Det skal være slut med, at læger og andre sundhedspersoner, der kan være til fare for patienterne, kan rejse fra land til land og behandle patienter, uden at tilsynsmyndighederne kan gribe ind. Med et nyt lovforslag vil sundhedsminister Sophie Løhde standse 'nomadelæger', der udgør en trussel for patienternes sikkerhed.
Fremover vil læger og andre sundhedspersoner med oprindelig dansk autorisation, som har fået inddraget deres autorisation i eksempelvis Sverige eller Norge, pr. automatik få inddraget deres danske autorisation. Lovændringen skal sikre danske patienter mod f.eks. læger, som vender tilbage til Danmark og genoptager deres lægearbejde, efter de har fået frataget deres udenlandske autorisation. Sundhedsminister Sophie Løhde siger:
Gennem årene har der desværre været en række uheldige sager, hvor læger, der gentagne gange har begået fejl i udlandet, er taget til Danmark og er begyndt at arbejde i sundhedsvæsnet, selvom de ikke længere må arbejde som læger i eksempelvis Sverige eller Norge. Det er stærkt problematisk. Og derfor ønsker jeg at stramme autorisationsreglerne, så sundhedspersoner automatisk vil få frataget deres danske autorisation, hvis tilsynsmyndigheder i udlandet har inddraget autorisationen dér.
Hun håber, at der vil være opbakning til forslaget blandt Folketingets partier.
Som autorisationsreglerne er i dag, har Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn med sundhedspersoner herhjemme, som udgangspunkt ikke mulighed for at gribe ind over sundhedspersoner med oprindelig dansk autorisation, der ikke opholder sig og arbejder i Danmark. Men med de nye, skærpede regler lægger sundhedsministeren altså op til, at læger og andre sundhedspersoner med oprindelig dansk autorisation, der har fået frataget eller indskrænket deres sundhedsautorisation i udlandet, automatisk vil få inddraget eller indskrænket deres danske autorisation.
Sundhedspersonerne vil efterfølgende kunne søge om at få deres danske autorisation tilbage, hvorefter Styrelsen for Patientsikkerhed vil foretage en konkret vurdering af, om autorisationsfratagelsen eller -indskrænkelsen fortsat skal gøre sig gældende i Danmark, eller om sundhedspersonen skal generhverve sin autorisation.
Stramningen af autorisationsreglerne skal ses i sammenhæng med, at der også på andre områder arbejdes på at styrke tilsynsmyndighedernes muligheder for at stoppe farlige læger, der krydser landegrænserne og er til fare til for patientsikkerheden.
På et nordisk topmøde på Island i sidste uge, gav parlamentarikere fra hele Norden grønt lys til et forslag fra Nordisk Ministerråd, som bl.a. betyder, at de nordiske lande fra januar 2016 er forpligtet til at udveksle oplysninger om sundhedspersoner, som har fået frataget eller indskrænket deres autorisation senest tre dage efter, der er truffet afgørelse om sanktionen. I stedet for, at udvekslingen af oplysninger sker efter en fælles nordisk overenskomst, skal det ske via et nyt, europæisk advarselssystem, der indføres som led i et revideret EU-direktiv, som EU- og EØS-landene skal have implementeret i deres respektive nationale lovgivninger i januar til næste år.
Flere nordiske parlamentarikere har imidlertid udtrykt bekymring for, om systemet vil være klar til brug i begyndelsen af det nye år, og om det vil være tilstrækkeligt til at standse farlige læger i at flytte rundt mellem arbejdspladser i Norden. Og sundhedsministeren slår da også fast, at den danske regering vil vente med at underskrive aftalen om at ændre overenskomsten, indtil det nye advarselssystem er i luften. Hun udtaler:
Vi ønsker på ingen måde at forringe tilsynsmyndighedernes muligheder for at udveksle oplysninger om sundhedspersoner. Og derfor vil vi fra dansk side heller ikke underskrive den ændrede overenskomstaftale, før det nye advarselssystem er fuldt ud implementeret og oppe at køre", siger Sophie Løhde, der også er parat til at drøfte med de andre nordiske lande, hvordan samarbejdet om informationsudveksling om sundhedspersoner kan systematiseres og udbygges, så der deles oplysninger ud over dem, landene i dag er forpligtede til.