Som følge af en klage ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra en tidligere patient i psykiatrien har Sundhedsministeriet siden august drøftet muligheden for at indgå forlig med klageren Silas Dam og dennes advokat. Det er nu lykkedes at blive enige om forligsbetingelserne til tilfredshed for begge parter.
Klageren havde været bæltefikseret under sin indlæggelse og er uenig i lovligheden af omstændighederne vedrørende to konkrete fikseringer. Efter en nøje gennemgang af sagens omstændigheder er det den danske stats vurdering, at der er visse ligheder med sagen Aggerholm mod Danmark, hvori Danmark i september sidste år blev dømt for krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandling. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ved afsigelsen af både by- og landsretsdommene i den nye sag ikke været muligt for domstolene at tage højde for Aggerholm-dommen, da den endnu ikke var afsagt.
Der er derfor en overvejende sandsynlighed for, at klagen, som altså nu er forligt, ville føre til en dom for en lignende krænkelse, hvis den skulle realitetsbehandles ved Menneskerettighedsdomstolen.
Sundhedsminister Magnus Heunicke udtaler:
Da Danmark blev dømt for overtrædelse af menneskerettighederne sidste år for et konkret patientforløb fra 2013, tog jeg det meget alvorligt. Jeg igangsatte med det samme en række initiativer sammen med de relevante myndigheder. Vi har af samme grund også et lovforslag om ændring af psykiatriloven, som blev fremsat i Folketinget i november måned.
Nu er der så en ny sag, hvor en patient har klaget til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende to bæltefikseringer. Det understreger i dén grad den brændende platform, og at sagen er forligt skal naturligvis også ses som en anerkendelse af påstanden om, at det konkrete forløb med stor sandsynlighed vil føre til en ny dom. Derfor er der heller ikke grund til at kæmpe en langvarig kamp ved domstolen.
Den nye sag, som har rod i en indlæggelse fra 2018, er dog også med til at understrege de alvorlige udfordringer i psykiatrien, som netop er baggrunden for regeringens arbejde med 10-års planen. Sagen understreger desuden behovet for at udbrede kendskabet til gældende ret, så ingen af vores sundhedspersoner er i tvivl om, hvad der gælder, når det handler om noget så indgribende som brugen af tvang.
Sagen har samtidig blandt andet givet anledning til, at jeg har stillet forslag om, at de faste vagter for bæltefikserede patienter løbende skal udarbejde en kort beskrivelse af patientens almene tilstand og adfærd. Det kender man allerede i dag fra kriminalforsorgens institutioner og skal ses som et retssikkerhedsmæssigt tiltag for patienterne. Dette vil dels give den ansvarlige læge et supplerende værktøj til at vurdere patientens tilstand i forbindelse med den lægelige vurdering, herunder særligt om patienten kan løsnes fra bæltefikseringen og dels at styrke retssikkerheden for patienter i bælte i tilfælde af en efterfølgende klagesag.
Endelig ser jeg frem til at møde Silas og Autisme Ungdom og høre om de udfordringer, som autister møder i vores psykiatri.