Spil og gambling er for de fleste mennesker ren underholdning og noget, man har det sjovt med. Men for nogle kommer spændingen og rusen til at fylde alt for meget og i sidste ende spænde ben for en almindeligt fungerende hverdag med familie, uddannelse og arbejde.
Tidligere undersøgelser har vist, at antallet af danskere med spilproblemer er steget gennem de seneste godt 10 år. En ny evaluering af ludomanibehandlingen i Danmark, som Sundheds- og Ældreministeriet offentliggør i dag, viser blandt andet, at antallet af klienter i behandling for ludomani har været stigende fra 2015 til 2017 og nu ligger på ca. 1.100 klienter årligt. Ellen Trane Nørby siger:
Spil burde jo ikke være andet end bare sjov og fornøjelse. Men det bliver det altså for nogle. Spilafhængighed er nemlig slet ikke for sjov – det er meget alvorligt for de mennesker, der bliver ramt, og deres familier. Derfor er det også bekymrende, at vi ser flere og flere, der udvikler behandlingskrævende afhængighed, og vi skal derfor også være kritiske i forhold til, om de behandlingstilbud vi har, er gode nok.
Manglende viden
Evalueringen af ludomanibehandlingen viser blandt andet, at behandlingscentrene vurderer, at 85 procent af klienterne ikke længere har ludomani, når de har afsluttet behandlingen. Det indikerer, at der er en god virkning af behandlingen. Dog skal det bemærkes, at der er tale om behandlingsstedernes vurderinger – og ikke nødvendigvis systematiske dataindsamlinger eller effektmålinger. Det kan derfor ikke klart konkluderes, om behandlingen har en længerevirkende effekt, eller om klienten blot har lagt spillevanerne på hylden – med risiko for at falde i igen.
Evalueringen peger desuden på, at der er forskelle i behandlingsstedernes kompetenceprofiler og dermed også i deres brug af metoder. Dog dominerer kognitiv adfærdsterapi som den primære metode på tværs af alle centre, der indgår i evalueringen. Sundhedsministeren siger:
Der er flere interessante aspekter i evalueringen, som vi skal se nærmere på. Men først og fremmest er det vigtigt, at vi gør noget ved den manglende systematiske dokumentation på området. Der er brug for, at vi får mere viden om, hvad der virker, og hvordan vi bedst hjælper mennesker, der kæmper med ludomani. Det bliver derfor også et fokusområde i ansøgningsprocessen til den nye pulje, vi nu opslår.
Sundheds- og Ældreministeriet opslår således nu en ny pulje på 37,4 mio. kr. i 2019 og 34,9 mio. kr. i 2020 kr. til forebyggelse og behandling af ludomani, som kan søges af behandlingssteder, og her vil et af kriterierne til ansøgerne være, at de i højere grad måler på effekten af deres behandling. Ligeledes vil der – i modsætning til tidligere – kunne søges midler for to år ad gangen i stedet for kun et. Det skal bidrage til, at der bliver mere kontinuitet i behandlingen.
Se mere om puljen her (puljen kan ikke længere søges).
Læs hele evalueringen her.
Fakta
- Sundheds- og Ældreministeriet har i en årrække udmøntet den såkaldte ludomanipulje, der i 2019 er på 37,4 mio. kr. og i 2020 er på 34,9 mio. kr.
- I lyset af udviklingen på spilmarkedet og stigningen i antallet af personer med spilafhængighed ønskede regeringen og de øvrige partier i Folketinget i 2017 at styrke indsatsen for bekæmpelse af ludomani. Partierne indgik derfor en aftale om at øge midlerne til forebyggelse, behandling og forskning i ludomani bl.a. for at sikre, at indsatsen er evidensbaseret.
- Det indgik også i aftalen, at der i 2018 skulle gennemføres en ekstern evaluering af kvalitet, effekt og effektivitet og service hos modtagerne af puljemidler til behandling og forebyggelse for 2015-2017. Det er denne evaluering, som nu er gennemført.