Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger på anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Der er også stor forskel på tværs af landet i forhold til, om udgifterne stiger eller falder.
Det viser en analyse, som Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed netop har offentliggjort.
Her fremgår det blandt andet, at kommunernes udgifter på området sidste år varierede fra under 3.000 kr. til næsten 20.000 kr. pr. 0-22-årig. Det er typisk kommuner, der generelt har et stort socioøkonomisk udgiftsbehov, der også har høje udgifter til området for anbringelser. Det fremgår også af analysen, at udgifterne på landsplan er faldet med 5 pct. fra 2013 til 2019. Men tallet dækker over, at de er steget i 44 kommuner, men faldet i 50. Her er der ikke nogen tydelig sammenhæng i forhold til kommunens udgangspunkt.
Analysen opfordrer blandt andet kommunerne til at forholde sig til, om udviklingen er udtryk for en bevidst strategi, eller om der er andre forhold på spil.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:
”Vi skal sætte børnene først. Jeg bakker op om, at kommunerne skal forholde sig til, hvad der sker på området hos dem. Kommunerne skal træffe bevidste valg og give den rigtige hjælp – økonomien må ikke være det afgørende. Derfor er det godt, at regeringen sammen med et bredt flertal har lavet en udligningsreform, der sikrer, at der er råd til velfærd i hele landet. Vi har også ændret refusionen, så staten betaler en større del af udgifterne i de helt dyre sager og i sager med søskende, hvor kommunerne nu kan sætte tidligere og mere helhedsorienteret ind. Næste skridt bliver udspillet ’Børnene Først’. Det skal sikre, at vi som samfund tager et større ansvar og ikke slipper det for tidligt, for alle børn fortjener at vokse op i et trygt hjem.”
- Astrid Krag
Yderligere oplysninger
Social- og Indenrigsministeriets pressetelefon, 41 85 13 60 (modtager ikke sms)