For regeringen er det afgørende, at vi passer lige så godt på anbragte børn, som vi passer på alle andre danske børn.
Det er et vitalt hensyn at skærme anbringelserne i størst muligt omfang, så børn og unge kan blive i deres hjem, hvor de er anbragt hos plejefamilier eller i døgntilbud.
Hvad hvis mit plejebarn bliver smittet med coronavirus?
Da et anbragt barn indgår i en plejefamilie på lige fod med andre i familien, herunder andre børn, forventes plejefamilier at tage hånd om det anbragte barn, selv om barnet er smittet med COVID-19. Som andre familier forventes plejefamilierne på lige fod med andre familier generelt at orientere sig i forhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Skal anbragte børn have samvær med de biologiske forældre i den aktuelle situation?
For nuværende vurderes der ikke at være sundhedsfagligt grundlag for generelt at suspendere anbragte børns samvær med biologiske forældre, netværk m.fl.
Vær opmærksom på, at der i takt med, at situationen ændrer sig, kan blive behov for at udforme nye retningslinjer om dette.
Imidlertid kan hensynet til at skærme anbringelsen betyde, at der i lyset af den aktuelle situation vil kunne være behov for, at kommunerne foretager en konkret vurdering af, om et samvær mellem et anbragt barn og dets biologiske forælder bør justeres eller gennemføres.
Særlige sundhedsmæssige hensyn kan indgå i vurderingen af, om et samvær skal afbrydes eller suspenderes. Dette gælder f.eks., hvis et anbragt barn eller dets forældre er i en særlig risikogruppe som defineret af Sundhedsstyrelsen, eller der er sygdomstegn hos barn eller forældre. Det samme kan gøre sig gældende, hvis det vurderes, at forældrene vil udsætte barnet for fare, f.eks. ved at undlade at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, eller hvis det bringer anbringelsen i fare grundet hensyn til plejefamilien eller personale i døgntilbud.
I sådanne tilfælde vil et anbragt barns samvær med biologiske forældre, netværk m.fl. således kunne suspenderes eller indskrænkes efter en konkret kommunal vurdering.
Social- og Indenrigsministeriet opfordrer til, at samvær gennemføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger.
Kommende regler skal muliggøre prioritering af ressourcer og kapacitet på det sociale område
Da det sociale områdes målgrupper bl.a. omfatter borgere med behov for helt grundlæggende og i visse tilfælde livsnødvendig hjælp og støtte, vil området i lyset af COVID-19-situationen generelt være et kritisk område.
Som en central del af indsatsen mod COVID-19 vedtog Folketinget den 12. marts 2020 en ændring af epidemiloven, som bl.a. giver social- og indenrigsministeren mulighed for i en bekendtgørelse at udstede regler, der giver adgang til lokal prioritering af ressourcer og kapacitet på servicelovens område.
Denne bekendtgørelse er under udarbejdelse og vil træde i kraft tirsdag den 17. marts 2020 samtidig med loven. Der vil fra dette tidspunkt være hjemmel til for kommunerne at foretage nødvendige prioriteringer på både myndighedsniveau, tilbudsniveau og indsatsniveau. Der vil ud fra den aktuelle situation blive opstillet rammer for, hvad der kan betragtes som kritiske funktioner, der skal opretholdes og varetages. Herudover vil det inden for disse rammer være op til kommunerne at foretage den konkrete vurdering, herunder vurderingen af hvordan de kritiske funktioner håndteres.
I denne vurdering skal hensynet til borgeren og opfyldelsen af borgerens behov holdes op imod de til enhver tid givne ressourcer og til hensynet til at begrænse smittespredning. Vurderingen vil således kunne ændre sig i takt med den generelle situation, hvilket også kan betyde, at der skal udstedes nye regler.
Yderligere oplysninger
Social- og Indenrigsministeriets pressetelefon: 41 85 13 60 (modtager ikke sms)
Kontorchef Dan Holmgreen, dho@sim.dk, tlf. 40 14 50 82