forud for overgangsloven, man at almenboliglovens § 27 ikke finder anvendelse idet der er tale om kommunalt ejede almene ældreboliger jf. almenboliglovens § 30, og dermed er der ingen bestemmelser i almenboligloven angående værdifastsættelse af almene ældreboliger ejet af kommune.

Almene ældreboliger er økonomisk set et ”lukket system” hvor lejerne afholder alle udgifter til ejendommen over lejen. Kommune afholder dermed som udgangspunkt ikke udgifter til de almene boliger.

Kan værdifastsættelse af kommunens almene ældreboliger ske til indestående belåning, i forbindelse med overdragelse til regionen, eller er vi forpligtet til at fastsætte en samlet værdi af hele ejendommen (inkl. den del af ejendom hvor der drives botilbud osv.) jf. overgangslovens § 141 stk. 6 og 7, og så er det op til regionen at holde de almene ældreboligers økonomi adskilt fra den øvrige ejendom?”

Svar:

Varde Kommune ønsker, efter hvad ministeriet har fået oplyst, at indgå en frivillig aftale efter overgangslovens 141, stk. 3, om overdragelse af dele af en ejendom indeholdende tilbud om rehabilitering på specialiseret niveau og genoptræning på avanceret niveau, der efter sundhedslovens § 139 b overgår til regionerne pr. 1.1.2027, samt tilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 og botilbudslignende tilbud efter almenboliglovens § 105 (almene ældreboliger) til Region Syddanmark.

Ejendommen er ikke, efter hvad ministeriet har fået oplyst, omfattet af overgangslovens § 141, stk. 1, da de overførte opgaver, der er omfattet af sundhedsreformen, udgør en mindre del af den samlede opgavevaretagelse i ejendommen. 

Økonomi- og Indenrigsministeriet kan på ny bekræfte, hvad ministeriet den 29. januar 2026 har oplyst over for Varde Kommune, at overdragelsen kan finde sted som en frivillig aftale efter overgangslovens § 141, stk. 3, som en del af delingsaftalen, da overdragelsen af udøvelsen af de anførte opgaver fra kommunen til regionen sker efter henholdsvis sundhedsloven og § 5 i serviceloven. Det blev samtidig oplyst, at kompensationen i så fald ske efter overgangslovens § 141, stk. 6 eller 7. Bestemmelsen indebærer, at kompensationen skal opgøres som forskellen mellem værdien af aktiverne og passiverne, der er knyttet til det overførte tilbud.

Varde Kommune forespørger, om værdiansættelsen af den del af det samlede tilbud, der udgøres af kommunens almene ældreboliger kan ske til indestående belåning, mens den øvrige del, der overdrages kan ske i overensstemmelse med overgangslovens § 141 stk. 6 og 7, eller om værdiansættelsen for hele det overdragne tilbud skal ske i overensstemmelse med overgangslovens § 141, stk. 6 og 7.

Børne-, Ældre og Boligministeriet har oplyst, at almenboligloven ikke regulerer overdragelsesprisen af almene ældreboliger, der overdrages fra en kommune til en region.

Økonomi- og Indenrigsministeriet kan på den baggrund oplyse, at værdiansættelsen for hele det overdragne tilbud, herunder den del, der udgøres af kommunens almene ældreboliger, skal ske i overensstemmelse med reglerne i overgangslovens § 141, stk. 6 og 7. Dette indebærer, at regionen for hele det overdragne tilbud vil skulle kompensere kommunen for differencen mellem de overdragne aktiver og passiver.

Børne-, Ældre- og Boligministeriet har oplyst, at i det omfang kompensationen, som regionen skal betale til kommunen, ikke svarer til indestående belåning, ændrer det ikke på, at det såkaldte balancelejeprincip fortsat gælder. Efter almenboliglovens §§ 45 og 49 skal den samlede leje fastsættes så den dækker udgifterne forbundet med driften af boligerne, herunder til forskrevne bidrag og hensættelser. Bidrag dækker blandt andet beboerbetalingen vedr. boligernes oprindelige finansiering, jf. almenboliglovens § 129 og ydelser på eventuelle lån til forbedring af boligerne.  Den kompensation, som regionen skal betale kommunen, har ingen betydning for den fastsatte husleje i de almene ældreboliger, der overdrages til regionen. 

Opmærksomheden henledes endvidere på, at det fremgår af almenboliglovens § 28, stk. 4 og 5, at kommunen skal indberette afhændelsen af boligerne til Udbetaling Danmark, og Udbetaling Danmark afgør, hvorvidt lån med ydelsesstøtte og garantier med hjemmel i almenboligloven kan opretholdes, herunder om der skal ske ekstraordinært afdrag på støttede lån, jf. ministeriets svar af 22. januar 2026.

Uddybet spørgsmål:

”En kommune skal jf. §141, stk. 1 overdrage et antal lejekontrakter til regionen. Lejekontrakterne er indgået med et alment boligselskab. Der er tale om 18 boliger med tilhørende servicearealer. Aftalegrundlaget mellem kommune og boligselskab består i 19 lejekontrakter, heraf 18 vedr. boligerne (en for hver bolig) og én vedrørende servicearealerne. Der er i de nuværende lejekontrakter mellem kommunen og boligselskabet tale om forskellige opsigelsesvarsler i hhv. kontrakterne vedr. boligerne og vedr. servicearealet. Har det betydning for, hvilke opsigelsesvarsler der skal gælde for regionen og boligselskabet, når lejekontrakterne overdrages – dvs. er det de eksisterende lejekontrakter, der overdrages uden ændringer eller er der mulighed for, at regionen og det almene boligselskab kan aftale noget andet? Og hvordan skal regionen og kommunen forholde sig til anvendelse af servicearealerne, som er reguleret i én kontrakt, mens boligerne er reguleret i flere selvstændige kontrakter (én for hver bolig)? Adgang til servicearealerne er en forudsætning for at kunne anvende boligerne som sundheds- og omsorgspladser/plejeboliger.   

Da henvisningsretten til lejemålene falder tilbage til kommunen ved opsigelse, jf. reglerne i almenboliglovens § 56, vil kommunen kunne stå i den situation, at der genetableres en henvisningsret til boliger, hvortil der ikke lejes servicearealer. Hvis regionen i delingsaftalen indgår aftale med kommunen om, at lejekontrakter kun må opsiges samlet, og til ophør samme tid, forpligter regionen sig udover de forpligtelser, der fremgår af de overdragne lejekontrakter. Kan regionen det jf. § 141? Hvis ja, er regionen forpligtet til at acceptere sådanne aftalevilkår, hvis kommunen stiller krav herom?

Skal et lejemål vedr. et plejehjem ses som et samlet hele, da boliger og servicearealer udgør en funktionel enhed, eller må lejemål på servicearealer og boliger ses som adskilte, hvis der ligger forskellige lejekontrakter på servicearealer og boliger?”

Svar:

Ministeriet lægger til grund, at det, der i henhold til overgangslovens § 141, stk. 1, skal overdrages til regionen, er 19 lejekontrakter mellem kommunen og det almene boligselskab, dels 18 lejekontrakter på almene boliger, dels én lejekontrakt på et serviceareal knyttet til de nævnte boliger.

Ministeriet lægger til grund, at der er tale om 19 særskilte lejekontrakter.

Ministeriet lægger til grund, at der til lejekontrakterne vedr. de almene boliger er knyttet et opsigelsesvarsel på tre måneder, og at der til lejekontrakten vedr. servicearealet er knyttet et vilkår om uopsigelighed frem til 2031.

Når en lejekontrakt overdrages til regionen i henhold til overgangslovens § 141, stk. 1, overdrages lejekontrakten på de gældende vilkår, der er aftalt mellem kommunen og det almene boligselskab. Det betyder, at regionen overtager de allerede aftalte opsigelsesvilkår, og at regionen overtager retten til at udnytte den ret til opsigelse, der er fastsat i den oprindelige lejekontrakt.

Når der i lejekontrakterne vedr. de almene boliger er aftalt et forskelligt opsigelsesvarsel i forhold til lejekontrakten vedr. servicearealet, overtager regionen i henhold til overgangslovens § 141, stk. 1, de forskellige opsigelsesvarsler, som er fastsat i de oprindelige lejekontrakter.

Der kan ikke ud af overgangsloven indfortolkes en begrænsning i regionens dispositionsret over de aktiver, passiver og rettigheder og pligter, der overdrages til regionen efter overgangslovens § 141, stk. 1.

Der kan ikke ud af overgangsloven, når lejekontrakterne overdrages til regionen i henhold til overgangslovens § 141, stk. 1, indfortolkes en forpligtelse til, at regionen opsiger samtlige 19 lejemål på samme tidspunkt.

Endvidere har Børne-, Ældre- og Boligministeriet oplyst, at der ikke af almenboligloven kan udledes en forpligtelse til, at de 19 lejekontrakter hænger sammen og kun kan opsiges samlet.

Kommunen og regionen kan efter overgangslovens § 141, stk. 3, indgå aftale om, at lejekontrakterne overdrages til regionen på bestemte vilkår. Det kunne fx være et vilkår om, at lejekontrakterne i forhold til kommunen kun må opsiges samlet, og først kan opsiges efter en bestemt periode. Der vil også være mulighed for at aftale fælles anvendelse af servicearealet i tilfælde af opsigelse af nogle af lejekontrakterne.

Der er ikke i overgangsloven noget til hinder for, at regionen ved aftale påtager sig disse vilkår. Der påhviler ikke efter overgangslovens bestemmelser nogen pligt til at indgå en aftale på disse vilkår.

Det er regionen, der træffer afgørelse om væsentlige stillingsændringer. Dette gælder fra det tidspunkt, hvor regionen og kommunen har indgået en delingsaftale eller Delingsrådet har truffet beslutning om, at den ansatte skal overføres til regionen. Regionen kan dog bede kommunen om at videreformidle afgørelsen til den ansatte og den ansattes repræsentanter, da kommunen frem til 1. januar 2027 er den formelle arbejdsgiver.

Et eksempel kan være, at regionen beslutter, at en medarbejder fremover skal have arbejdsplads et andet sted, fx på regionsgården.

Det må afgøres efter almindelige ansættelsesretlige principper, om den ansatte er forpligtet til at tåle en væsentlig stillingsændring.

Ja. Hvis tidsfristerne tillader det, skal kommunen sende medarbejderen den del af aftaleudkastet til delingsaftalen, der handler om overførslen. Hvis medarbejderens ønsker ikke bliver fuldt opfyldt, skal kommunen også dele de væsentlige oplysninger, som ligger til grund for beslutningen, og som medarbejderen ikke allerede kender.

Medarbejderen får mulighed for at udtale sig inden for en frist, som kommunen kan fastsætte. Høringspligten gælder kun for de medarbejdere, som kommunen foreslår at overføre, og medarbejderen kan både kommentere på selve udvælgelsen og på de faktiske oplysninger bag beslutningen.

Se overgangslovens § 156, stk. 2.

Har regionen og kommunen indgået en delingsaftale eller har Delingsrådet truffet beslutning om, at den ansatte skal overføres til regionen, skal kommunen skriftligt orientere den ansatte om overførslen, jf. overgangslovens § 156, stk. 8. Den ansatte har ret til at få en skriftlig begrundelse fra regionen, hvis den ansatte beder om en begrundelse inden 14 dage efter, at den ansatte har modtaget den skriftlige orientering, jf. overgangslovens § 156, stk. 10. Den ansatte har ret til partsaktindsigt, når den ansatte har modtaget den skriftlige orientering, jf. overgangslovens § 156, stk. 11.

Overgangen af en række sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne vil ske inden for rammerne af overgangslovens kapitel 10, herunder § 145. Det indebærer bl.a., at regionerne fra kommunerne overtager de rettigheder og forpligtelser som vedrører de ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af de overførte opgaver.

På baggrund af de anførte databeskyttelsesretlige regler i boks 1 er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at overgang af disse medarbejdere fra kommuner til regioner vil ske som led i en succession, hvor regionerne pr. 1. januar 2027 vil indtræde i det retsforhold, som indtil 1. januar 2027 eksisterer mellem de ansatte, som i dag varetager de omhandlede sundhedsopgaver i kommunerne.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at dette betyder, at overladelse af personalemapper med personoplysninger vedr. de medarbejdere, som overflyttes fra kommunerne til regionerne ikke kan anses for en videregivelse i databeskyttelsesforordningens – og lovens forstand, og at overladelse af personalemapperne derfor ikke vil kræve et behandlingsgrundlag.

Det er herudover ministeriets opfattelse, at kommunerne, inden overladelse af personalemapperne til regionerne sker, skal sikre sig, at behandlingen af personoplysninger i personalemapperne er i overensstemmelse med behandlingsreglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 5 – 9, og databeskyttelseslovens § 12, herunder at oplysningerne korrekte, ajourførte og relevante.

I henhold til overgangslovens § 138 skal kommunerne give de tre fortsættende regioner og den nye region for Region Østdanmark den bistand, som regionsrådene måtte bede om vedr. forberedelsen af varetagelsen af de opgaver, der den 1.1.2027 overføres fra kommunen til regionen. Den bistand, regionerne vil kunne bede om, består bl.a. i at tilvejebringe og meddele de oplysninger og udlevere de dokumenter, som regionerne måtte bede om.

Også fortrolige og personfølsomme oplysninger og dokumenter vil kunne være omfattet af § 138, jf. bemærkningerne til bestemmelsen. Anmoder regionerne om at modtage bestemte oplysninger og dokumenter, vil kommunernes videregivelse være nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler kommunen og derfor være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

Regionerne har et sagligt behov for at modtage disse lønoplysninger forud for den 1. januar 2027 for at forberede modtagelsen af de nye ansatte. Regionerne vil dog kun kunne forlange at modtage oplysninger af den art, som regionerne har brug for at få medarbejderne indplaceret i lønsystemerne etc., og regionerne vil kun kunne forlange oplysningerne i det tidsrum forud for den 1. januar 2027, som er nødvendigt for, at regionerne kan få medarbejderne korrekt indplaceret. Det er regionens ansvar at vurdere, om disse betingelser er opfyldt.

Bemærkningerne til § 156, stk. 1, peger på, at orienteringen vil skulle ske i overensstemmelse med de aftaler der gælder for inddragelse af de ansattes repræsentanter. MED-udvalgene, samarbejdsudvalg m.v. vil kunne være et relevant forum for denne orientering.

Spørgsmålet om evt. kompensation for optjent, ikke afholdt ferie for de medarbejdere der overgår, er blevet drøftet mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL i forbindelse med bekendtgørelse om overgang til en ny sundhedsstruktur. Det endelige resultat er blevet, at kommunerne i overensstemmelse med de almindelige principper for opgaveflytning, ikke skal kompensere regionerne for optjent, ikke afholdt ferie. Der henvises til § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte fra kommuner til regioner.

Spørgsmålet har været drøftet mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL i forbindelse med bekendtgørelse om overgang til en ny sundhedsstruktur. Det vil indgå i bekendtgørelsen, at kommunen, medmindre andet aftales, skal kompensere regionen for alle udgifter, der er kendte den 1.1. 2027. Krav, der først kommer til kendskab eller fastslås efter den 1.1.2027, bæres af regionen, medmindre kommunen kendte eller burde have kendt til kravet den 1.1.2027. Undtagelsen i sidste sætning har alene betydning i den situation, hvor der foreligger bevidst unddragelse af oplysninger i forhold til delingsaftalen. Der henvises til § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte fra kommuner til regioner.

Det fremgår af overgangslovens § 142, stk. 1, at ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, skal overføres fra kommunen til regionen. Det kan dog efter lovens § 142, stk. 2, aftales ikke at overføre sådanne ansatte, hvis der er enighed mellem regionen og kommunen herom.

Det følger af endvidere lovens § 142, stk. 4, at ansatte i en kommune, der ikke udelukkende eller helt overvejende er knyttet til kommunens varetagelse af en overført opgave, ikke overføres som følge af opgaveafgivelsen. Bestemmelsen indebærer, at aftaler mellem en kommune og en region om overførsel af sådanne ikke-opgavehenførbare ansatte ikke lovligt vil kunne indgås og ikke vil have nogen virkning.

Det betyder, at overførsel af ikke-opgavehenførbare ansatte ikke kan indgå i delingsprocessen. Det gælder, uanset om de ansatte selv ønsker at blive overført.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på kommunens almindelige ledelsesret til at omfordele opgaverne mellem kommunens medarbejdere med henblik på, at medarbejdere kan blive omfattet af overgangsloven og dermed også af virksomhedsoverdragelsesloven. Regionen vil kunne gå i dialog med kommunen om dette spørgsmål.

Den faglige voldgift

Der er i arbejdsretten den 4. februar 2026 (sag nr. 2025-795) truffet en principafgørelse (deltidskendelsen), der betyder, at deltidsansatte kan have ret til at kræve efterbetaling af overtidstillæg, hvis de har udført arbejde, der ligger ud over deres individuelle arbejdstidsnorm.

Bestemmelsen

Den relevante bestemmelse i § 1 i bekendtgørelse nr. 1708 af 8. december 2025 om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder og pligter fra en kommune til en region lyder således:

”§ 1. Overførslen efter overgangslovens § 141, stk. 1 og 2, af aktiver, passiver, rettigheder og pligter fra den kommune, hvorfra der overføres opgaver, til den region, hvortil opgaverne overføres, sker uden kompensation.

Stk. 2. Kommunen skal, medmindre andet aftales, kompensere regionen for alle udgifter, der er kendte den 1. januar 2027. Krav, der først kommer til kendskab eller fastslås efter den 1. januar 2027, bæres af regionen, medmindre kommunen kendte eller burde have kendt til kravet den 1. januar 2027.”

Vurdering

Kommunen skal ifølge § 1, stk. 2 – der er en undtagelse til hovedreglen i overgangsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 - for det første kompensere regionen for alle udgifter, der er kendte den 1. januar 2027, jf. 1. pkt. Denne regel gælder efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse kun krav, der inden den 1. januar 2027 er kommet til kendskab og inden den 1. januar 2027 er fastslået, jf. bestemmelsens 2. pkt. modsætningsvis.

For det andet skal kommunen, hvis kravet først kommer til kendskab eller fastslås efter den 1. januar 2027, bære udgifterne, hvis kommunen kendte eller burde have kendt til kravet den 1. januar 2027. Ordet ”kravet” må i 2. led efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse forstås som det fastslåede krav, jf. 1. led ”kravet først … fastslås efter den 1. januar 2027”.

I denne sag afsagde den faglige voldgift (med tre højesteretsdommere) kendelsen den 04-02-2026.

 1) Er kravet omfattet af 1. pkt.?

1.1 Grundlaget for kravet er kommet til kendskab inden den 1. januar 2027, eftersom kendelsen blev afsagt 04-02-2026 (kommunerne kan ikke påberåbe sig manglende kendskab til kendelsen, idet de som offentlige myndigheder har pligt til at holde sig ajour med praksis).

1.2 Er selve kravet (kravets eksistens) kommet til kendskab inden den 1. januar 2027?

Fagforbund har allerede rejst kravet for visse navngivne personer, så for disse personer er kravet kommet til kendskab. For øvrige deltidsansatte vil denne betingelse være opfyldt, for så vidt angår yderligere navngivne personer, der rejser kravet i 2026.

1.3 Er kravet fastslået inden den 1. januar 2027, og er udgiften kendt inden den 1. januar 2027?

Denne betingelse er opfyldt, hvis kravet kan opgøres i kr. og øre inden den 1. januar 2027. Kravene er pt. anmeldt uden beløbsstørrelse, efter det oplyste efter aftale med KL og RLTN. Ifølge OK-26 skal parterne aftale en proces for håndtering af efterbetalingskrav. Danske Regioner har oplyst, at der ikke kommer nogen aftale mellem parterne. KL og Danske Regioner har som følge heraf meddelt kommuner henholdsvis regioner, at de ikke skal afvente, men gå i gang med udbetaling af kravene. Det afhænger dog indledningsvis af en teknisk afklaring af, hvad der kan fremskaffes af data mv., før enkeltkravene kan opgøres og udbetales.

2) Er kravet omfattet af 2. pkt.?

2.1. 2. pkt. bliver relevant, hvis kravet først kommer til kendskab eller fastslås efter den 1. januar 2027. Første led kunne blive relevant, hvis der er navngivne deltidsansatte, der først efter den 1. januar 2027 rejser krav. Andet led kunne blive relevant, hvis kravet for de deltidsansatte, der har rejst kravet i 2026, ikke har fået det opgjort endnu.

2.2. Kendte eller burde kommunen have kendt til kravet, altså det fastslåede krav, den 1. januar 2027?

Som drøftet med KL og Danske Regioner gælder følgende:

De offentlige arbejdsgivere har inden for visse grænser selv pligt til 1) selvstændigt at fremsøge og sagsbehandle krav baseret på tidligere, ulovlig lovfortolkning og 2) at gøre medarbejdere opmærksomme på, at de kan have et krav, og at de kan gøre et eventuelt krav gældende over for kommunen. Inden for rammerne af denne pligt kender eller burde kommunen kende til krav inden den 1. januar 2027. Derudover kender eller burde kommunen kende til krav, som medarbejdere inden den 1. januar 2027 har dokumenteret eller sandsynliggjort over for kommunen, medmindre der er konkrete saglige grunde til, at et krav ikke er sagsbehandlet.

Det er tvivlsomt, om denne betingelse er opfyldt, for så vidt angår den første gruppe (navngivne deltidsansatte, der først rejser krav efter den 1. januar 2027), som ikke er omfattet af den ovenfor beskrevne undersøgelsespligt.

 Betingelsen kan endvidere være opfyldt, for så vidt angår den anden gruppe (navngivne deltidsansatte, der har rejst kravet før den 1. januar 2027, men ikke har fået kravet opgjort endnu). I denne situation kan kommunen have en ”burde”-viden om, at der bliver fastslået et krav. Dette vil afhænge af, om kommunen loyalt medvirker til processen for håndtering af efterbetalingskrav, og om der er en saglig grund til, at efterbetalingskravet ikke er blevet opgjort inden den 1. januar 2027.

Et efterbetalingskrav vil afhænge af blandt andet tre ting: 1) opgørelsen af merarbejdet 2) ansættelsesmyndighedens vurdering af, om denne opgørelse er korrekt, og 3) timesatsen pr. overarbejdstime.

Kommunen bør med den fornødne hurtighed håndtere pkt. 2 og 3, særligt hvis den selv kan fremskaffe de fornødne oplysninger, forud for den 1. januar 2027.

Konklusion

Kommunen skal dække kravet, hvis:

• Kommunen kender eller burde kende til krav inden den 1. januar 2027 inden for rammerne af den ovenfor beskrevne undersøgelsespligt.
• Kommunen kender eller burde kende til krav, som medarbejdere inden den 1. januar 2027 har dokumenteret eller sandsynliggjort over for kommunen, medmindre der er konkrete saglige grunde til, at et krav ikke er sagsbehandlet.

Uddybet spørgsmål:

”Det har tidligere været drøftet, om og hvordan der skulle afregnes for feriepenge mellem kommuner og regioner i forbindelse med Sundhedsreformen. Konklusionen var, at kommunerne ikke skal kompensere regionerne for optjente feriepenge. Som jeg forstår det ud fra den begrundelse, at kommunen ikke over for medarbejderne kan frigøre sig for feriepengene, som er bestemt til anvendelse i 2027. Efter hvad jeg har fået oplyst, så drøftede man ikke dengang de indefrosne feriepenge, som er et resultat af ændringen af ferieloven, hvor man gik over til samtidighedsferie. Disse penge kan kommunen efter Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler vælge at indbetale til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, som netop er sat i verden til forvaltning af disse midler. Kommunen kan også vælge at udskyde betalingen.

Vi har nu fået oplyst, at i et udkast til en delingsaftale fra en kommune er dette krav opført som et passiv på ca. 3 mio. kr., da kommunen har valgt ikke at betale til fonden. Vi må gå ud fra, at der også i andre kommuner kan være tale om store passiver.

Vi har drøftet spørgsmålet om betaling af krav på flere møder i departementet. I har i den forbindelse blandt andet tilkendegivet, at det er en skillelinje, om et krav var opgjort økonomisk i kr. og øre, hvormed kommunen skal betale, hvis det er tilfældet. Det mener vi så også gør sig gældende her. I har også nævnt, at det er afgørende, om kommunen kan frigøre sig fra kravet ved betaling. Ud fra dette og øvrige drøftelser i ISM og jeres fortolkninger af regelgrundlaget for Sundhedsreformen lægger vi til grund, at kommunen skal betale dette krav eller kompensere regionen, da kommunen kan vælge at indfri det på nuværende tidspunkt.

Er I enige i dette?”

Svar: 

Det fremgår af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1708 af 8. december 2025 om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder og pligter fra en kommune til en region (overgangsbekendtgørelsen), at kommunen, medmindre andet aftales, skal kompensere regionen for alle udgifter, der er kendte den 1. januar 2027. Krav, der først kommer til kendskab eller fastslås efter den 1. januar 2027, bæres af regionen, medmindre kommunen kendte eller burde have kendt til kravet den 1. januar 2027.

I forbindelse med besvarelsen af FAQ 3.9, anføres det blandt andet, at § 1, stk. 2, 1. pkt., efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse alene gælder krav, der inden den 1. januar 2027 er kommet til kendskab og inden den 1. januar 2027 er fastslået, jf. herved § 1, stk. 2, 2. pkt. Det anføres videre, at denne betingelse er opfyldt, hvis kravet kan opgøres i kr. og øre inden den 1. januar 2027. Det har imidlertid i den konkrete sag om deltidskendelsen været lagt til grund, at beløbet var forfaldent til betaling umiddelbart på det tidspunkt eller relativt kort tid efter, hvor kravet både er blevet kendt og fastslået.

Det kan således ikke sluttes ud fra denne sag, at det er en tilstrækkelig betingelse, at kravet kan opgøres beløbsmæssigt, og at kommunen kan frigøre sig fra kravet ved betaling, for at det kan gøres gældende, at kommunen er forpligtiget til at betale. Det forudsættes endvidere, at beløbet endvidere vil skulle være forfaldent til betaling senest d. 31. december 2026 eller umiddelbart derefter i supplementsperioden, før end kommunen vil være forpligtiget til at betale beløbet.

Det er på den baggrund Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det forhold, at en kommune kan opgøre det skyldige beløb vedrørende indefrosne feriepenge, og at kommunen har mulighed for at frigøre sig fra forpligtelsen ved at indbetale til Lønmodtagernes Feriemidler, ikke er en tilstrækkelig betingelse til, at det skyldige beløb af omfattet af § 1, stk. 2, 1. pkt., i overgangsbekendtgørelsen, og at kommunen dermed skal betale beløbet. Det vil alene være tilfældet, hvis beløbet også er forfaldent til betaling senest d. 31. december 2026 eller umiddelbart derefter i supplementsperioden, hvilket ikke er tilfældet for så vidt angår indefrosne feriepenge.

Indefrosne feriepenge skal derfor betragtes som et kommunalt passiv, der i den udstrækning, de knytter sig til de medarbejdere, der overgår til regionen, som et passiv, der knytter sig til opgaven. Dermed vil det skulle overgå til regionen, jf. overgangslovens § 141, stk. 1. I henhold til § 1, stk. 1, i overgangsbekendtgørelsen sker dette uden kompensation.

Dette er endvidere i overensstemmelse med, at det i forbindelse med høringen over overgangsbekendtgørelsen blev fastlagt, at optjent, ikke afholdt ferie for overførte medarbejdere, betragtes som et passiv, der overføres til regionerne uden kompensation, jf. overgangsbekendtgørelsens § 1, stk. 1. Her gælder ligesom vedrørende indefrosne feriepenge, at det skyldige beløb er kendt og opgjort, men beløbet er ikke forfaldent til betaling.

Udvidet spørgsmål:

”I lyset af afklaring af, at indefrosne feriepenge skal opgøres som et passiv og overgå fra kommuner til regioner, er der opstået udfordringer med rettidigt at nå at opgøre passiverne for de enkelte medarbejdere, der overflyttes. Der er tale om en passivpost pr. medarbejder, som skal trækkes i et system og evt. også indeksreguleres. Det kan indebære en større gennemgang i kommunen, hvilket kan være vanskeligt at nå frem mod indgåelse af delingsaftalerne senest d. 1/7, idet der også er indlagt tid til godkendelser af aftalerne inden for denne tidsfrist. Vil det være muligt, at parterne i delingsaftalen skriver, at der eksisterer et passiv vedr. indefrosne feriepenge, som regionen skal overtage uden kompensation, og at den endelige opgørelse af beløbene først følger efter indgåelse af aftalen, fx ifm. efterreguleringen?

Det diskuteres ikke, hvorvidt passivet skal opgøres og overgå fra kommunen til regionen uden kompensation. Der er således ikke tvivl om regelgrundlaget, men de praktiske muligheder for at håndtere denne opgørelse.”

Svar:

Ad indefrosne feriepenge: Efter overgangslovens § 151, stk. 7, skal aftalen indeholde oplysning om aktivets og passivets værdi. § 149, stk. 6, indeholder en tilsvarende bestemmelse gældende for aftaleudkastet.

Bestemmelsen blev oprindeligt indsat i overgangsloven af hensyn til kompensationsforpligtelsen efter § 141, stk. 6 og 7, som følge af de overførte aktiver og passiver. Henset til, at kompensationsforpligtelsen ikke gælder for aktiver og passiver, der overføres efter overgangslovens § 141, stk. 1, jf. overgangsbekendtgørelsens § 1 (BEK 1708/2025), skal kravet om oplysning om aktivets og passivets værdi i højere grad forstås som en informationsforpligtelse til nyttig baggrundsviden for identifikationen og overførslen af aktiver og passiver.

På denne baggrund vil det i denne situation, hvor det efter det oplyste er forbundet med store vanskeligheder at få opgjort de indefrosne feriepenge, være tilstrækkeligt at sørge for en tilstrækkelig identifikation af, hvilket passiv der er tale om, evt. om dette er muligt forsynet med et groft estimat af passivets størrelse. Er angivelse af et groft estimat ikke muligt, vil dette efter omstændighederne kunne undlades.

Der vil derfor i delingsaftalen kunne anføres, at den anførte værdi af passivet, indefrosne feriepenge, er foreløbig, og at parterne er enige om at foretage en endelig opgørelse af værdien, når det præcise og endelige opgørelsesgrundlag foreligger, senest i forbindelse med efterreguleringen af delingsaftalen.

Ad revisionspåtegning: Efter overgangsbekendtgørelsens § 6, stk. 4, (BEK 1708/2025) skal aftaleudkastet indeholde en påtegning fra kommunens revisor. Revisors påtegning skal indeholde en konklusion om, hvorvidt alle aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der skal overføres, er blevet identificeret.

Der gælder ikke noget tilsvarende krav om, at den endelige delingsaftale skal være forsynet med revisorpåtegning.

Ministeriet har forstået, at adskillige aftaleudkast afventer påtegning fra kommunens revisor, og at det henstår som usikkert i alle tilfælde, om det kan nås inden den 1. juli 2026 at få indhentet revisorpåtegningen.

Kravet om, at aftaleudkastet er forsynet med en revisorpåtegning, er en ordensforskrift, men ingen gyldighedsbetingelse. Aftaleudkastet skal således fortsat pr. 1. maj 2026 være indsendt til regionen og til Delingsrådet og ministeriet.

Det forhold, at der ikke pr. 1. juli 2026 foreligger nogen revisorpåtegning af aftaleudkastet, er ikke til hinder for, at kommunen og regionen indgår en endelig delingsaftale, der indsendes til Delingsrådet, jf. overgangsbekendtgørelsens § 8, stk. 3.

Det påhviler fortsat kommunen at udfolde rimelige bestræbelser på at få fremskaffet revisorpåtegningen senest 1. juli 2026 eller, hvis dette ikke er muligt, at indsende revisorpåtegningen til Delingsrådet og regionen snarest derefter.

Det fremgår af overgangslovens § 149, stk. 7, at udkastet til delingsaftale skal indeholde oplysninger om navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver og lønmæssige forhold vedrørende hver ansat, som skal overflyttes.

Regionerne ønsker herudover at få oplysninger om: overenskomst (angivet med præcist navn), beskæftigelsesgrad og markering, hvis der er er tale om en tjenestemand.

Det er ministeriets vurdering, at regionerne har et sagligt behov for at modtage disse oplysninger som et led i delingsprocessen. Ministeriet bekendt er der ikke tungtvejende grunde, der taler for, at disse oplysninger – der umiddelbart ikke skulle være svære at fremskaffe – ikke skulle udleveres.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er derfor af den opfattelse, at disse oplysninger bør medtages i delingsaftalerne.

Det fremgår af overgangslovens § 157, stk. 3, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om revisionspåtegning af udkastet til delingsaftale. Formålet hermed vil være en yderligere kvalitetssikring af den afgivende kommunes identifikation og værdiansættelse af aktiver og passiver i aftaleudkastet.

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 var der som udgangspunkt krav om revisionspåtegning af udkastet til delingsaftale, jf. nærmere procedurebekendtgørelsens (BKG 877/2025) § 32, stk. 8. For myndigheder, der ikke blev nedlagt, gjaldt kravet ved opgørelse af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der blev overført til andre myndigheder. Kravet skal ses i sammenhæng med, at der i forbindelse med kommunalreformen i 2007 tillige var krav om opgørelse af den afgivende myndigheds nettoformue på baggrund af en værdiansættelse af myndighedens aktiver og passiver.

Endvidere er revisionspåtegning f.eks. et krav i forbindelse med kommunernes mulighed for at overtage aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i regionale sociale tilbud og i regionale almene ældreboliger m.v. Se servicelovens § 186 og § 7 i den bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i bl.a. denne bestemmelse (BKG 782/2006). Kravet i sidstnævnte tilfælde skal ses i sammenhæng med, at en kommune skal kompensere regionen, hvis værdien af de overtagne aktiver overstiger værdien af de overtagne passiver.

I forbindelse med Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen var der enighed om, at overførelsen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der helt eller overvejende er knyttet til sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til regioner, ikke skulle tage udgangspunkt i et kompensationsprincip, men i DUT-vejledningens retningslinjer for opgaveflytning som bl.a. indebærer vederlagsfri overførelse af bygninger. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for, at værdiansættelsen af aktiver og passiver, der overføres fra kommuner til regioner skal revisionspåtegnes, da værdiansættelsen alene skal give regionerne information til brug for optagelsen af aktiver og passiver i regnskabet. Værdiansættelsen skal således ikke bruges til at opgøre et økonomisk mellemværende mellem kommuner og regioner. Det er tilstrækkeligt, at værdiansættelsen af aktiver og passiver sker ud fra de foretagne registreringer i kommunens regnskab.

Derimod vurderes der at være behov for, at det sikres, at kommunerne får identificeret alle aktiver, passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der skal overføres til regionerne. Det vil medvirke til at skabe transparens og tillid mellem aftaleparterne. Det kan ske ved, at kommunerne i aftaleudkastet skal redegøre for, hvilke principper der er lagt til grund ved identifikationen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, og at aftaleudkastet skal indeholde en påtegning fra kommunens revisor om, hvorvidt alle aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der skal overføres, er blevet identificeret. Dog vurderes der ikke behov for at stille krav om revisorpåtegning ved identifikation af aktiver, hvor det alene er løsøre fra en bygning, der skal overføres.

Det fremgår af overgangslovens § 149, stk. 1, at ”kommunalbestyrelsen udarbejder et udkast til en aftale mellem kommunen og regionen, inden for hvis område kommunen ligger, om overførslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte fra kommunen til regionen efter kapitel 10 og 11 og de forskrifter, der er fastsat i medfør heraf.”

Det indebærer, at frivillige lejeaftaler, der er udarbejdet i henhold til overgangslovens § 141, stk. 3 og 4, skal fremgå af aftaleudkastet, mens frivillige lejeaftaler, der indgås udenfor overgangslovens regler ikke skal fremgå af udkastet til delingsaftale.

Ja, intentionen i bemærkningerne til overgangsloven har været, at der skal anvendes det senest kendte regnskab. Dvs. det er regnskabet for 2025, der skal anvendes.

Er der ikke senest den 1. juli 2026 indgået en aftale om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte mellem den kommune, som der overføres opgaver fra, og den region, som kommunes opgaver overføres til, overgår sagen til Delingsrådet, jf. § 9 i overgangsbekendtgørelsen (BEK nr. 1708 af 08/12/2025). Overgangen til Delingsrådet sker automatisk fra dette tidspunkt.

Delingsrådet træffer beslutning om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte efter overgangslovens § 141, stk. 1, 5-7 og 9-11, § 142, stk. 1 og 3-6, og §§ 143, 144, 147 og 148 og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf. Det er fastsat i overgangslovens § 152, stk. 1.

Delingsrådet træffer således beslutning om, hvilke aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte der skal overføres fra kommunen til regionen, fordi de udelukkende eller helt overvejende er knyttet til den overførte opgave, jf. overgangslovens § 141, stk. 1, og § 142, stk. 1.

Delingsrådet træffer videre beslutning om, hvis alene myndighedsansvaret overføres, om overførsel af de aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til den overførte myndighedsopgave, jf. overgangslovens § 141, stk. 5, og § 142, stk. 3.

Delingsrådet træffer ikke beslutning efter de bestemmelser i overgangslovens kapitel 10, der er knyttet til indgåelsen af en aftale mellem den berørte kommune og den berørte region. Det skyldes, at Delingsrådets beslutning ikke kan indtræde i kommunens eller regionens beføjelse til at indgå en aftale om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder og pligter.

Delingsrådet træffer således ikke beslutning om undladelse af overførsel af opgavehenførbare aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, idet dette kun kan ske ved aftale mellem de berørte myndigheder, jf. overgangslovens § 141, stk. 2 og § 142, stk. 2.

Delingsrådet træffer heller ikke beslutning om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der ikke er opgavehenførbare, idet dette kun kan ske ved aftale mellem de berørte myndigheder, jf. overgangslovens § 141, stk. 3.

Delingsrådet træffer heller ikke beslutning om overladelse af alene brugsretten til opgavehenførbare aktiver, passiver, rettigheder og pligter, idet dette kun kan ske ved aftale mellem de berørte myndigheder, jf. overgangslovens § 141, stk. 4, 1. pkt.

Delingsrådet træffer heller ikke beslutning om overførsel af ejendomsretten eller brugsretten til en del af et aktiv, hvor den pågældende del af aktivet udelukkende eller helt overvejende er knyttet til den overførte opgave, idet dette kun kan ske ved aftale mellem de berørte myndigheder, jf. overgangslovens § 141, stk. 4, 2. pkt.

Har en kommune og en region pr. 1. juli 2026 ikke færdigforhandlet vilkårene for en frivillig aftale om overdragelse af ejendomsret eller brugsret til et aktiv, vil Delingsrådet se helt bort fra muligheden for at indgå en frivillig aftale og alene behandle sagen efter overgangslovens § 141, stk. 1 og 5, jf. ovenfor. Delingsrådet træffer således ikke beslutning om tvister vedrørende, på hvilke vilkår en frivillig aftale kan indgås. 

Delingsrådet vil derimod bl.a. kunne træffe beslutning om kompensation efter overgangslovens § 141, stk. 6 og 7, men ikke om erlæggelse af denne kompensation i form af andre aktiver og passiver, idet dette kun kan ske ved aftale mellem de berørte myndigheder, jf. overgangslovens § 141, stk. 8. Delingsrådet vil også kunne  træffe beslutning om overførsel af de pensionsforpligtelser m.v., som overgangslovens §§ 147 og 148 indeholder særlige regler om, medmindre det er uomtvistet, hvad disse regler vil indebære, jf. herved stk. 3 med dets henvisning til overgangslovens § 149, stk. 2.”

Den kommune og den region, der skal afgive henholdsvis modtage aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, og hvis sag Delingsrådet behandler, fordi der pr. 1. juli 2026 ikke er indgået nogen delingsaftale, skal med lige store andele betale de af Delingsrådet beregnede omkostninger til Delingsrådets behandling af sagen. Opgørelsen af omkostningerne skal svare til administrationsomkostningerne ved Delingsrådets behandling af sagen, udgifterne til sekretariatsbetjeningen af Delingsrådet samt eventuelle vederlag og udgiftsgodtgørelse til Delingsrådets medlemmer, jf. §§ 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 1705 af 8. december 2025.

Dette gælder også, hvis Delingsrådet pr. 1. juli 2026 har påbegyndt behandlingen af en sag, men ikke kan afslutte behandlingen, fordi vedkommende kommune og region har indgået en delingsaftale efter den 1. juli 2026, men inden Delingsrådet træffer afgørelse, jf. overgangslovens § 152, stk. 1, 3. pkt.

Det følger af overgangslovens § 152, stk. 1, 3. pkt., at Delingsrådet ikke træffer beslutning om overførsel af aktiver etc., såfremt den kommune, der overføres opgaver fra, og den region, som kommunens opgaver overføres til, forinden har indgået en aftale efter § 151. Der fremgår hertil følgende af bemærkningerne til bestemmelsen:

• at kommunen og regionen kan indgå en frivillig aftale helt frem til det tidspunkt, hvor Delingsrådet træffer sin beslutning, 
• at en sådan aftale – selv om den indgås efter fristens udløb – skal indgås i overensstemmelse med overgangslovens § 151, og
• at fristen fastsat efter § 151, stk. 13 (den 1. juli 2026), alene har betydning for, om sagen overgår til behandling i Delingsrådet – ikke for parternes adgang til at indgå aftale.

Dette indebærer, at kommunen og regionen fortsat kan indgå aftale efter 1. juli 2026, så længe Delingsrådet endnu ikke har truffet afgørelse.

Det følger samtidig, at Delingsrådet er berettiget og forpligtet til fra og med den 1. juli 2026 at igangsætte og gennemføre sagsbehandling med henblik på at træffe beslutning. Delingsrådet er ikke bundet af eventuelle aftaler mellem parterne, jf. overgangslovens § 152, stk. 2, 1. pkt. Hvis Delingsrådet når at træffe beslutning, kan Delingsrådets beslutning ikke ændres ved efterfølgende aftale mellem parterne, jf. overgangslovens § 152, stk. 9, 2. pkt. Frist for Delingsrådets endelige beslutning er d. 1. oktober, jf. § 9 stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1708 af 8. december 2025, men Delingsrådet kan træffe afgørelse før denne frist.

Det følger af bekendtgørelse nr. 1705 af 8. december 2025 om myndighedernes betaling for Delingsrådets virksomhed, at omkostningerne forbundet med Delingsrådets behandling af sagen opkræves med lige store andel fra den kommune og den region, der indbringer sagen, jf. § 1 stk. 2. Opgørelsen af omkostningerne skal svare til de administrationsomkostninger ved Delingsrådets behandling af sagen, udgifterne til sekretariatsbetjening af Delingsrådet samt eventuelle vederlagt og udgiftsgodtgørelse, jf. bekendtgørelsens § 2. Omkostningerne ved Delingsrådets behandling af en sag om overførsel af aktiver m.v., som kommunen og regionen har indgået aftale om overførsel af, skal også medregnes ved omkostningsberegningen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Betalingen for Delingsrådets virksomhed er gældende uagtet, om kommunen og regionen efter sagens indbringelse for Delingsrådet indgår en frivillig aftale, idet Delingsrådet parallelt har behandlet sagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er i dialog med Skatteministeriet om spørgsmålet. Det er Skatteministeriets vurdering, at der ikke er lovhjemmel til fritagelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er i dialog med Skatteministeriet om, hvorvidt der er grundlag for at ændre lovgivningen.

Som følge af opgaveflyttet overtager regionerne myndigheds- og finansieringsansvaret for en række opgaver. Kommunerne må videregive de relevante patientoplysninger til regionerne, når det er nødvendigt, for at regionerne kan forberede sig på at overtage ansvaret for opgaverne, herunder patienterne, den 1. januar 2027. Dette kan også ske forud for den 1. januar 2027, hvis det er nødvendigt for at forberede den videre behandling af patienten. Det er regionens ansvar at vurdere, om disse betingelser er opfyldt. Overdragelsen af de nævnte oplysninger vil kunne ske i medfør af overgangslovens § 138 og vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, og artikel 9, stk. 2, litra b, c og g, samt være i overensstemmelse med sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af § 11 i den kommunale lånebekendtgørelse, at en kommunalbestyrelse ikke uden indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse kan indgå en aftale, herunder leje- og leasingaftale, om benyttelse af ejendomme, lokaler, anlæg m.v., inventar, driftsmidler eller apparatur, der før aftalens indgåelse har været i kommunens eje. Det fremgår endvidere, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter betingelser for godkendelsen, herunder de nærmere vilkår for deponering.

Bestemmelsen i § 11 er møntet på sale-and-lease-back arrangementer, men det foreliggende tilfælde med kommunal vederlagsfri overdragelse af en bygning og efterfølgende leje af denne falder ind under bestemmelsen.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis anvendes adgangen til at godkende først og fremmest i tilfælde, hvor andre forhold end rent finansielle har været bestemmende for kommunens beslutning om at leje aktivet, som kommunen tidligere har ejet. Det vil være tilfældet i det foreliggende tilfælde, da overdragelsen sker vederlagsfrit.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil derfor overveje at godkende, at en kommune kan leje sig ind i en bygning, som er blevet overdraget vederlagsfrit til regionen som led i sundhedsreformen.

Det er normalt en betingelse for godkendelsen, at et beløb svarende til lejemålets værdi skal deponeres med henblik på, at de finansielle konsekvenser af arrangementet neutraliseres. Da overdragelsen er sket vederlagsfrit, vil ministeriet overveje ikke at stille krav om deponering, hvis en kommune ønsker at indgå en lejeaftale om benyttelse af en tidligere ejet ejendom, der vederlagsfrit er blevet overdraget til regionen som led i sundhedsreformen.

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 6, i regionernes lånebekendtgørelse, at til en regions låntagning henregnes indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., eller aftale om drift af institutioner, hvis værdi sammen med eventuelle sammenhørende aftaler overstiger tærskelværdien, jf. stk. 2 og 3.

Det indebærer, at overtagne lejemål fra kommunerne som følge af opgaveoverdragelsen vil skulle henregnes til regionens låntagning, medmindre værdien af det lejede er under tærskelværdien på 5 mio. kr. Det kan undgås, hvis regionen deponerer efter reglerne i bekendtgørelsens § 5.

Imidlertid er der i § 2, stk. 2, nr. 4, i den kommunale lånebekendtgørelse fastsat en regel om, at kommuner har adgang til - uden at skulle deponere - at overtage lån og aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, fra en anden kommune, når lånet eller aftalen tidligere er optaget eller indgået i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen. Baggrunden for bestemmelsen er, at et lån eller en aftale, herunder leje-og leasingaftaler m.v., aldrig skal belaste en kommunes låneramme mere end én gang.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at det tilsvarende bør gælde, hvis regionerne overtager leje- og leasingaftaler fra kommunerne som led i opgaveoverdragelsen, at regionerne ikke vil skulle deponere, da de overtagne leje- og leasingaftaler allerede har belastet kommunernes låneramme. Ministeriet vil derfor overveje generelt i henhold til den regionale lånebekendtgørelses § 16, stk. 1, at meddele dispensation til, at regionerne ikke skal deponere ved overtagelse af leje- og leasingaftaler fra kommunerne som følge af sundhedsreformen. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at man vil overveje at ændre momsrefusionsbekendtgørelsens § 6, stk. 6, så der ikke skal tilbagebetales refunderet købsmoms ved overdragelse af anlæg i henhold til bekendtgørelse om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte fra kommuner til regioner (overgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om overførsel og deling af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte ved indgåelse, opsigelse og udløb af kontrakter om samarbejde om kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen mv.