Når man som patient bliver syg eller har brug for behandling, skal man tilbydes den bedst mulige kvalitet – uanset om man har brug for simpel eller kompliceret behandling.
Omkring ni ud af ti behandlinger udføres på sygehuse i hele landet. Det kan eksempelvis være hjælp til en fødsel eller en behandling af en brækket arm.
Men hvis man som patient fejler noget, der er svært eller komplekst at behandle, kan man kun få sygehusbehandling få steder i landet. De indgreb er så specialiserede, at de samles på få sygehuse, så personalet får den fornødne erfaring, og så sygehusene har det rigtige udstyr til behandlingen.
De specialfunktioner i sygehusbehandlingen er samlet i en specialeplan, og den skal nu revideres. Derfor præsenterer Sundhedsstyrelsen i dag et oplæg til en ny model for specialeplanlægning. Det er første gang i 20 år, at rammerne for de mest specialiserede behandlinger på landets sygehuse bliver justeret.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:
Sundhedsvæsenet har ændret sig markant, siden den nuværende specialeplan blev indført. Der er kommet nye behandlingsmetoder til, patienternes behov har ændret sig, og regionerne har opbygget en solid erfaring. Derfor skal vi justere rammerne, så vi får mere fokus på de ikke-specialiserede behandlinger. For det er den behandling, langt de fleste patienter modtager, og her er kvaliteten også meget vigtig som på de specialiserede behandlinger.
Med den nye model vurderer Sundhedsstyrelsen, at flere behandlinger fremover kan udføres som en del af den ikke-specialiserede sygehusbehandling. I første omgang bliver 37 behandlinger reguleret allerede fra januar 2026, så de kan udføres på flere sygehuse end i dag. Og det forventes, at flere behandlinger følger, i takt med at specialevejledningerne revideres.
Det vil give regionerne bedre mulighed for at udnytte den samlede behandlingskapacitet – også på privathospitalerne – og udføre behandlingerne tættere på patienterne.
Faglig kvalitet i sygehusbehandlingen vil fortsat være det bærende element i specialeplanlægningen, og med dereguleringen vil private behandlingssteder kunne indgå flere aftaler med regionerne om udvidet frit sygehusvalg, der giver patienter ret til at blive udredt og behandlet på et privathospital, hvis det offentlige ikke kan tilbyde udredning eller behandling inden for 30 dage.
Regionerne får samtidig mere fleksibilitet, fordi de fremover selv kan placere og flytte behandlinger på regionens sygehuse, så længe Sundhedsstyrelsens krav til kvalitet er opfyldt. Det vil føre til mindre bureaukrati, fordi Sundhedsstyrelsen ikke længere skal godkende ansøgninger, når en region vil flytte behandlingen, og det giver dermed regionerne et nyt værktøj til at forkorte ventetiderne, fordi der hurtigere kan foretages ændringer, når der eksempelvis er kapacitetsudfordringer.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:
Det er vigtigt, at vi får mere fleksibilitet i sygehusbehandlingen, og at regionerne får bedre mulighed for at udnytte den samlede kapacitet på både offentlige og private sygehuse. Det er med til at reducere ventelisterne, og det en stor fordel for patienterne, for vi tilbyder ikke høj kvalitet, når der er lang ventetid.
Flere aktører har været involveret i arbejdet med den nye model. Det gælder bl.a. De Lægevidenskabelige Selskaber, Danske Patienter, Dansk Sygeplejeselskab, Sundhed Danmark og Danske Regioner.
Ændringen i specialeplanlægningen kræver en lovændring. Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag i den kommende folketingssamling med henblik på, at de nye regler kan træde i kraft i midten af 2026.
Den nye model skal også understøtte, at sygehuse, der varetager de mest specialiserede funktioner, i højere grad forpligtes til at sikre fælles patientansvar. Det skal sikre bedre mere sammenhæng i patientforløbene og større nærhed i behandlingen for patienterne.
Læs Sundhedsstyrelsens oplæg til ny model for specialeplanlægning