Sundheds- og ældreminister: Kunstig intelligens kan redde liv

04-10-2019

Ved at gøre brug af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet kan både diagnosticering og behandling af alvorlige og livstruende sygdomme forbedres – og det kan dermed være med til at redde menneskeliv.

Allerede en time efter ankomsten til sygehuset kan svaret ligge klar; er der tale om alvorlig sygdom? Og hvad kan der i så fald gøres? Sådan lyder scenariet i et projekt fra Sygehus Lillebælt, som i dag er blevet udvalgt som ét af i alt otte såkaldte ’signaturprojekter’ til at afprøve kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke har store forventninger til projekterne:

Det her handler ikke bare om øget effektivisering og smidigere arbejdsgange for medarbejderne. Nej, når man taler om brug af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, så kan det faktisk have direkte betydning for, om patienter overlever kritisk sygdom eller ej. Derfor har de her projekter virkelig potentiale til at gøre en forskel for borgerne.

I projektet på Sygehus Lillebælt får lægerne, med hjælp fra kunstig intelligens, hurtigere svar på de biokemiske og mikrobiologiske analyser, som de foretager, når de modtager akutte patienter. Allerede inden for en time har de svar klar, som de kan vurdere patientens potentielle sygdomme og behandlingsbehov ud fra. Projektet kan altså reducere dødeligheden blandt akutte patienter mærkbart.

Signaturprojekterne udspringer af den nationale strategi for kunstig intelligens, og regeringen, KL og Danske Regioner er i økonomiaftalerne for 2020 blevet enige om at prioritere samlet set 15 signaturprojekter til at give konkrete og praksisnære erfaringer med kunstig intelligens i kommuner og regioner.

Læs mere om den nationale strategi.

Blandt de otte projekter på sundhedsområdet er flere, der sigter mod at forbedre diagnosticeringen og behandlingen af kræftpatienter, mens et enkelt projekt har fokus på almen praksis.
Projektet i almen praksis vil afprøve løsninger baseret på kunstig intelligens, der kan give mere tid til patienterne, hjælpe med hurtigere prøvesvar eller udvikle beslutningsstøtteværktøjer til tidligere diagnosticering af fx vanskelige eller sjældne diagnoser.

Magnus Heunicke siger:

Med projektet i almen praksis kan vi se, hvordan man kan arbejde med moderne og ny teknologi, samtidig med, at vi holder fast i de værdier, vi har bygget vores sundhedsvæsen på. Ved at anvende data fra praksissektoren er projektet samtidig unikt i international sammenhæng, da Danmark er et af de eneste steder i verden, hvor dette overhovedet kan lade sig gøre.

Ud over de otte projekter, der ligger inden for sundhedsvæsenet, er der også udvalgt syv andre projekter i kommunerne, som skal afprøve løsninger inden for social- og beskæftigelsesområdet samt tværgående sagsbehandling.

De 15 projekter er i første runde indstillet til at modtage tilskud for i alt 67 mio. kr.

Læs mere om signaturprojekterne hos Digitaliseringsstyrelsen.

De otte signaturprojekter på sundhedsområdet:

  • Kunstig intelligens til hurtigere og bedre diagnostik af akutte patienter (Sygehus Lillebælt)
  • Kunstig intelligens til kvalitetsudvikling i almen praksis (MedCom)
  • Prædiktion af sygdomsforværring blandt KOL-patienter (Region Nord)
  • Realtidsprognoser og essentiel information til klinikere (Regionshospitalet Randers)
  • Kunstig intelligens til forebyggelse af sygelighed efter tarmkræftkirurgi (Region Sjællands Universitetshospital)
  • Kunstig intelligens til bedre tilrettelæggelse af behandlingsstrategi for kræftpatienter (Rigshospitalet)
  • Bedre diagnosticering af prostatacancer (Odense Universitetshospital)
  • Reduktion af stråledosis ved scanninger brugt i kræftbehandling (Rigshospitalet)