Kræftoverlevelsen i Danmark er markant højere end for bare 15 år siden, og langt flere danskere, der rammes af en kræftsygdom bliver enten helt kræftfri eller lever længere med kræft end tidligere.
Det skyldes bl.a. medicinske og teknologiske fremskridt, en målrettet og styrket indsats gennem flere kræftplaner og et dygtigt sundhedsfagligt personale og sundhedsvæsen, som har løftet kvaliteten i kræftbehandlingen.
I dag er det således 71 procent af kræftramte kvinder og 68 procent af mændene, der er i live fem år efter, de har fået en kræftdiagnose. Til sammenligning var det henholdsvis 63 og 60 procent i 2009.
Men selvom Danmark har flyttet sig markant på kræftområdet, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen for perioden 2009 til 2023, at den positive udvikling i kræftoverlevelsen generelt er fladet ud de seneste år.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde glæder sig over de fremskridt, der er opnået, men understreger, at der skal gøres mere:
Vi har gjort markante fremskridt på kræftområdet de sidste 15-20 år, og langt flere bliver i dag enten helt kræftfri eller lever længere med kræft. Det er rigtig godt, for hvert år er der omkring 48.000 danskere, der rammes af en kræftsygdom, siger Sophie Løhde og fortsætter:
Men de nye tal for kræftoverlevelsen understreger, at der er behov for fortsat at have fokus på kræftindsatsen, og at vi skal blive ved at videreudvikle området. Derfor vil vi i regeringen også snart præsentere en ny kræftplan, der bygger videre på de gode resultater fra tidligere kræftplaner og skal løfte indsatserne på kræftområdet til et endnu højere niveau.
Lungekræft er et eksempel på en kræftsygdom, hvor der er sket store fremskridt.
Men selvom overlevelsen for lungekræft har forbedret sig markant siden 2009, er det fortsat en af de kræftsygdomme, hvor chancerne for at overleve er lavest. I dag er det omkring 30 procent af lungekræftpatienterne, der er i live fem år efter, at de har fået diagnosen.
Lungekræft er desværre en af de kræftsygdomme, hvor prognosen for at overleve er lav. Det skal vi gøre noget ved. Det handler bl.a. om forebyggelse og tidlig opsporing, fordi vi ved, at tid ofte er en afgørende faktor for, om man kommer godt igennem et kræftforløb, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Samtidig vil regeringen med den kommende Kræftplan V blandt andet sikre, at kræftpatienter, der ryger, får bedre hjælp til at stoppe.
Det kan være svært at stoppe med at ryge – også efter en kræftdiagnose. Og vi ved, at et rygestop gavner patienten både under og efter et kræftforløb. Derfor vil vi afsætte penge til, at kræftpatienter, der ryger, kan få rygestopmedicin uden egenbetaling i kombination med, at de deltager i et rygestopforløb. Der er nemlig større sandsynlighed for, at et varigt rygestop vil lykkes, hvis man kombinerer godkendt medicin med rådgivning, siger Sophie Løhde.
Læs Sundhedsdatastyrelsens rapport Kræftoverlevelse i Danmark 2009-2023
Rygestoprådgivning og -medicin til kræftpatienter og lungekræftscreening
I den kommende kræftplan vil regeringen afsætte 21 mio. kr. i 2025-2027 til, at kommunerne kan udlevere vederlagsfri rygestopmedicin til kræftpatienter, der ryger, og til borgere i risiko for kræft, fx storrygere, når de deltager i et kommunalt rygestopforløb.
Det vil være op til kommunerne – i dialog med borgeren – at vurdere, om rygestopmedicin er et relevant tilbud, herunder vil det være kommunerne, som vurderer, om medicinen udleveres vederlagsfrit.
Regeringen vil også gøre tilbud om rygestop til en mere integreret del af kræftpakkerne, så flere kræftpatienter kender til – og kan deltage i – rygestopforløb undervejs i deres kræftforløb, hvis de ønsker det.
Derudover har regeringen afsat 30 mio. kr. til et pilotprojekt for screening af lungekræft, hvor man screener borgere i risiko for lungekræft. Region Syddanmark er i øjeblikket ved at gennemføre projektet, og erfaringerne skal danne grundlag for at vurdere, om der skal indføres et nationalt screeningsprogram for lungekræft.