Når kalenderen viser 2027, og sundhedsreformen træder i kraft, skal regionerne være klar med mindst 2.600 nye såkaldte sundheds- og omsorgspladser.
Pladserne, der som udgangspunkt skal etableres i alle kommuner, er målrettet borgere, som er for syge eller svage til at klare sig hjemme, men ikke har behov for en indlæggelse på et sygehus. Og som har brug for fx pleje, behandling og genoptræning med et rehabiliterende sigte i en kortere periode, inden de kan komme tilbage i eget hjem eller få en plejehjemsplads.
For at sikre at alle sundheds- og omsorgspladser har en høj og ensartet faglig kvalitet, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet nationale kvalitetsstander, som bl.a. stiller forpligtende krav om, at der skal være fast lægedækning.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:
Med de nye kvalitetskrav til sundheds- og omsorgspladserne sikrer vi, at borgere i hele landet kan få sundhedstilbud af høj og ensartet kvalitet i nærheden af deres bopæl, hvor de kan samle kræfter efter eksempelvis en sygehusindlæggelse og få den rette pleje, behandling og genoptræning, indtil de er klar til komme hjem.
Sundheds- og omsorgspladserne skal erstatte hovedparten af de eksisterende midlertidige pladser, som drives af kommunerne. Og i modsætning til de midlertidige pladser vil der hverken være egenbetaling for ophold eller medicin, lyder det fra Sophie Løhde:
De nuværende midlertidige pladser er mange steder gode. Men kvaliteten er for svingende på tværs af landet, og der er forskel på, om der er egenbetaling, og hvor meget man i givet fald betaler. Derfor stiller vi nu klare krav til bl.a. bemanding, kompetencer og de sundhedsfaglige indsatser på de nye sundheds- og omsorgspladser, så borgerne og deres pårørende kan føle sig trygge og have vished for, at den faglige kvalitet er i orden alle steder. Og vi fjerner samtidig egenbetalingen.
De 17 nye sundhedsråd, der består af folkevalgte fra regioner og kommuner og bliver ansvarlige for at udvikle sundhedstilbuddene tæt på borgerne, kommer til at få en vigtig rolle i at tilpasse sundheds- og omsorgspladserne til lokale behov. De skal bl.a. være med til at sikre, at borgerne oplever, at der er sammenhæng i deres forløb før og efter et ophold.
Med sundhedsreformen og opgaveflytningen følger der omkring 2,8 mia. kr. årligt til de nye sundheds- og omsorgspladser. Derudover er der afsat omkring 550 mio. kr. om året til varigt at hæve kvaliteten, fjerne egenbetalingen og sikre frit valg mellem pladserne på tværs af landet.
Læs Sundhedsstyrelsens ’Kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser’