Et brændende ønske om at blive forældre forvandler sig for nogle mennesker til en nedslående og ulykkelig situation, hvis infertilitet hos enten kvinden eller hendes partner spænder ben for en graviditet.
Men heldigvis kan ufrivilligt barnløse få hjælp til at blive gravide ved hjælp af æg- eller sæddonation, hvis enten kvinden eller manden har fertilitetsproblemer, og den mulighed gælder for både par og enlige kvinder.
Anderledes ser det ud, hvis hverken kvinden eller hendes partner har brugbare kønsceller, eller hvis den enlige kvinde, som ønsker at blive gravid, ikke har brugbare æg. I dag er det nemlig ikke lovligt at modtage fertilitetsbehandling med både donorsæd og donoræg (dobbeltdonation).
Men fungerende sundhedsminister Karen Ellemann vil arbejde på at ændre reglerne, så dobbeltdonation kan komme på tale, når det er sundhedsfagligt begrundet. Det vil sige, at det fremover skal være muligt at få hjælp til at få et barn, som er uden biologisk tilknytning til den ene eller begge sine forældre.
Det er vigtigt at have øje for, at der er væsentlige etiske dilemmaer i spil, når man rykker ved de lovgivningsmæssige rammer for det at sætte børn i verden ved hjælp af fertilitetsbehandling. Ved at åbne for dobbeltdonation piller vi jo ved det biologiske bånd mellem barn og forældre, som vi ellers tillægger stor betydning.
Siger Karen Ellemann og fortsætter:
Men selvom den biologiske tilknytning i mine øjne er meget vigtig, så er det samtidig min overbevisning, at det er omsorgen og kærligheden, der har den største betydning i en familie, og familier kan jo se ud på mange måder i dag. Derfor mener jeg også, at vi skal hjælpe barnløse i de situationer, hvor der er brug for både donoræg og donorsæd.
Konkret sundhedsfaglig begrundelse for dobbeltdonation
Den fungerende sundhedsminister lægger dog fortsat vægt på, at der skal være en konkret sundhedsfaglig begrundelse for fertilitetsbehandling med dobbeltdonation, fordi der er sundhedsfaglige risici forbundet med behandlingen. Og ifølge ministeren er det desuden helt afgørende, at barnets tarv og retten til at kende sit genetiske ophav bliver vægtet tungt, når det kommer til fertilitetsbehandling. Karen Ellemann siger:
Vi skal først og fremmest tænke på barnet, og hvad der er bedst for barnet. Forbuddet mod dobbeltdonation blev jo oprindeligt indført for bl.a. at sikre, at et barn kender mindst en af sine biologiske forældre, og det hensyn er stadig meget vigtigt. Derfor mener jeg, at vi skal overveje at indføre et krav om, at enten ægget eller sæden skal stamme fra en ikke-anonym donor. På den måde vil barnet stadig have mulighed for at få et vist kendskab til en del af sit biologiske ophav.
Forslaget om at ændre reglerne for dobbeltdonation kommer bl.a. på baggrund af en vurdering fra Etisk Råd, hvor et flertal i februar 2017 anbefalede, at man giver mulighed for dobbeltdonation ved sundhedsfaglig indikation.
Det forventes, at sundhedsministeren vil fremsætte et lovforslag på området til efteråret.