En hjertepakke er en beskrivelse af hvilke undersøgelser og behandlinger, der skal gennemføres inden for en bestemt periode, når en patient bliver henvist til et sygehus med en mistanke om en hjertesygdom.
Men regionernes registrering af hjertepakkerne har altid været mangelfuld, siden de blev indført i 2010, og det gør det vanskeligt at få overblik over, hvor mange patienter, der kommer igennem pakkeforløbene inden for de anbefalede tidsfrister.
Det har også i mange tilfælde været for svært for lægerne at få den enkelte patient til at passe ind i de fastlagte tidsforløb.
Derfor bliver hjertepakkerne nu udfaset, og tallene for 4. kvartal 2016, der netop er offentliggjort af Sundhedsdatastyrelsen, bliver de sidste registreringer af pakkeforløbene. Fungerende sundhedsminister Karen Ellemann siger:
Hjertepakkerne har ikke fungeret godt nok og har været for usmidige. Det har heller ikke været muligt at holde ordentligt øje med, hvordan det går med at leve op til de anbefalede forløbstider for patienterne, og så er det bedre at erstatte dem med noget andet, der virker og gør en positiv forskel for hjertepatienterne.
Læs om monitorering af hjerteområdet - 4. kvartal 2016 - på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.
Nye forløb for patienterne
Både Sundhedsstyrelsen, hjertelægerne i Dansk Cardiologisk Selskab, Danske Regioner og Hjerteforeningen er enige om, at den nuværende model ikke giver faglig mening, og at der skal være en anden tilgang.
Derfor laver Sundhedsstyrelsen nu nye tværsektorielle forløb. De bygger på de undersøgelser og den behandling, som er i hjertepakkerne, men som noget nyt viser de nye forløb også, hvad der skal gøres for hjertepatienten hos egen læge og af kommunen, når man kommer hjem fra sygehuset. De nye forløb vil blive offentliggjort inden udgangen af 2017, og indtil da vil de faglige anbefalinger fra hjertepakkerne stadigvæk være gældende.
Fungerende sundhedsminister Karen Ellemann mener, at de nye forløb er en forbedring for hjertepatienterne. Karen Ellemann siger:
Alle patienter på tværs af landet vil stadig få tilbudt de samme behandlinger og undersøgelser. Men nu udvider vi palletten og sætter også ensartede standarder for, hvordan egen læge skal agere ved de første symptomer, og hvordan man skal hjælpes efter tiden på sygehuset. Det bliver bedre for hjertepatienterne, fordi vi skaber sammenhæng i hele patientforløbet.
Ny monitoreringsmodel på vej
Samtidig er regionerne på vej med Nyt Dansk Hjerteregister (NDHR). Her skal data fra fire eksisterende hjerteregistre samles og suppleres med data fra de praktiserende læger og oplysninger fra patienterne selv.
Det betyder, at der vil være en enkel og løbende opfølgning af hjerteområdet med eksisterende data uden de udfordringer med ekstra registreringer, som har plaget hjertepakkerne. Fokus vil være på, om patienternes udredningsret og ventetiderne overholdes.
Indtil de tværsektorielle forløb og NDHR er på plads i 2018, overvåges hjerteområdet af en midlertidig monitoreringsmodel udviklet af Sundhedsstyrelsen.
Læs mere om tværsektorielle forløb og den nye monitoreringsmodel på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Fakta om hjertepakkerne:
- Hjertepakkerne blev indført 1. januar 2010 for at sikre veltilrettelagte, ensartede patientforløb med korte ventetider for hjertepatienter i hele landet.
- Tre hjertepakkeforløb - stabile hjertekramper, ustabile hjertekramper og hjerteklapsygdomme – dækker samlet fire ikke-akutte hjertesygdomme.
- Brugen af pakkerne har været faldende. Fra 6.238 pakkeforløb i 4. kvartal 2014 til 4.486 i 4. kvartal 2016.
- Ca. 460.000 danskere lever i dag med hjerte-kar-sygdom, hvilket er en stigning på 15 pct. siden 2006. Hertil bliver ca. 50.000 danskere hvert år ramt af en hjerte-kar-sygdom.