Delingsaftaler mellem kommuner og regioner

Ansatte kan have opsparet ferie ved overførsel fra kommunerne til regionerne pr. 1. januar 2027.

Kommunerne skal opgøre feriepengeforpligtelsen, der er knyttet til ansatte, der overføres til regionerne. Feriepengeforpligtelser er et passiv, som ifølge overgangsloven § 141, stk. 1, skal overdrages fra kommunerne til regionerne ved overførelsen af ansatte pr. 1. januar 2027.

Ifølge virksomhedsoverdragelsesloven bevarer de ansatte deres individuelle rettigheder, herunder retten til opsparet ferie med løn. Loven regulerer ikke, om overdragerne skal kompensere erhververen for den omkostning, som retten til ferie medfører. 

Overgangsloven regulerer heller ikke umiddelbart, om kommunerne skal kompensere regionerne for den ferie, der er optjent hos kommunerne, men som medarbejderne først afvikler hos regionerne.

I forbindelse med Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen var der enighed om, at overførelsen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der helt eller overvejende er knyttet til sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til regioner, skulle tage udgangspunkt i DUT-vejledningens retningslinjer for opgaveflytning.

DUT-vejledningen regulerer ikke direkte, hvordan feriepengeforpligtelsen skal håndteres, men det fremgår af vejledningens pkt. 18.3, at pensionsbyrden vedrørende tjenestemænd skal deles i forhold til tjenestemandens optjente pensionsalder under henholdsvis den nye og den hidtidige ansættelsesmyndighed. Dette princip er også lagt til grund i overgangslovens i § 147, stk. 2.

Efter ministeriets opfattelse bør dette princip, med mindre andet aftales mellem parterne, overføres til ferieforpligtelserne. Det vil indebære, at kommunerne skal kompensere regionerne for den overdragne feriepengeforpligtelse, da de overførte ansatte har optjent denne under kommunerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil overveje at fastsætte regler om dette ved bekendtgørelse. 

I følge overgangslovens § 141, stk. 1, skal aktiver, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en opgave, der overføres til regionen, overdrages til regionen. Der er ikke fastsat en bestemt procentsats for, hvornår et aktiv m.v. kan siges helt overvejende at være knyttet til varetagelsen af en overført opgave. Det fremgår dog af lovbemærkningerne, at anvendelsesgraden i et ikke ubetydeligt omfang vil skulle overstige halvdelen.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det i den forbindelse er uden betydning, hvordan den resterende del af f.eks. en bygning anvendes. Det kan være til en eller flere andre kommunale opgaver, der ikke overføres til regionen med sundhedsreformen, udlejning til regionen mhp. varetagelse af andre regionale opgaver f.eks. hospitalsfunktioner eller udlejning til private til fx almen praksis.

Det er kun i det tilfælde, hvor anvendelsen i overvejende grad er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, at aktivet skal overdrages til regionen. Det vil kunne medføre, at en kommune ikke vil skulle overføre et aktiv, selv om det efter sundhedsreformen kun i begrænset omfang eller slet ikke bliver anvendt til kommunale opgaver. 

Eksempel:

En bygning anvendes i dag på følgende måde:

• Midlertidige pladser, der er omfattet af opgaveflyttet (30 pct.)
• Udlejning til øvrige regionale opgaver fx visse hospitalsfunktioner (40 pct.)
• Udlejning til private fx almen praksis, fysioterapi, kiropraktik (30 pct.)

Den anførte bygning vil ikke skulle overdrages til regionen, selv om den efter sundhedsreformen i overvejende grad anvendes til regionale opgaver. Kommunen har imidlertid mulighed for at sælge bygningen til regionen, hvis der måtte være et ønske om at gøre det. ^[1]

Som det fremgår af eksemplet, skal en bygning således betragtes som et samlet aktiv.

[1] Der er ikke hjemmel til at aftale, at bygningen skal overdrages til regionen, da en kommune ikke må forære aktiver væk uden hjemmel.

Det fremgår af overgangslovens § 141, stk. 4, 2. pkt., at regionen kan indgå aftale med kommunen om overtagelse af ejendomsretten eller brugsretten til en del af et aktiv, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave.

I bemærkningerne til bestemmelsen anføres, at bestemmelsen i modsætning til overgangslovens § 141, stk. 1-3, omhandler en del af et aktiv, f.eks. en del af en matrikel, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave. Bestemmelsen vil indebære, at en del af et aktiv, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave, kun kan overføres, såfremt der indgås en aftale herom mellem regionen og kommunen. Kommunen har ikke krav på at afgive og regionen ikke krav på at modtage de nævnte dele af et aktiv.

For det tilfælde, at man måtte lægge til grund, at en matrikel er et samlet aktiv, og at der på matriklen er opført to bygninger, hvor der i den ene varetages opgaver, der i overvejende grad er omfattet af opgaveflyttet, og der i den anden varetages opgaver, der ikke er omfattet af opgaveflyttet, vil matriklen ikke skulle overføres efter overgangslovens § 141, stk. 1 (forpligtigelse). Men der vil være mulighed for at aftale efter § 141, stk. 4, at den bygning, hvor der i overvejende grad varetages opgaver, der er omfattet af opgaveflyttet, overføres til regionen.

Imidlertid er betydningen af matrikel i bemærkningerne i lovforslaget ikke entydig. Det kan dække over både ejendom (jord og bygninger) og jordstykke. Det anførte eksempel i bemærkningerne giver mening i begge tilfælde.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at bygninger betragtes som adskilte aktiver ved vurderingen af, om et aktiv udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave. Den jord, bygningen ligger på, følger med bygningen. En udmatrikulering af grunden kan derfor blive nødvendig. Andet kan aftales.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil overveje at tydeliggøre dette ved bekendtgørelse.

Det fremgår af overgangslovens § 141, stk. 1, at aktiver, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, skal overføres fra kommunen til regionen.

Det er tydeliggjort i Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen, at ejendomme, der helt eller overvejende er knyttet til sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til regioner (inkl. løsøre) skal overføres vederlagsfrit til regionerne uanset tidspunktet for overførelse. Det gælder således, hvis en bygning skal overdrages, så er det med alt løsøre, medmindre løsøret som fx kunst intet har med opgaven at gøre.

Det følger af overgangslovens § 141, stk. 1, at selv om en bygning ikke skal overdrages, så skal det løsøre i bygningen, der udelukkende eller i overvejende grad vedrører den overførte opgave fx medicinsk udstyr, møbler, lamper m.v. overdrages til regionen. Løsøret skal ligesom i det kommunale regnskab betragtes som et selvstændigt aktiv. 

Betingelser for at løsøre betragtes som et aktiv:

• at kostprisen kan opgøres pålideligt
• at det er sandsynligt, at der for kommunen er fremtidige økonomiske fordele forbundet med anvendelsen
• at aktivet forventes anvendt i mere end ét regnskabsår

Det er ikke en forudsætning, at løsøret er optaget i kommunens regnskab som et aktiv. Der eksisterer således løsøre, der som følge af bagatelgrænsen på 50.000-100.000 kr. ikke er optaget i kommunens regnskab, men opfylder betingelserne for at være et aktiv.

Det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte en bagatelgrænse for, hvilket løsøre der skal overføres, hvis det ikke sker sammen med en bygning. Der foreslås en bagatelgrænse på 25.000 kr. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil overveje at tydeliggøre dette ved bekendtgørelse.

Det gælder efter overgangslovens § 141, stk. 1, at aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til regioner, som udgangspunkt skal overføres fra kommunerne til regionen den 1. januar 2027.

Det fremgår af bemærkningerne til overgangslovens § 141, stk. 1, ”at den region, som overtager en opgave, vil indtræde som ejer af bygninger og andre aktiver, der udelukkende er knyttet til varetagelsen af den pågældende opgave, og som hidtil har været ejet af den kommune, hvorfra den pågældende opgave overføres. Den region, der overtager en opgave, vil endvidere indtræde som debitor i forhold til lån og andre passiver, herunder garantiforpligtelser, der er optaget af den kommune, hvorfra opgaven overføres, hvis lånet m.v. udelukkende er optaget i forbindelse med varetagelsen af den pågældende opgave. Bestemmelsen vil således indebære, at kreditorerne i forhold til den kommune, hvorfra opgaven overføres, ikke kan opsige det pågældende mellemværende alene som følge af debitorskiftet.”

Det følger af ovenstående, at kreditor forpligtes til at acceptere, at regionen indtræder som debitor, og at kommunen ikke længere er debitor, samt at kreditor ikke alene som følge som følge af debitorskiftet kan opsige mellemværendet. Kreditor skal således tåle et debitorskifte ved overdragelse af leasingkontrakter (eller lejeaftaler) fra kommuner til regioner.

Der kan ikke opføres midlertidige pladser efter almenboligloven, men almene plejeboliger kan efter kommunalbestyrelsens beslutning - som en fravigelse fra hovedreglen - anvendes som aflastningsboliger i en periode. Der er tale om en fleksibel ordning, hvor den samme bolig skiftevis kan anvendes som almen bolig og aflastningsbolig.

En bygning er omfattet af opgaveflytningen, hvis pladserne i bygningen udelukkende eller helt overvejende har været anvendt til midlertidigt ophold for borgere visiteret efter sundhedsloven og/eller til midlertidigt ophold efter serviceloven eller ældreloven, og hvor borgerne har haft behov for sundhedsfaglige indsatser som observation, pleje og/eller behandling og genoptræning under ophold. Der henvises i øvrigt til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven), vedtaget d. 11. juni 2025, og lovforslag nr. L 42 om etablering af sundheds- og omsorgspladser m.v., fremsat d. 9. oktober 2025.

Det følger af § 6, stk. 1, i den kommunale lånebekendtgørelse, at indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., hvis etablering kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, ikke henregnes til kommunes låntagning, hvis kommunen samtidig deponerer et beløb på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponerer obligationer med en tilsvarende kursværdi i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit.

Det gælder endvidere efter overgangslovens § 141, stk. 1, at aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til regioner, som udgangspunkt skal overføres fra kommunerne til regionen den 1. januar 2027. Bestemmelsen omfatter alene aktiver og passiver samt rettigheder og pligter, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave.

Deponeringsbestemmelsen har bl.a. til formål at sikre, at valget mellem at bygge selv eller indgå leje- eller leasingaftaler ikke sker af hensyn til, hvorledes kommunens økonomi belastes. Det kan således være forskelligt, om der i sin tid i forbindelse med de indgåede aftaler er valgt at anvende ledig låneramme eller at deponere et beløb svarende til værdien af leasingaftalen. Det kan således ikke lægges til grund, at deponeringen er foretaget med henblik på varetagelsen af en overført opgave. Deponeringen foretages alene i de situationer, hvor kommunen ikke har ledig låneramme, eller hvor den ikke ønsker at belaste kommunens låneramme.

Det er på den baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at et beløb, der er deponeret i forbindelse med indgåelsen af en leasingaftale, ikke skal overføres.

Det er regionen, der træffer afgørelse om væsentlige stillingsændringer. Dette gælder fra det tidspunkt, hvor regionen og kommunen har indgået en delingsaftale eller Delingsrådet har truffet beslutning om, at den ansatte skal overføres til regionen. Regionen kan dog bede kommunen om at videreformidle afgørelsen til den ansatte og den ansattes repræsentanter, da kommunen frem til 1. januar 2027 er den formelle arbejdsgiver.

Et eksempel kan være, at regionen beslutter, at en medarbejder fremover skal have arbejdsplads et andet sted, fx på regionsgården.

Det må afgøres efter almindelige ansættelsesretlige principper, om den ansatte er forpligtet til at tåle en væsentlig stillingsændring.

Ja. Hvis tidsfristerne tillader det, skal kommunen sende medarbejderen den del af aftaleudkastet til delingsaftalen, der handler om overførslen. Hvis medarbejderens ønsker ikke bliver fuldt opfyldt, skal kommunen også dele de væsentlige oplysninger, som ligger til grund for beslutningen, og som medarbejderen ikke allerede kender.

Medarbejderen får mulighed for at udtale sig inden for en frist, som kommunen kan fastsætte. Høringspligten gælder kun for de medarbejdere, som kommunen foreslår at overføre, og medarbejderen kan både kommentere på selve udvælgelsen og på de faktiske oplysninger bag beslutningen.

Se overgangslovens § 156, stk. 2.

Har regionen og kommunen indgået en delingsaftale eller har Delingsrådet truffet beslutning om, at den ansatte skal overføres til regionen, skal kommunen skriftligt orientere den ansatte om overførslen, jf. overgangslovens § 156, stk. 8. Den ansatte har ret til at få en skriftlig begrundelse fra regionen, hvis den ansatte beder om en begrundelse inden 14 dage efter, at den ansatte har modtaget den skriftlige orientering, jf. overgangslovens § 156, stk. 10. Den ansatte har ret til partsaktindsigt, når den ansatte har modtaget den skriftlige orientering, jf. overgangslovens § 156, stk. 11.

Overgangen af en række sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne vil ske inden for rammerne af overgangslovens kapitel 10, herunder § 145. Det indebærer bl.a., at regionerne fra kommunerne overtager de rettigheder og forpligtelser som vedrører de ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af de overførte opgaver.

På baggrund af de anførte databeskyttelsesretlige regler i boks 1 er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at overgang af disse medarbejdere fra kommuner til regioner vil ske som led i en succession, hvor regionerne pr. 1. januar 2027 vil indtræde i det retsforhold, som indtil 1. januar 2027 eksisterer mellem de ansatte, som i dag varetager de omhandlede sundhedsopgaver i kommunerne.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at dette betyder, at overladelse af personalemapper med personoplysninger vedr. de medarbejdere, som overflyttes fra kommunerne til regionerne ikke kan anses for en videregivelse i databeskyttelsesforordningens – og lovens forstand, og at overladelse af personalemapperne derfor ikke vil kræve et behandlingsgrundlag.

Det er herudover ministeriets opfattelse, at kommunerne, inden overladelse af personalemapperne til regionerne sker, skal sikre sig, at behandlingen af personoplysninger i personalemapperne er i overensstemmelse med behandlingsreglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 5 – 9, og databeskyttelseslovens § 12, herunder at oplysningerne korrekte, ajourførte og relevante.

I henhold til overgangslovens § 138 skal kommunerne give de tre fortsættende regioner og den nye region for Region Østdanmark den bistand, som regionsrådene måtte bede om vedr. forberedelsen af varetagelsen af de opgaver, der den 1.1.2027 overføres fra kommunen til regionen. Den bistand, regionerne vil kunne bede om, består bl.a. i at tilvejebringe og meddele de oplysninger og udlevere de dokumenter, som regionerne måtte bede om.

Også fortrolige og personfølsomme oplysninger og dokumenter vil kunne være omfattet af § 138, jf. bemærkningerne til bestemmelsen. Anmoder regionerne om at modtage bestemte oplysninger og dokumenter, vil kommunernes videregivelse være nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler kommunen og derfor være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

Regionerne har et sagligt behov for at modtage disse lønoplysninger forud for den 1. januar 2027 for at forberede modtagelsen af de nye ansatte. Regionerne vil dog kun kunne forlange at modtage oplysninger af den art, som regionerne har brug for at få medarbejderne indplaceret i lønsystemerne etc., og regionerne vil kun kunne forlange oplysningerne i det tidsrum forud for den 1. januar 2027, som er nødvendigt for, at regionerne kan få medarbejderne korrekt indplaceret. Det er regionens ansvar at vurdere, om disse betingelser er opfyldt.

Det fremgår af overgangslovens § 149, stk. 7, at udkastet til delingsaftale skal indeholde oplysninger om navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver og lønmæssige forhold vedrørende hver ansat, som skal overflyttes.

Regionerne ønsker herudover at få oplysninger om: overenskomst (angivet med præcist navn), beskæftigelsesgrad og markering, hvis der er er tale om en tjenestemand.

Det er ministeriets vurdering, at regionerne har et sagligt behov for at modtage disse oplysninger som et led i delingsprocessen. Ministeriet bekendt er der ikke tungtvejende grunde, der taler for, at disse oplysninger – der umiddelbart ikke skulle være svære at fremskaffe – ikke skulle udleveres.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er derfor af den opfattelse, at disse oplysninger bør medtages i delingsaftalerne. Ministeriet vil derfor overveje at fastsætte regler om dette ved bekendtgørelse.

Det fremgår af overgangslovens § 157, stk. 3, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om revisionspåtegning af udkastet til delingsaftale. Formålet hermed vil være en yderligere kvalitetssikring af den afgivende kommunes identifikation og værdiansættelse af aktiver og passiver i aftaleudkastet.

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 var der som udgangspunkt krav om revisionspåtegning af udkastet til delingsaftale, jf. nærmere procedurebekendtgørelsens (BKG 877/2025) § 32, stk. 8. For myndigheder, der ikke blev nedlagt, gjaldt kravet ved opgørelse af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der blev overført til andre myndigheder. Kravet skal ses i sammenhæng med, at der i forbindelse med kommunalreformen i 2007 tillige var krav om opgørelse af den afgivende myndigheds nettoformue på baggrund af en værdiansættelse af myndighedens aktiver og passiver.

Endvidere er revisionspåtegning f.eks. et krav i forbindelse med kommunernes mulighed for at overtage aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i regionale sociale tilbud og i regionale almene ældreboliger m.v. Se servicelovens § 186 og § 7 i den bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i bl.a. denne bestemmelse (BKG 782/2006). Kravet i sidstnævnte tilfælde skal ses i sammenhæng med, at en kommune skal kompensere regionen, hvis værdien af de overtagne aktiver overstiger værdien af de overtagne passiver.

I forbindelse med Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen var der enighed om, at overførelsen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der helt eller overvejende er knyttet til sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til regioner, ikke skulle tage udgangspunkt i et kompensationsprincip, men i DUT-vejledningens retningslinjer for opgaveflytning som bl.a. indebærer vederlagsfri overførelse af bygninger. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for, at værdiansættelsen af aktiver og passiver, der overføres fra kommuner til regioner skal revisionspåtegnes, da værdiansættelsen alene skal give regionerne information til brug for optagelsen af aktiver og passiver i regnskabet. Værdiansættelsen skal således ikke bruges til at opgøre et økonomisk mellemværende mellem kommuner og regioner. Det er tilstrækkeligt, at værdiansættelsen af aktiver og passiver sker ud fra de foretagne registreringer i kommunens regnskab.

Derimod vurderes der at være behov for, at det sikres, at kommunerne får identificeret alle aktiver, passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der skal overføres til regionerne. Det vil medvirke til at skabe transparens og tillid mellem aftaleparterne. Det kan ske ved, at kommunerne i aftaleudkastet skal redegøre for, hvilke principper der er lagt til grund ved identifikationen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, og at aftaleudkastet skal indeholde en påtegning fra kommunens revisor om, hvorvidt alle aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der skal overføres, er blevet identificeret. Dog vurderes der ikke behov for at stille krav om revisorpåtegning ved identifikation af aktiver, hvor det alene er løsøre fra en bygning, der skal overføres.

Ministeriet vil overveje at fastsætte regler om dette ved bekendtgørelse. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er i dialog med Skatteministeriet om spørgsmålet. Det er Skatteministeriets vurdering, at der ikke er lovhjemmel til fritagelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er i dialog med Skatteministeriet om, hvorvidt der er grundlag for at ændre lovgivningen.

Som følge af opgaveflyttet overtager regionerne myndigheds- og finansieringsansvaret for en række opgaver. Kommunerne må videregive de relevante patientoplysninger til regionerne, når det er nødvendigt, for at regionerne kan forberede sig på at overtage ansvaret for opgaverne, herunder patienterne, den 1. januar 2027. Dette kan også ske forud for den 1. januar 2027, hvis det er nødvendigt for at forberede den videre behandling af patienten. Det er regionens ansvar at vurdere, om disse betingelser er opfyldt. Overdragelsen af de nævnte oplysninger vil kunne ske i medfør af overgangslovens § 138 og vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, og artikel 9, stk. 2, litra b, c og g, samt være i overensstemmelse med sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af § 11 i den kommunale lånebekendtgørelse, at en kommunalbestyrelse ikke uden indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse kan indgå en aftale, herunder leje- og leasingaftale, om benyttelse af ejendomme, lokaler, anlæg m.v., inventar, driftsmidler eller apparatur, der før aftalens indgåelse har været i kommunens eje. Det fremgår endvidere, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter betingelser for godkendelsen, herunder de nærmere vilkår for deponering.

Bestemmelsen i § 11 er møntet på sale-and-lease-back arrangementer, men det foreliggende tilfælde med kommunal vederlagsfri overdragelse af en bygning og efterfølgende leje af denne falder ind under bestemmelsen.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis anvendes adgangen til at godkende først og fremmest i tilfælde, hvor andre forhold end rent finansielle har været bestemmende for kommunens beslutning om at leje aktivet, som kommunen tidligere har ejet. Det vil være tilfældet i det foreliggende tilfælde, da overdragelsen sker vederlagsfrit.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil derfor overveje at godkende, at en kommune kan leje sig ind i en bygning, som er blevet overdraget vederlagsfrit til regionen som led i sundhedsreformen.

Det er normalt en betingelse for godkendelsen, at et beløb svarende til lejemålets værdi skal deponeres med henblik på, at de finansielle konsekvenser af arrangementet neutraliseres. Da overdragelsen er sket vederlagsfrit, vil ministeriet overveje ikke at stille krav om deponering, hvis en kommune ønsker at indgå en lejeaftale om benyttelse af en tidligere ejet ejendom, der vederlagsfrit er blevet overdraget til regionen som led i sundhedsreformen.

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 6, i regionernes lånebekendtgørelse, at til en regions låntagning henregnes indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., eller aftale om drift af institutioner, hvis værdi sammen med eventuelle sammenhørende aftaler overstiger tærskelværdien, jf. stk. 2 og 3.

Det indebærer, at overtagne lejemål fra kommunerne som følge af opgaveoverdragelsen vil skulle henregnes til regionens låntagning, medmindre værdien af det lejede er under tærskelværdien på 5 mio. kr. Det kan undgås, hvis regionen deponerer efter reglerne i bekendtgørelsens § 5.

Imidlertid er der i § 2, stk. 2, nr. 4, i den kommunale lånebekendtgørelse fastsat en regel om, at kommuner har adgang til - uden at skulle deponere - at overtage lån og aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, fra en anden kommune, når lånet eller aftalen tidligere er optaget eller indgået i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen. Baggrunden for bestemmelsen er, at et lån eller en aftale, herunder leje-og leasingaftaler m.v., aldrig skal belaste en kommunes låneramme mere end én gang.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at det tilsvarende bør gælde, hvis regionerne overtager leje- og leasingaftaler fra kommunerne som led i opgaveoverdragelsen, at regionerne ikke vil skulle deponere, da de overtagne leje- og leasingaftaler allerede har belastet kommunernes låneramme. Ministeriet vil derfor overveje generelt i henhold til den regionale lånebekendtgørelses § 16, stk. 1, at meddele dispensation til, at regionerne ikke skal deponere ved overtagelse af leje- og leasingaftaler fra kommunerne som følge af sundhedsreformen.