De oplysninger, som lægerne skriver ned i patientjournalen om patientens helbred og behandling, skal behandles med størst mulig respekt og fortrolighed.
Det er en grundpille i sundhedsvæsenet.
Men sundhedsoplysningerne kan også bruges til at gøre behandlingen af den næste patient endnu mere effektiv og forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenet.
Derfor har et bredt flertal i Folketinget i dag vedtaget et lovforslag fra fungerende sundhedsminister Karen Ellemann om at ændre sundhedsloven, så det bliver muligt at gøre bedre brug af helbredsoplysninger til gavn for patienterne.
Sundhedsminister Karen Ellemann siger:
Patienterne skal altid kunne være trygge ved, at den behandling de får i sundhedsvæsenet, er målrettet og har en høj kvalitet. Så når vi kan se, at vi kan anvende patienternes egne data til at blive klogere, og sikre en endnu højere kvalitet i behandlingen, så skal vi selvfølgelig udnytte den mulighed. Det tror jeg også, patienterne selv forventer.
Minister: Patienternes data skal beskyttes bedst muligt
Med Folketingets ændring af sundhedsloven bliver det fremover muligt systematisk at indhente patientdata til den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af sundhedsvæsenet.
Ved at samle viden på tværs kan der ses nye sammenhænge og udfordringer, ved alt lige fra ventetider til genindlæggelser, og flaskehalse kan afdækkes, så behandlingen bliver mere smidig og veltilrettelagt.
Ifølge loven skal formålet med dataindsamlingen have en væsentlig samfundsmæssig betydning, ligesom ledelsen på behandlingsstedet skal give tilladelse til indhentning af oplysninger på baggrund af nogle bestemte kriterier.
For fungerende sundhedsminister Karen Ellemann har det været vigtigt, at ændringen af sundhedsloven ikke skader fortroligheden mellem patient og sundhedsvæsen, og at sundhedsdata beskyttes bedst muligt.
Sundhedsminister Karen Ellemann siger:
Vi må aldrig give køb på fortroligheden og dermed patienternes tillid. Sundhedsdata må ikke havne i de forkerte hænder. Men vi er også forpligtet til at bruge den viden, som ligger i de elektroniske patientjournaler, om f.eks. ventetider og effekten af konkrete behandlinger, til at forandre vores sundhedsvæsen i en positiv retning.
Ifølge sundhedsministeren flugter loven fint med de syv principper for sundhedsdata, som alle Folketingets partier vedtog i begyndelsen af 2017.
Ændringer om afdøde og forældres samtykke
Ændringen af sundhedsloven giver også sikkerhed for, at politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed kan få adgang til helbredsoplysninger om en afdød patient.
Dermed kan det afgøres, om den afdøde skal obduceres, eller om der er grund til at indlede en efterforskning ved et uventet dødsfald.
Ved lovændringen kan forældre også fremover give et generelt samtykke til mindre omfattende behandlinger, f.eks. flourbehandling eller tandrensning, af deres børn ved den kommunale tandpleje eller hos sundhedsplejersken, så der ikke skal spørges hver gang.
Læs mere om L 132, Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, på Folketingets hjemmeside.