Det vil også i år være en begrænset andel af de 32 kommuner, som vil blive vurderet at have et reelt behov for at hæve skatten.
Vurderingen af kommunernes ansøgninger vil ske ud fra fem følgende kriterier, som på forhånd er meldt ud til kommunerne:
- Driftsmæssig ubalance (ekskl. budgetoverskridelser), hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter.
- Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre.
- Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp.
- Udfordringer ift. skatteindtægter, herunder lavt beskatningsniveau set i forhold ti sammenlignelige kommuner og fravær af skatteforhøjelser i de senere år.
- Lavt investeringsniveau over flere år, dvs. lave gennemsnitlige anlægsudgifter på det skattefinansierede område over en årrække.
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder siger:
Jeg har en klar forventning om at kommunerne kan holde sig inden for den aftalte ramme til skattestigninger. Man skal huske på, at med økonomiaftalen for næste år kan kommunerne samlet budgettere med de samme udgifter og det samme antal ansatte som i år. Dertil kommer, at fx særtilskudspuljen til næste år er forhøjet til 500 mio. kr. Alt i alt giver det kommunerne et rimeligt arbejdsgrundlag til næste år i en tid, hvor økonomien ellers er stram.
- Bertel Haarder
Ministeren fortsætter:
Kommuner, der uden hensyn til den tildelte ramme for skatteforhøjelser alligevel sætter skatten op, vil blive hårdt ramt af de nye sanktioner, som Folketinget vedtog lige før sommerferien. De fire første år vil staten inddrage henholdsvis 75, 50, 50 og 25 procent af skatteoverskridelsen i den enkelte kommune, som går til at nedsætte statsskatten.
- Bertel Haarder
Yderligere oplysninger
Ministeriets pressetelefon, tlf: 41 85 13 60 (modtager ikke sms)