En ny årsrapport for Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er sket et markant fald i brugen af den mest indgribende tvang i psykiatrien. Antallet af bæltefikseringer, fastholdelser og brug af akut beroligende medicin er faldet med cirka 10 procent i 2024 sammenlignet med 2021-2023.
Udviklingen er positiv og i tråd med ambitionen i partnerskabsaftalen om mindre tvang i psykiatrien fra 2024. Her aftalte regeringen og Danske Regioner, at de mest indgribende tvangsformer som eksempelvis bæltefiksering skal nedbringes med 30 procent frem mod 2030.
Men rapporten peger samtidig på, at halvdelen af alle bæltefikseringer i voksenpsykiatrien er længerevarende og varer mere end 17 timer. Det skal der gøres noget ved, mener indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde:
Selvom det går den rigtige vej med at nedbringe bæltefikseringer og andre af de mest indgribende tvangsformer i psykiatrien, så er der fortsat for mange patienter, der bliver spændt fast, og flere af dem i lang tid. Det kan opleves som utroligt indgribende for patienterne at være spændt fast i timevis, og derfor har vi også i psykiatriaftalen slået fast, at brugen af bælter skal være så kortvarig som mulig og som altovervejende udgangspunkt stoppe efter højst fire timer. Det forudsætter, at personalet og patienterne har andre handlemuligheder end i dag, så bælterne kan løsnes hurtigere, og at der er alternativer til de mest indgribende former for tvang.
Regeringen og et meget bredt flertal i Folketinget har netop indgået en aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien med et massivt økonomisk løft på ekstra 4,6 milliarder kroner årligt. Pengene skal blandt andet gå til at ansætte flere sundhedspersoner og oprette flere sengepladser i sygehuspsykiatrien.
I aftalen understreges det, at tvang i psykiatrien skal forebygges og nedbringes i videst muligt omfang. Og når det er nødvendigt at anvende tvang, skal den være så kortvarig og så lidt indgribende som mulig. Som noget nyt indføres der derfor et krav om, at bæltefikseringer som det altovervejende udgangspunkt fremover maksimalt må vare fire timer.
Derudover introduceres der på faglig anbefaling fra Sundhedsstyrelsen flere mindre indgribende former for tvang, så personalet og patienterne i psykiatrien får alternativer til de mest indgribende tvangsformer. Det gælder blandt andet arealbegrænsning, hvor patienter anvises til at opholde sig på egen stue uden låste døre, og mulighed for at anvende beroligende medicin på indikationen ’fare’ og ikke kun ved ’uro’. De nye tiltag skal nedbringe de mest indgribende tvangsformer, gøre brugen af tvang mere skånsom for patienterne og sikre bedre behandlingsforløb.
De nye tiltag for mindre indgribende tvang kommer efter en række sager om meget lange bæltefikseringer, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dømt den danske stat for krænkelser.
Vi skal skabe en psykiatri med mere omsorg og mindre tvang. Vi kan nok aldrig helt undgå at bruge tvang for at beskytte stærkt udadreagerende patienter, der kan være til fare for sig selv og deres omgivelser, men når det sker, skal tvangen være så lidt indgribende som mulig og kun bruges, når alle andre muligheder er udtømte, siger Sophie Løhde.
Tiltagene for de nye og mindre indgribende tvangsformer forventes at træde i kraft i perioden 2026-2027 og vil løbende blive monitoreret og evalueret.
Læs Sundhedsstyrelsens årsrapporten fra Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien
Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien