En værdig død og mere selvbestemmelse for den enkelte - også når livet går på hæld.
Det er kernebudskabet i det lovforslag, som er til 1. behandling i dag i Folketinget.
Lovforslaget handler om større selvbestemmelse for patienter i forhold til at kunne vælge en behandling fra og dermed om en værdig død tilrettelagt af patienten selv.
Udgangspunktet er en politisk aftale, som blev indgået mellem alle Folketingets partier i september måned.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
For mange syge eller ældre fylder ønsket om en værdig død og retten til selv at bestemme, når vi skal herfra, meget. Det ønske kommer vi i møde nu og ændrer loven, så det slås fast, at man som patient har ret til at nej tak til en behandling. Vi skal også selv kunne bestemme, om vi i fremtiden vil holdes i live med livsforlængende behandling eller ej. Patientens ønsker må gå forud for alt andet.
To forskellige behandlingssituationer
Lovforslaget drejer sig om to forskellige behandlingssituationer. En aktuel situation, når patienten er i en konkret behandling, og så muligheden for patienten at bestemme suverænt, at man ikke ønsker livsforlængende behandling eller tvangsbehandling en gang ude i fremtiden.
I de aktuelle behandlingssituationer er patienten i behandling, stadig habil og i stand til at udtrykke sine ønsker:
I den situation skal alle patienter ifølge lovforslaget kunne afvise, at en behandling sættes i gang. De kan også forlange en behandling, der allerede ER i gang, bliver stoppet, uanset om det betyder, at de rent faktisk dør af den årsag. Det kan f.eks. være, at patienten ønsker, at der skal slukkes for en respirator.
I naturlig forlængelse af det, slår loven også fast, at sundhedspersoner kan afbryde en livsforlængende behandling af en ikke-uafvendeligt døende patient, hvis patienten beder om det, uden at frygte at blive anklaget for drab.
Denne del af loven træder i kraft 1/7 2018.
Behandlingstestamente for fremtiden
Når det gælder fremtidige behandlingssituationer, så omlægges den eksisterende livstestamenteordning til en behandlingstestamenteordning.
Det juridisk bindende behandlingstestamente får først betydning i situationer, hvor patienten ikke længere selv er i stand til at udtrykke, at han eller hun ikke ønsker at få behandling – dvs. hvor patienten er blevet inhabil.
I behandlingstestamentet kan stå, at man ikke ønsker livsforlængende behandling i tre specifikke situationer:
- Hvis lægerne vurderer, at døden alligevel er nært forestående
- Hvis man bliver så svært invalideret, at man ikke længere kan klare sig selv hverken fysisk og mentalt
- Hvis man kommer i en tilstand, hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen er forbundet med meget alvorlige og stærke smerter.
Borgerne vil også kunne bestemme i et behandlingstestamente, at man ikke ønsker at blive behandlet med tvang efter den nye lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, som træder i kraft den 1. januar 2018, hvis man engang i fremtiden bliver dement.
Lægen skal følge patientens ønsker i behandlingstestamentet, for alle tilkendegivelser bliver bindende for sundhedspersoner og dermed egentlige patientrettigheder.
Det bliver også muligt at bestemme, at ens pårørende har det sidste ord i forhold til en beslutning om fravalg af behandling som ikke-uafvendeligt døende patient.
Men de pårørende får kun det sidste ord, hvis patienten udtrykkeligt har skrevet det i behandlingstestamentet.
Denne del af loven om behandlingstestamenter træder i kraft 1/9 2019.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
Vi er vant til at bestemme alt i vores liv selv, men når vi nærmer os den sidste tid, så er det i øjeblikket i vidt omfang lægefaglige valg, der sættes højere end vores egen selvbestemmelse. Det ændrer vi på nu og skruer op for patienternes selvbestemmelse og retten til en værdig død. For mange pårørende og sundhedspersoner vil det formentlig føles hårdt at følge patientens ønske om at dø, men vi må alle respektere de mennesker, der er afklarede med, at de ikke ønsker at være i livet længere.
Se lovbehandlingen af L 99 på Folketingets hjemmeside
Styrelsen for Patientsikkerhed opdaterer efter folketingsbehandlingen af lovforslaget den borgerrettede pjece om en god afslutning på livet.
Der bliver også lavet en vejledning om, hvordan man opretter, ændrer og tilbagekalder et behandlingstestamente.