Sklerose rammer oftest i de år, hvor vi har allermest fart på livet. Når voksenlivet skal til at folde sig ud, og den sidste eksamen endelig er fuldført. Når karrieren drøner der ud af. Når små børn fylder hverdagen med kærlighed og en fornemmelse af, at døgnet sjældent har timer nok.
Det er let at forstå, hvorfor mange berørte oplever deres sklerosediagnose som en hård opbremsning. Hvordan tiden efter diagnosen er fyldt med angst for fremtiden. En angst, som ikke alene knytter sig til eget helbred, men også handler om, hvordan sygdommen vil påvirke den familie, som mange har et ansvar for.
Hvert år får ca. 600-700 danskere diagnosen multipel sklerose. Siden 1970´erne har antallet af danskere med sklerose været stødt stigende, og i dag er der ca. 16.000 danskere, der lever med sygdommen. Der er forskel på, hvor hårdt den enkelte er ramt. Men fælles for de berørte er, at sklerose ikke er en sygdom, du bliver kurreret for. Det er en sygdom, du skal leve med. Derfor afhænger den enkeltes livskvalitet i høj grad af, at han eller hun får den bedst mulige behandling, som kan bremse sygdommen og dens følgevirkninger mest muligt.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil forbedre indsatsen for mennesker med sklerose og deres pårørende. Med finansloven for 2018 og den såkaldte sundhedspulje, der løber frem til 2021, har vi afsat i alt 38,7 mio. kr. til en helhedsplan for skleroseområdet. Med planen vil vi skabe bedre sammenhæng i indsatsen for mennesker med sklerose. En indsats, der typisk involverer mange forskellige sundhedsfaglige behandlere. Dertil vil vi sikre, at mennesker med sklerose har adgang til behandling og rehabilitering af samme høje kvalitet, uanset hvor i landet de bor. Helhedsplanen skal dermed sætte en samlet retning for den fremtidige indsats på skleroseområdet, så vi udover at tilføre ekstra midler til en styrket indsats også benytter nuværende ressourcer på området bedst muligt.