Danskerne har generelt rigtig gode chancer for at overleve, hvis de bliver ramt af hjertesygdom. Det viser blandt andet sammenligninger med andre OECD-lande, hvor danske patienter med en blodprop i hjertet eksempelvis har den laveste dødelighed en måned efter indlæggelse.
Men ser man på de nyeste kvartalsopgørelser for hjertepakkeforløbene, som Statens Serum Institut offentliggør i dag, viser de, at hjertepatienter slet ikke bliver registreret i pakkeforløb i det omfang, de burde. Det har tidligere haltet med registreringerne, og der er taget initiativer for at styrke registreringen, men de nyeste tal viser, at det endnu ikke går den rette vej, og det er sundhedsminister Sophie Løhde ikke tilfreds med. Hun siger:
Det halter så meget med registreringen, at vores data er næsten ubrugelige. Det er den dårligste registrering, vi har set, siden man første gang målte på hjertepakkeforløbene. Det dur jo ikke, og det tyder på, at regionerne slet ikke tager det alvorligt.
Antallet af registrerede hjertepakkeforløb for 2. kvartal 2015 var 5.243, hvilket er et fald i forhold til 1. kvartal 2015, hvor antallet af registrerede forløb var 5.566. Det er samtidig det laveste tal siden 3. kvartal 2013, hvor man fik de første monitoreringstal.
Ser man alligevel forsigtigt på nogle af de data, der trods alt er registreret, viser tallene, at der samlet set ikke er sket nogen betydelig udvikling i den positive retning. Der er sket både fald og stigninger i antallet af patienter, der er kommet igennem de tre hjertepakkeforløb inden for de anbefalede tider.
Eksempelvis var det ifølge opgørelserne kun 29 procent af patienterne med hjerteklapsygdom, der i 2. kvartal 2015 kom igennem inden for standardforløbstiden – det er en tilbagegang på 11 procent i forhold til 1. kvartal 2015. Til gengæld var det 69 procent af de registrerede pakkeforløb for stabile hjertekramper, der blev gennemført inden for standardforløbstiden, mod 58 pct. for 1. kvartal 2015. Sophie Løhde siger:
Danskere, der bliver ramt af hjerteproblemer, skal have en behandling af høj kvalitet til tiden. Det er det, hjertepakkerne er til for; at sikre gode og sammenhængende forløb for patienterne. Derfor må regionerne altså til at hanke op i sig selv i forhold til hjertepakkerne, for der sker ikke nok på området.
Der er iværksat initiativer i alle fem regioner, som skal håndtere udfordringerne, både kapacitets- og registreringsmæssigt. Sundhedsstyrelsen følger arbejdet tæt, og vil i samarbejde med Statens Serum Institut og regionerne fortsat have fokus på tiltag, der kan sikre bedre registreringspraksis og bedre anvendelse af hjertepakkerne.
De nye monitoreringstal fra Statens Serum Institut bliver offentliggjort på esundhed.dk i dag kl. 12.
Fakta om hjertepakkerne:
- Hjertepakkerne blev indført 1. januar 2010 for at sikre veltilrettelagte, ensartede patientforløb med korte ventetider for alle omfattede hjertepatienter i hele landet.
- Pakkeforløbene fungerer som planlægningsværktøj, der skal sørge for, at patientens forløb – fra mistanke om sygdom gennem undersøgelser og udredning til behandling – kører glat og smidigt og holder sig tidsmæssigt inden for et sæt anbefalede tidsrammer.
- Statens Serum Institut har siden 2013 monitoreret hjertepakkeforløbene, og det er sjette gang, at der offentliggøres tal for de tre hjertepakkeforløb: Stabile hjertekramper, ustabile hjertekramper og hjerteklapsygdomme.
Antal registrerede hjertepakkeforløb:
Kvartal
|
Registreringer
|
3. kvartal 2013
|
4.588
|
4. kvartal 2013
|
5.963
|
1. kvartal 2014
|
5.729
|
2. kvartal 2014
|
5.638
|
3. kvartal 2014
|
5.598
|
4. kvartal 2014
|
6.238
|
1. kvartal 2015
|
5.566
|
2. kvartal 2015
|
5.243
|