Lige nu holder vi sammen ved at holde afstand. Corona-krisen går desværre ud over grupper som hjemløse, mennesker med handicap og udsatte børn. De har allermest behov for vores fællesskab og velfærdssamfund i fulde omdrejninger.
Heldigvis har vi de frivillige sociale organisationer. De finder veje til at nå ud, hvor ingen andre indsatser rækker. De skaffer mad og husly til hjemløse, som ikke kan isolere sig derhjemme. De hjælper børn i udsatte familier, som har brug for et åndehul. De giver tilflugt til voldsramte kvinder, som lige nu er mere udsatte end ellers. Listen er uendelig lang, og vi skylder de sociale organisationer uendelig tak.
Men mange af organisationerne bliver presset som følge af Covid-19. De har måske hjemsendt deres folk i genbrugsbutikkerne. Eller droppet landsindsamlingerne. Alt sammen vil efterlade dem med en regning, som i sidste ende kan gå ud over socialt udsatte i Danmark.
Det er urimeligt. Organisationerne skal ikke straffes for at udvise samfundssind. De socialt udsatte skal ikke miste deres vigtigste livsnerve.
Derfor har regeringen og et bredt politisk flertal besluttet at holde hånden under de sociale organisationer. De er nu blandt andet kommet med i de brede hjælpepakker for erhvervslivet. For blot at nævne nogle af de øvrige initiativer for udsatte grupper er der kommet ekstra nødpladser på kvindekrisecentrene, som oplever et stort pres for tiden – og flere hjemløse har nu et sted at sove og kan få et måltid mad.
Jeg er virkelig glad for den brede politiske opbakning til at beskytte de sociale organisationer. De er en vigtig del af vores velfærdssamfund, og vi har mere brug for dem nu end længe. Gennem dem beskytter vi vores mest udsatte medborgere. Både nu og her – og efter Covid-19.