Spiralsagen er et mørkt kapitel i den fælles historie mellem Danmark og Grønland og er forbundet med store personlige omkostninger for de grønlandske kvinder, der fik antikonception uden deres viden eller samtykke.

Derfor har regeringen besluttet, at der skal etableres en forsoningsfond, der skal kunne give individuel økonomisk godtgørelse til de kvinder, der er berørt af spiralsagen.

Og nu har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgået en aftale med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet, Aaja Chemnitz (IA), Aki-Matilda Høegh-Dam (N), Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF) om kriterierne for, hvordan den individuelle godtgørelse kan udbetales til de grønlandske kvinder.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:

Spiralsagen er et mørkt kapitel i vores fælles historie. Den har haft store konsekvenser for de grønlandske kvinder, der har oplevet både fysiske og psykiske mén, og som den dag i dag har betydning for opfattelsen af Danmark og Rigsfællesskabet. Vi kan desværre ikke fjerne smerten fra kvinderne, men en godtgørelse er med til at anerkende og undskylde for de oplevelser, de har været igennem. Og jeg er glad for, at et meget bredt flertal i Folketinget nu sikrer, at de berørte kvinder kan få en økonomisk godtgørelse.

Godtgørelsen retter sig mod kvinder, som fik antikonception uden deres viden eller samtykke i perioden 1960-1991, hvor Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland.

Aftalen indebærer, at der etableres en godtgørelsesordning, som giver mulighed for at udbetale 300.000 kroner til hver af de berørte kvinder. Det er et krav, at kvinderne har boet i Grønland eller været på et ophold på en kost- eller efterskole i Danmark i perioden 1960-1991.

Derudover skal kvinderne kunne sandsynliggøre deres beretning og sidst erklære på tro og love, at de har fået antikonception uden deres viden eller samtykke.

Ordningen forventes at træde i kraft den 1. juni 2026, men kvinderne vil allerede fra april næste år kunne indsende ansøgninger om godtgørelse til Patienterstatningen, der håndterer ordningen. De første godtgørelser forventes at blive udbetalt i efteråret 2026.

Aftalepartierne er samtidig enige om, at der skal køre et særligt forløb for sagsøgerne i den verserende retssag. Det betyder, at kvinderne ikke skal ansøge om godtgørelse, men at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil tilbyde at indgå forlig med et godtgørelsesbeløb på 300.000 kroner til hver enkelt kvinde, hvis de opfylder kriterierne for godtgørelsesordningen.

For at støtte kvinderne gennem hele ansøgningsforløbet etableres der en etårig opsøgende vejledningsindsats i Grønland, når godtgørelsesordningen træder i kraft.

Indsatsen vil bestå af et team med en repræsentant fra Patienterstatningen, en jurist og en tolk, som skal hjælpe kvinderne med at ansøge om godtgørelse. Samtidig tilknyttes en terapeutisk indsats til at yde støtte gennem processen.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:

Det gør dybt indtryk på mig, når jeg hører de berørte kvinders fortællinger. Jeg har selv mødt flere af kvinderne og blev naturligvis meget påvirket af deres vidnesbyrd om, hvordan de uden deres viden og uden samtykke fik opsat spiral. Nogle af dem var på det tidspunkt unge piger. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan lære af den, så vi ikke gentager de svigt, kvinderne har oplevet.

På baggrund af den uvildige udredning af antikonceptionspraksis i Kalaallit Nunaat i perioden 1960-1991 vurderes det, at cirka 4.500 kvinder kan være berettiget til godtgørelse.

Læs aftaleteksten: Aftale om godtgørelsesordning for grønlandske kvinder omfattet af antikonceptionspraksis i Kalaallit Nunaat (spiralsagen) i perioden 1960-1991.

Læs bilag: Administrationsgrundlag for godtgørelsesordningen.

Det forventes, at lovforslaget om ordningen fremsættes i april 2026, og at loven træder i kraft 1. juni 2026.

Spiralilersuisimaneq pillugu suliami kalaallit arnartaannut aningaasatigut taartisiaqartitsinissaq politikkikkut isumaqatigiissutikkut qulakkeerneqarpoq

Kalallit arnartaasa spiralilersuisimaneq pillugu suliami ilaatinneqartut, inuttut ataasiakkaatut taartisiaqartitaanissaannik qulakkeerinnittumik, qallunaat naalakkersuisui aamma Folketingimi amerlanerussuteqarluartut  politikkikkut isumaqatigiissummik isumaqatigiissuteqarsimapput.  Arnat, piffissami 1960-imiit 1991 ilanngullugu namminneq ilisimanngisaminnik imaluunniit akuersissuteqarfiginngisaminnik naartunaveersaatinik atuisinneqarsimasut, 2026-imi apriilimiit taartisiaqartitaanissamik qinnuteqarsinnaalerput.

Spiralilersuisimaneq pillugu suliaq Danmarkip Kalaallillu Nunaata akornanni oqaluttuarisaanermi tassaavoq kapitali taartoq, ilaatigut annertuumik naalliuuteqarfiusimasoq aamma kalaallit arnartaannut taakkununnga, ilisimanngisaminnik imaluunniit akuersissuteqarfiginngisaminnik naartunaveersaatinik atuisinneqarsimasunut, inuttut annertuumik eqquisimasoq.

Saammaasseqatigiinnissaq pillugu aningaasaateqarfimmik, arnanut spiralilersuisimaneq pillugu suliami eqqorneqarsimasunut inuttut ataasiakkaatut aningaasatigut  taartisiaqartitsiviusussamik pilersitsisoqarnissaa, qallunaat naalakkersuisuisa taamaammat aalajangersimavaat.

Aamma maannakkut kalaallit arnartaannut inuttut ataasiakkaatut taarsiissutissap taassuma qanoq ililluni akilerneqarsinnaanera pillugu aalajangiinissamut tunngaviit, qallunaat naalakkersuisuisa (Socialdemokratiet, Venstre aamma Moderaterne) Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet, Aaja Chemnitz (IA), Aki-Matilda Høegh-Dam (N), Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF)  peqatigalugit maanna isumaqatigiissutigaat.

Indenrigs- aamma sundhedsministeri Sophie Løhde ima oqarpoq:

Ataatsimut oqaluttuarisaanitsinni spiralilersuisimaneq pillugu suliaq tassaavoq kapitali taartoq, ilaatigut annertuumik naalliuuteqarfiusimasoq.  Kalaallit arnartaannut, timikkut tarnikkullu kingunipiloqartitsinermik misigisimasunut, aamma ullumikkut Danmarki Naalagaaffeqatigiinnerlu pillugit isiginninnermut, annertuumik kinguneqarsimavoq. Arnat anniaataat ajoraluartumik peersinnaanngilagut, kisianni taartisiaqartitsineq taakku misigisimasanut aqqusaarsimasaannut pissutissaqartumik nassuerutiginninnermut aamma utoqqatsernermut ilaavoq. Aamma Folketingimi amerlanerussuteqarluartutmassakkut arnat eqqorneqartut aningaasatigut taartisiaqartinneqarnissaat qulakkeermassuk nuannaarutigaara.

Taartisiaqartitsineq, piffissami 1960-imiit 1991 ilanngullugu, tassani Kalaallit Nunaanni peqqinnissaqarfimmut Danmarki akisussaasuusimalluni, arnanut ilisimanagu imaluunniit akuersissuteqarfiginngisaminnik naartunaveersaatinik atuisinneqarsimasunut sammitinneqarpoq.

Taartisiaqartitsinissamut aaqqissuussineq, arnat eqqugaasut tamarmik immikkut 300.000 kr.-inik tunineqarnissaannik periarfissiisussaq, isumaqatigiissutip kinguneraa. Arnat piffissami 1960-imiit 1991 ilanngullugu Kalaallit Nunaanni najugaqarsimanissaat imaluunniit Danmarkimi kost- imaluunnit efterskolersimanissaat piumasaqaataavoq.

Tamatuma saniatigut arnat oqaluttuartik ilimanarsisissinnaasussaassavaat aamma naggataagut ilisimanagu imaluunniit akuersissuteqarfiginngisaminnik naartunaveersaatinik atuisinneqarsimanertik pillugu ilumoorluinnarlutik nalunaarutigissallugu.

Aaqqissuussinerup ulloq 1. juni 2026 atuutilernissaa naatsorsuutigineqarpoq, kisianni arnat ukiumi tullermi apriilimiit taartisiaqartinneqarnissaq pillugu qinnuteqaatitik Patienterstatningimut nassiussinnaaleriissavaat, taakkulu aaqqissuussineq isumagissavaat.  Taartisiaqartitsinerit siulliit 2026-imi ukiakkut akilerneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq.

Eqqartuussivimmi suliami maanna ingerlasumi eqqartuutititsiniartunut immikkut ittumik ingerlatsisoqarnissaa, partiit isumaqatigiissuteqartut aammattaaq isumaqatigiissutigaat. Arnat taartisiaqarnissamik qinnuteqannginnissaannik tamanna isumaqarpoq, kisianni taarsiiffigitissinnaanermut aaqqissuussami piumasaqaatit naammassigunikkit, Indenrigs- og Sundhedsministeriet arnanut tamanut immikkut 300.000 koruuninik taarsiissuteqarnissamut isumaqatigiissuteqarnissamut neqerooruteqassapput.

Taartisiaqartitsinissaq pillugu aaqqissuussineq atuutilerpat, qinnuteqarnermik ingerlatsinerup nalaani tamarmi arnat tapersersorniarlugit Kalaallit Nunaanni ornigulluni ilitsersuinermik suliniuteqarneq ukiumik ataatsimik sivisussuseqartussaq pilersinneqassaaq.

Suliniummi suleqatigiit Patienterstatningimiit sinniisumik, inatsisilerituumik aamma nutserisumik, arnanut taartisiaqartitsitsineq pillugu qinnuteqartunut ikiuuttussanik, inuttaqartinneqassapput.  Tamatuma peqatigisaanik ingerlatsinerup nalaani tapersersuisussanik ajorunnaarsaallutik suliniuteqartussat attaveqartinneqassapput.

Indenrigs- aamma sundhedsministeri Sophie Løhde ima oqarpoq:

Arnat eqqortissimasut oqaluttuaat tusaagaangakkit misigissutsikkut annertuumik sunnertittarpunga. Nammineerlunga arnat taakku ilaat arlallit naapissimavakka, aamma namminneq ilisimanagu aamma akuersissuteqarfiginngisaminnik spiralilerneqarsimanertik oqaluttuarigaat tusaallugu attortippunga aamma sunnertippunga.  Piffissami tassani ilaat inuusuttuaraasimapput.  Pereersut allanngortissinnaanngilagut, kisianni ilinniarfigisinnaavagut, taamaalilluta ilaginnaanerit, arnat taakku misigisimasaat, uteqqinneqannginniassammata.

Kalaallit Nunaanni piffissami 1960-1991-imi naartunaveersaasersuineq pillugu arlaannaanulluunniit attuumassuteqanngitsumik qulaajaaneq tunuliaqutaralugu, arnat 4.500-it missaat taartisiaqartinneqarnissamik pisinnaatitaasut nalilerneqarpoq.

Aaqqissuussineq pillugu inatsisissatut siunnersuut 2026-imi apriilimi saqqummiunneqassasoq, aamma inatsit ulloq 1. juni 2026 atuutilissasoq naatsorsuutigineqarpoq.

Eqqartuussivimmi suliami maanna ingerlasumi eqqartuutititsiniartunut immikkut ittumik ingerlatsisoqarnissaa, partiit isumaqatigiissuteqartut aammattaaq isumaqatigiissutigaat. Arnat taartisiaqarnissamik qinnuteqannginnissaannik tamanna isumaqarpoq, kisianni arnamut  taarsiiffigitissinnaanermut aaqqissuussami piumasaqaatinik naammassinnittunut, Indenrigs- og Sundhedsministeriet arnanut tamanut immikkut 300.000 koruuninik taarsiissuteqarnissamut isumaqatigiissuteqarnissamut neqerooruteqassapput.

Kalaallit Nunaanni arnanut kalaallinut naartunaveersaasersuisimanermut (spiralilersuisimanermut) piffissami 1960-1991-imi ilaasunut taarsiiffiginninnissamut aaqqiissummut isumaqatigiissut

Spiralilersuisimanermik suliami arnanut eqqugaasunut taarsiissuteqarnissamut allaffissornermut tunngavissaq.