Set med mine øjne er vi nødt til at gentænke ordningen med det faste egetbidrag i patienterstatningssager. For i dag rammer det skævt, når patienter med små erstatninger mister en uforholdsmæssig stor andel af det beløb, de bliver tilkendt.
Sådan siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde på baggrund af en ny evaluering af det såkaldte egetbidrag, der blev indført i 2018 som et alternativ til den daværende nedre beløbsgrænse og for at sikre, at ingen skal betale penge tilbage, hvis erstatningssager bliver omstødt.
Egetbidraget betyder, at når patienter tilkendes en erstatning, enten fordi de har fået en skade i sundhedsvæsnet som følge af en behandling eller et lægemiddel, så skal de betale et fast egetbidrag på 8.930 kroner, som fratrækkes erstatningsbeløbet. Egetbidraget er det samme for alle patienter og fraregnes uanset erstatningens størrelse.
Derfor rammes patienter, der får tilkendt mindre erstatninger på eksempelvis 10.000 eller 20.000 kroner, uforholdsmæssigt hårdt, konkluderer Indenrigs- og Sundhedsministeriet i evalueringen. Og på den baggrund lægger regeringen op til at ændre egetbidraget:
Vi vil nu se på, om vi kan lave en anden model, hvor vi på en eller anden måde foretager en differentiering, så vi får en mere balanceret ordning. Jeg kan eksempelvis godt se for mig, at vi kan overgå til en model, hvor patienterne betaler en procentandel af deres erstatning. Det vil betyde, at patienter med små erstatninger betaler et mindre beløb i egetbidrag, mens patienter med større erstatninger bidrager lidt mere.
Det forventes, at der fremsættes et lovforslag om en ny ordning for egetbidraget i den kommende folketingssamling.