Knæk Cancer: Regeringen vil sikre kræftpatienter et bedre liv

20-10-2025

Det er hårdt at komme igennem et kræftforløb – både for de kræftramte, men også for deres familier. Derfor har Knæk Cancer i år blandt andet fokus på indsatser, efter kræftbehandlingen er afsluttet, og støtte til familier og pårørende.

I dag lever mere end 400.000 danskere med og efter kræft, og hvert år kommer flere til.

Omtrent fire ud af ti danskere får nemlig en kræftdiagnose, inden de er fyldt 80 år. Og fremover vil der være flere som får kræft, fordi vi lever længere. Om godt 20 år forventes der at være 20 procent flere kræfttilfælde, end der er i dag.

Når kræften rammer, griber den grundlæggende ind i livet. Derfor har Knæk Cancer-ugen siden 2012 sat fokus på sygdommen. Sideløbende har der de seneste mange år været stort politisk fokus på at styrke kvaliteten af kræftbehandlingen gennem kræftplaner og kræftpakkeforløb.

Og det har været en succes. Flere overlever i dag en kræftdiagnose, og lige nu lever mere end 400.000 danskere et liv med og efter kræft.

Det er en stigning på 100.000 de seneste ti år og er et udtryk for, at flere patienter heldigvis overlever kræft. Men mange kræftpatienter bliver ikke nødvendigvis raske, selvom de bliver erklæret kræftfri.

Op mod 60 procent af kræftpatienter rammes af senfølger. Det kan eksempelvis være vandladnings- og tarmproblemer. Dyb træthed, der gør det svært at deltage i hverdagen på lige fod med alle andre. Eller angst for at kræften atter vender tilbage. De mennesker skal vi hjælpe bedre, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde:

Selvom der er sket store fremskridt i kræftbehandlingen, så er kræft stadig den sygdom, der koster flest danskere livet. Og flere, som erklæres kræftfrie eller lever med en kræftsygdom, oplever senfølger som smerter og træthed. Det påvirker deres liv, og det skal vi blive langt bedre til at tage hånd om.

I foråret præsenterede regeringen en ny kræftplan – den femte i rækken – med 36 konkrete initiativer, der skal sikre, at flere kræftpatienter kommer godt igennem et behandlingsforløb og får en højere livskvalitet med og efter kræft.  Og i planen er der netop fokus på, hvordan hjælpen kan styrkes til de patienter, som oplever senfølger. Det har vi ikke været gode nok til, mener Sophie Løhde:

Vi er nødt til at have et større fokus på senfølger. For mange senfølger kan være invaliderende, og derfor skal vi hjælpe kræftpatienterne bedre, så de kan få den bedst mulige livskvalitet.

Med Kræftplan V afsættes der 600 millioner kroner årligt fra 2025 og frem. Det gør planen til det største økonomiske løft af kræftområdet nogensinde målt i kroner og øre.

Regeringen og Danske Regioner forhandler i øjeblikket om udmøntningen af kræftplanen, herunder hvordan pengene fra 2026 og frem skal fordeles.

Det forventes, at der præsenteres en aftale om Kræftplan V inden for få uger.

Læs ’Et bedre liv med og efter kræft – Kræftplan V’

FAKTA: Fire hovedspor skal løfte kræftindsatsen

Kræftpatienter skal have et bedre liv med og efter kræft. Et liv, hvor sygdom fylder mindst muligt, og hvor der tages bedre hånd om den enkelte.

Det skal sikres gennem følgende fire indsatsområder og 36 konkrete initiativer.

  1. Kræftpatienters livskvalitet skal øges
    Derfor skal der blandt andet oprettes senfølgeklinikker med ensartede tilbud i hele landet, og rehabiliteringstilbuddene til kræftpatienter skal styrkes.
  2. Kræftforløb skal tilrettelægges efter den enkelte
    Kræftpakkerne skal eksempelvis videreudvikles, og patienterne skal systematisk inddrages i deres kræftforløb, for eksempel via digitale løsninger.
  3. Flere gode og kræftfrie leveår
    Der skal blandt andet være bedre hjælp til rygestop, og der skal være færre salgssteder for tobak og nikotin.
  4. Kvaliteten på kræftområdet skal udvikles og øges
    Brugen af kunstig intelligens og sundhedsteknologi på kræftområdet skal blandt andet øges.

Pressehenvendelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriets pressevagt:
Tlf.: 21 32 47 27 (modtager ikke SMS)
Mail: pressevagt@sum.dk